Programmet for Idrættens Dag på Folkemødet
En skøn løbetur, en inspirerende udstilling, fem spændende debatter med gode debattører og en hyggelig aften med sportsquiz og mulighed for uformelt samvær udgør programmet for Idrættens Dag på Folkemødet den 15. juni. Dagen efter sætter Vifo aftenskolerne til debat.
Nedenfor kan du se den overordnede tidsplan for Idrættens Dag på Folkemødet.
Idrættens Dag på Folkemødet, torsdag den 15. juni på Pilekroen
Moderator: Olav Skaaning Andersen
10.00-11.00: Smugtræning på Smugkroen
Løbetur rundt om Hammerknuden. Mød op i Pilekroen klokken 10.00 (mulighed for omklædning i Nordlandshallen efter løbet)
13.00-17.00: Udstilling: Idrættens Dag på Folkemødet
Mød konsulenterne fra Lokale og Anlægsfonden og se udstillingen med de bedste byggerier til idræt og friluftsliv
13.10-13.55: Har vi den idræt, vi fortjener?
Hvordan er den danske idrætsmodel rustet til fremtidens udfordringer? Paneldebat med politikere og idrættens aktører.
14.00-14.55: Fremtidens idrætsmiljøer. Mellem arkitektur og engagement
Hvordan skaber vi bedre idræts- og bevægelsesmiljøer, som kan engagere flere borgere? Paneldebat med politikere og ledende aktører fra idrætten
15.00-15.55: Idrættens forsømte muligheder. Har idrætten plads til alle?
Forsømmer dansk idræt at skabe gode tilbud til udsatte og sårbare grupper? Paneldebat med politikere og ledende aktører fra idrætten
16.00-16.55: Hvordan blander vi sport og politik lidt smartere?
Events, korruption og doping i idrætten er blevet et storpolitisk minefelt. Hvad kan Danmark gøre? Play the Game inviterer til paneldebat ved politikere og ledende aktører fra idrætten.
19.00-19.55: Fremtidssnak: Hvem bliver idrættens Uber eller Airbnb?
Hvordan vil ny teknologi, klimaforandringer og nye udbydere påvirke den måde, vi tænker idræt på? Giv dit bud på, hvordan idrætten kommer til at se ud i fremtiden.
20.00-21.00: Folkemødets Store Sportsquiz
Politikere, journalister og idrætseksperter dyster i paratviden om sportens verden. Kom og gæt med.
Fredag den 16. juni på Pilekroen: Mød Videncenter for Folkeoplysning
Moderator: Henrik H. Brandt
14.00-15.45: Godnat til aftenskolerne? Har aftenskolerne en fremtid?
Kan aftenskolerne forny sig på trods af færre skoler og stigende gennemsnitsalder blandt deltagerne? Kom og deltag i Videncenter for Folkeoplysnings debat om aftenskolerne og tidens udfordringer for de folkeoplysende aktører.
Læs mere
- Fremtidens idrætsmiljøer til debat
- Hvem bliver idrættens Uber eller Airbnb?
- Har vi den idræt, vi fortjener?
- Idræt fra samfundets bund til storpolitiske forviklinger
- Kommentar: Hvorfor Idrættens Dag på Folkemødet?
Læs mere om Videncenter for Folkeoplysnings session på Folkemødet