Vifo Artikel 26.11.2019

Pigespejderne dropper mærker på uniformen

De grønne pigespejdere skifter nu uniformsskjorten ud med en mere uformel spejdertrøje, der ikke længere skal prydes med de personlige duelighedsmærker. Mærkerne på skjorten er med til at fremme et billede af spejderne som en lukket klub, hvor det er svært at komme ind, lyder argumentet fra hovedbestyrelsen.

Når en spejder lærer en ny færdighed, får hun et mærke, som hun kan vise frem på sin skjorte. Men nu gør De grønne pigespejdere op med 100 års spejdertraditioner, når de til foråret skifter den grønne uniformsskjorte ud med en mere moderne spejdertrøje – uden duelighedsmærker på ærmerne. Det fortalte hovedbestyrelsen i De grønne pigespejdere på weekendens kursus for frivillige pigespejderledere.

Et frikvarter fra præstationskulturen

Et af argumenterne for beslutningen er, at uniformsskjorten med mærkerne på er med til at fastholde et billede af spejderne som en lukket klub, hvor det er svært for nye at komme ind. Dermed understøtter mærkerne ikke fællesskabet på en god måde, siger formand Cathrine Støvring Preussler til Kristeligt Dagblad:

”Når man starter som ny spejder, kan det virke utrolig ekskluderende. Man har ikke alle de mærker, som alle de andre har på deres uniform, og det kan godt føles som en lukket klub. Man kan føle, at man er bagud, og det er ikke meningen. Det skal ikke være et præstationsræs at gå til spejder, men et frirum.” Beslutningen om at droppe mærkerne er derfor et forsøg på at åbne fællesskabet for endnu flere piger og give dem en følelse af, at de er en del af fællesskabet fra det første møde.

Ungdomsforsker Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier mener ligeledes, at initiativet er et godt modspil til den herskende præstationskultur:

”Spejder skal være et frikvarter ind i en kultur, hvor man hele tiden skal præstere. Når man fjerner de individuelle præstationer fra tøjet, understreger man også over for pigerne, at det her er et frikvarter,” siger han i en pressemeddelelse fra De grønne pigespejdere.

Blandede reaktioner

De grønne pigespejdere dropper ikke mærkerne helt, selvom de ikke længere skal vises frem på tøjet. Derfor har hovedbestyrelsen inviteret alle pigespejdere til at byde ind med ideer til, hvor mærkerne skal sidde fremover. 

Alligevel har der været blandede reaktioner på udmeldelsen, og på De grønne pigespejderes Facebookside har der været gang i debatten om mærkernes betydning.

Hvor nogle hilser beslutningen velkommen og sætter pris på en mere enkel og moderne uniform, udtrykker flere andre bekymring for, at mærkerne mister deres værdi, hvis man ikke kan vise dem frem. Andre igen kritiserer hovedbestyrelsen for at have taget beslutningen uden en åben drøftelse blandt medlemmerne.

Og kritikken kommer da heller ikke bag på Cathrine Støvring Preussler, som i Kristeligt Dagblad udtaler, at hun godt er klar over, at ”store identitetsbærende beslutninger som den her vil skabe røre”.

Læs mere

Læs lignende artikler

Lars Skov Henriksen holder oplæg
Vifo Artikel 05.10.2023
Professor: Det er vigtigt at være tydelig om værdier og forventninger, hvis man vil rekruttere frivillige
KFUM-Spejderne
Vifo Artikel 27.04.2023
Ny Vifo-rapport om frivillige i FDF og KFUM-Spejderne: ”Man får bare lyst til at give noget tilbage, når man har modtaget så meget”
FDF'er
Vifo Artikel 27.04.2023
FDF og KFUM-Spejdernes lederuddannelse sætter værdier i spil
Glade spejdere
Vifo Artikel 08.12.2022
Landets spejdere og FDF’ere modtager stort beløb til forbedring af hytter
De grønne pigespejdere
Vifo Idan Artikel 28.11.2022
Spejder og FDF, sang og musik samt kreative aktiviteter tiltrækker børn og unge, der ikke trives
Shelter i Danmark
Vifo Artikel 28.04.2022
Ny rapport giver bud på, hvordan outdoorfaciliteter kan driftes i fremtiden
Frivillig leder hos KFUM-Spejderne/FDF
Vifo Artikel 07.02.2022
Nyt projekt skal udvikle lederuddannelserne i FDF og KFUM-Spejderne
KFUM-spejdere sidder foran telt
Vifo Artikel 02.12.2021
For Aalborgs uniformerede korps er værdierne det centrale omdrejningspunkt
FDF'ere står om bålet
Vifo Artikel 02.12.2021
Livet som spejder/FDF’er i Aalborg kortlagt i ny rapport om uniformerede korps
Vifo Artikel 11.08.2021
Spejderne og FDF’ernes historie på 5 minutter!
Børn til FDF
Vifo Artikel 11.05.2021
Få indblik i værdier, pædagogik og dannelsesidealer i de uniformerede korps
Spejdere laver knob
Vifo Artikel 06.05.2021
Uniformerede korps har vidt forskellige rammer i fem store danske kommuner
Børn kigger på kompas
Vifo Artikel 06.05.2021
Spejdere klarer ofte sig selv, men er glade for samarbejdet med kommunerne
Spejdere lytter. Foto: KFUM-Spejderne/Johny Kristensen
Vifo Artikel 14.09.2020
Vifo undersøger de uniformerede korps i fem store byer
KFUM-Spejdere. Foto: Johny Kristensen
Vifo Artikel 08.07.2020
Vifo undersøger de uniformerede korps i Aalborg Kommune
Piger til fodbold
Idan Vifo Artikel 07.02.2020
Idan undersøger foreningslivet i Aarhus Kommune
Vifo Artikel 30.09.2019
Spejdere skal gøre børn og unge mere nysgerrige på naturen
Vifo Artikel 23.04.2019
Længere skoledage og åben skole påvirker fritidslivet på forskellig vis
Vifo Artikel 15.08.2018
KFUM-Spejderne vil bane vejen for muslimsk spejderkorps
Vifo Artikel 06.07.2017
Ny profil skal modernisere FDF udadtil