Oplysningsforbundene vil skabe fælles etik for handicapundervisning

Oplysningsforbundene DOF, LOF, FOF, AOF og Fora har udarbejdet et etiknotat, som forholder sig til nogle af de udfordringer, der kan opstå, når skolerne tilrettelægger undervisning med supplerende grundtilskud, i daglig tale handicapundervisning.

Aftenskolernes handicapundervisning giver mulighed for at inkludere deltagere i aftenskoleundervisningen, som ellers ville have svært ved at deltage i undervisningen på normale vilkår. Men en stigning i udgifterne til undervisning med supplerende grundtilskud presser tilskudsrammen i mange kommuner. Ifølge tal fra Vifo udgør tilskud til handicapundervisning over 40 pct. af de kommunale tilskud til aftenskoleområdet.

Den udvikling bekymrer Henrik Christensen, formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd, da han mener, at det kan gå ud over aftenskolernes mulighed for at give lige adgang til undervisning.

”Når udgifterne til handicapundervisning i kommunerne stiger, så er den nemme løsning for kommunerne jo at sænke tilskudsbrøkerne. Det kommer til at gå ud over især de sværest handicappede. Vi mener, at der er nogle bedre løsninger,” siger han.

Etiknotatet tager udgangspunkt i fire hovedudfordringer på området, som bør give anledning til overvejelser hos aftenskolerne, fordi de i sidste ende kan underminere ønsket om at give handicappede borgere adgang til undervisning på lige vilkår med andre. Skoler skal afholde sig fra at spekulere i støttenEn af udfordringerne er vurderingen af, hvornår aftenskolerne kan bruge ordningen. Ifølge lovgivningen kan en deltager udløse supplerende grundtilskud, hvis personen har et handicap i relation til undervisningen i et konkret emne. Tilskuddet skal sikre, at det ikke bliver dyrere for deltagere med handicap at deltage i aftenskoleundervisningen, selvom der er færre deltagere på holdet. For skolerne er der dog også et økonomisk incitament ved ordningen, som kan bruges til at kunne sikre god økonomi på hold med færre deltagere.

I etiknotatet opfordrer oplysningsforbundene derfor skolerne til at afstå fra at spekulere i økonomiske fordele af handicapundervisningen og sikre sig, at deres brug af handicapundervisning følger lovgivningen og kommunens vejledninger.

Partnerskaber og den kommunale forvaltning af ordningen

En anden af de store udfordringer på området er aftenskolernes partnerskaber. En del af handicapundervisningen i aftenskolerne sker som et samarbejde med andre forvaltninger på fx sundhedsområdet, men i nogle tilfælde risikerer skolerne at påtage sig opgaver, som i udgangspunktet burde udløse midler fra andre lovgivninger, men i stedet ender med at falde ind under folkeoplysningslovens supplerende grundtilskud.

Etiknotatet opfordrer skolerne og deres samarbejdspartnerne til at overveje, hvorvidt aktiviteten reelt hører hjemme under en anden lovgivning.

Kommunernes forvaltning af ordningen kan også være en udfordring, da forskellige eller manglende vejledninger gør ordningen vanskelig at gennemskue. Samtidig er der en del kommuner, der ikke anvender det maksimale tilskud, men i stedet en mindre brøk. Det kan have store konsekvenser for handicappedes muligheder for at deltage i aftenskoleundervisningen på lige fod med andre.

Oplysningsforbundene opfordrer derfor aftenskolerne til at tage medansvar for ordningen og selv udarbejde nogle klare retningslinjer. Bl.a. anbefaler notatet, at der højst er 7-8 deltagere på hold, hvor alle har et handicap i relation til emnet, og at skolen sikrer sig, at underviserne er bekendte med vilkårene for deltagelse på holdet

Handicaperklæringer

Endelig er der en udfordring i forhold til indsamling af oplysninger om deltagerne, da de såkaldte handicaperklæringer eksempelvis kan variere og ofte overlades til aftenskolerne selv at udforme. Desuden er de personfølsomme, da de indeholder en beskrivelse af personens handicap eller diagnose.

Her anbefaler notatet, at skolerne i samarbejde med kommunen udarbejder én handicaperklæring med tilhørende vejledning, at erklæringerne opbevares forsvarligt, og at deltagerne er nøje informeret om, hvad formålet med erklæringen er.

Arbejdsredskab og signal udadtil

Oplysningsforbundene forsøger med etiknotatet at sende et signal om, at aftenskolerne finder ordningen vigtig, men det er primært tænkt som en rettesnor for oplysningsforbundenes aftenskoler.

Håbet fra oplysningsforbundenes side er ifølge Henrik Christensen, at etiknotatet kan komme til at fungere som et internt arbejdsredskab, som kan hjælpe med at skabe nogle klarere retningslinjer på skolerne og fungere som oplæg til debat i de lokale folkeoplysningssamråd.

”Med det her notat viser vi, at det er noget vi har stort fokus på internt, og at vi gerne vil sikre os, at vores skoler har en fælles forståelse for, hvordan vi bruger ordningen, og hvordan vi lever op til formålet med ordningen,” siger Henrik Christensen.