Oplysning og debat

Formålet med folkeoplysningsloven er, at den ”skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtagers idégrundlag”.

Loven sikrer, at holdninger, folkelig deltagelse, fællesskab og initiativer støttes offentligt. Det Danmark, vi kender i dag, er grundlagt på denne folkelige deltagelse og frivillighed og bygger på de værdier, som Foreningsdanmark også bygger på: personlig frihed, ligeværd og gensidigt ansvar i de forpligtende fællesskaber.

Man siger, at hver gang tre danskere mødes, så danner de en forening. Og sandt er det, at et hvilket som helst problem, udfordring eller interesse kan føre til en forening, med alt hvad der hører sig til af vedtægter, formand, kasserer og generalforsamling. Der er mange ting, danskerne gerne vil gøre i fællesskab, og derfor ser vi en bred vifte af foreninger omkring et interessefælleskab: spejderkorps, teaterforeninger, idrætsforeninger, folkeoplysningsforbund, ungdomsorganisationer mv. Dansk Ungdoms Fællesråd har 65 underafdelinger, Dansk Folkeoplysnings Samråd har 70.000 medlemmer, 83 % af de 12-årige er med i en idrætsforening, og de store idrætsorganisationer har hver langt over 1 million medlemmer. Mange er medlem af flere foreninger. Foreningsdanmark er en kæmpe succes!

Vi er blevet dannet til myndige borgere og verdensborgere af interessefælleskabet, af den demokratiske opdragelse, som foreningslivet giver. Det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen kan tilbyde noget særligt – et forpligtende fællesskab med plads til alle, baseret på grundlæggende værdier. Formålet er ikke at opgradere kompetencerne og få noget på cv'et, så man kan komme ud på arbejdsmarkedet. Interessefællesskabet er formålet i sig selv. Men man får i tilgift som oftest øget sin viden og sine kompetencer gennem foreningsarbejdet.

Folkeoplysningen har gennem tiderne bidraget til at løse nogle af de udfordringer, samfundet har stået overfor. I dag er det fx. integration, manglende uddannelse, sundhed og identitetsløshed. Men hvad er udfordringerne for samfundet og for folkeoplysningen i en fremtid, hvor fælleskabet ser ud til at være under pres, hvor individet og nyttebetragtninger står højt på mange dagordener? Vi vil gerne bære de grundlæggende værdier som den personlige frihed, ligeværd og forpligtende fællesskaber med ind i en ny tidsalder præget af grænseoverskridende fænomener og digitaliseringer på mange samfundsområder. Folkeoplysningen skal og kan være med til at løfte udfordringerne. Og vi vil gerne debattere, hvordan dette kan gøres.     

Men den erfaringsopsamling, der er på området i dag, er langtfra fuldstændig, og det præger debatten, forståelsen af og indsigten i området. Der har derfor længe været et stærkt ønske om et nationalt videncenter for de folkeoplysende aktiviteter, og det var et af forslagene i rapporten ’Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning’ fra 2010. Vi mangler samlede datagrundlag og uafhængige analyser på området. Vi mangler viden om generelle vilkår for foreningerne og om udviklingen generelt på området. Det er helt essentielt, at vi får mere viden om det brede folkeoplysningsområde, da kvalificeret viden giver bedre drøftelser og debat om området.

Jeg glæder mig over, at Vifo nu er i gang med at analysere og dokumentere de folkeoplysende aktiviteter. Det vil være med til at synliggøre folkeoplysningens bidrag til samfundet generelt og til læring og medborgerskab. Samtidig vil Vifo’s resultater kunne inspirere til nye udviklingsmuligheder for folkeoplysningen.

Vifo skal finde balancen mellem en tæt dialog med aktørerne på det brede folkeoplysningsområde og en uvildig og kritisk tilgang til folkeoplysningsområdet. Vifo skal sikre, at området bliver vist frem i alle aspekter. Folkeoplysningen er udsprunget af behovet for oplysning og debat. Derfor er det godt for folkeoplysningsområdet, at det i lighed med andre vigtige samfundsområder bliver udsat for gennemlysning og kvalificeret debat. 

Jeg ser derfor frem til at følge Vifo og se de første analyser og den debat, der bliver skabt.