Samfundsudviklingen udfordrer Folkeuniversitetets strukturer

Folkeuniversitetet er over de senere år lykkedes med at vokse og udvikle sig. Det er sket på trods af, at det offentlige tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i 2001 blev kraftigt beskåret. De folkeoplysende organisationer, der arbejder med voksenundervisning, har alle været mærket af dette, og Folkeuniversitetet har været præget af nedgang i både aktiviteter og deltagere. Dette billede synes at være vendt med en fremgang i deltagerantal.

Udviklingen og fremgangen er dog ikke sket uden indre kampe og spændinger, og analysen viser på mange måder en skævvredet organisation med en udfordrende struktur.

Aktiviteter og deltagere

Samlet set har Folkeuniversitetet i løbet af de senere år fået flere deltagere. Stigningen er sket samtidigt med, at der har været et fald i antallet af aktivitetstimer. De to tal kan virke modstridende, men analysen viser, at udviklingen til dels hænger sammen med, at der er sket en udvikling i aktiviteternes karakter. Sammenlignet med tidligere er der i dag færre kursusrækker og flere forelæsningsrækker. Kursusrækker er sammenhængende undervisning med for eksempel syv til ti mødegange med maksimum 35 deltagere. Forelæsningerne har ikke på samme måde karakter af holdundervisning og giver derfor mulighed for et større publikum.

Analysen viser store forskelle på tværs af de enkelte dele af organisation, hvor henholdsvis universitetsafdelinger og lokalkomitéer udbyder selve aktiviteterne. Der er fire universitetsafdelinger, der er er forbundet med henholdsvis Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Afdelingerne står for over 80 pct. af det samlede antal aktivitetstimer i organisationen.

Selv afdelingerne imellem er der store forskelle – både når det gælder udviklingen og karakteren af de udbudte aktiviteter og antallet af deltagere. Som figur 1 viser, har Folkeuniversitetet i Aarhus for tiden flest aktivitetstimer. Afdelingen har arbejdet strategisk med udvikling af alternative aktivitetsformer og har relativt få kursusrækker. Fra 2005 er deres deltagerantal steget fra 11.831 til over 69.000 i 2014.

Folkeuniversitetet i København var i 2014 den afdeling med næstflest deltagere (14.547). Deres deltagerantal har været anderledes stabilt de sidste ti år, hvilket blandt andet afspejler afdelingens fokus på længerevarende, dybdegående kursusrækker.

Figur 1: Aktivitetsniveau fordelt på enheder i antal dobbelttimer i perioden 2004-2014

Kilde: Folkeuniversitetets aktivitetsoversigter stillet til rådighed af Folkeuniversitetet i Danmark. Note: Der eksisterede en universitetsafdeling i Roskilde frem til 2005, hvor den blev nedlagt på grund af økonomiske problemer.

Ser man på lokalkomitéerne, bliver forskellene endnu større. Hvor universitetsafdelingerne har mellem to og 20 ansatte, er lokalkomitéerne drevet af frivillige. Der er 80 aktive lokalkomitéer fordelt rundt om i landet, og de indbyrdes forskelle er udtalte. 36 pct. af lokalkomitéerne afholdt mellem 0,5 og 10 dobbelttimer i 2014. Kun 26 pct. af komitéerne udbyder mere end 30 timer om året. Til gengæld er de tre største komitéer meget aktive med henholdsvis 204 (Viborg), 205 (Kolding) og 330 dobbelttimer (Sydvestjysk) i 2014.

Stærke værdier og store spændinger

Trods den store variation i de forskellige aktørers vilkår og karakteristika, er der i organisationen stor opbakning om Folkeuniversitetets overordnede formål, beskrevet i folkeoplysningslovens §46:

”Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.”

Undersøgelsen viser, at de mange ildsjæle motiveres af at være en del af det arbejde. Der har imidlertid gennem historien været interne stridigheder over, hvordan målet skal nås, og hvordan de statslige tilskud forvaltes. Også i dag er der uenigheder, der til tider flammer op i mere alvorlige interne konflikter. Folkeuniversitets nuværende organisationsstruktur er i høj grad skabt for at imødegå disse konflikter og sikre en stor grad af frihed og lokalt råderum for de enkelte aktører, men de senere års udvikling udfordrer imidlertid strukturens funktion.

Folkeuniversitetets organisering og nuværende udfordringer

Folkeuniversitetet har et fælles ledende organ: Folkeuniversitetsnævnet. Under det er organisationen bygget op i enheder, der i høj grad er selvstyrende. Det selvstyrende er i det hele taget kendetegnende for organisationen. De enkelte aktører har haft fokus på egen drift, og undersøgelsen viser, at hverken strukturer, traditioner eller kerneopgaven har fremmet et samarbejde på tværs. På trods af de interne stridigheder har strukturen sikret slutbruger et godt produkt.

Figur 2: Folkeuniversitetets organisationsdiagram 

Kilde: www.folkeuniversitetet.dk  

Men flere faktorer har skabt et paradigmeskifte, der gør, at denne fragmenterede struktur måske ikke er optimal i fremtiden. På baggrund af rapporten fremhæves tre faktorer:

• I oktober 2014 fastslog Kulturministeriet, at Folkeuniversitetet opfattes som én juridisk person. Det betyder, at den skarpe økonomiske og driftsmæssige adskillelse af de enkelte udbydere, der pt. er, udfordres. Dette kan eksempelvis ske i sager, hvor en afdeling eller komité har økonomiske vanskeligheder eller går konkurs, hvor den samlede organisation står økonomisk til ansvar.
• Flere af universitetsafdelingerne har samarbejdsaftaler med de universiteter, som de er tilknyttet. Da universitetsreformen gjorde det muligt for universiteterne at have afdelinger i flere byer udvidede Aarhus Universitet med afdelinger i både København og Herning. Folkeuniversitetet i Aarhus valgte derfor at følge med og begyndte at udbyde aktiviteter i Danmarks Pædagogiske Universitets afdeling i Emdrup ved København i 2008. Andre universitetsafdelinger kan vælge samme strategi i fremtiden. Det betyder, at forskellige folkeuniversitetsafdelinger reelt kan komme til at konkurrere med hinanden.
• Samme effekt kan den øgede brug af internettet have. Mange deltagere søger efter aktiviteter og kurser online. Dermed bliver den lokale forankring mindre vigtig, og der kan igen opstå et reelt konkurrenceforhold internt i organisationen, hvor lokalkomitéerne for eksempel kan risikere at komme i klemme, da de ikke har samme formidlingsressourcer til rådighed som universitetsafdelingerne.

Analysen af Folkeuniversitetet viser således en organisation, der har succes med kerneaktiviteten – at levere formidling af forskningsviden ud til den brede befolkning – et godt værdimæssigt fundament, et spændende arbejdsfelt og mange ildsjæle. Samtidigt er det en organisation, der i høj grad er skævvredet størrelsesmæssigt og er plaget af interne stridigheder. Desuden er det en organisation, der er kæmper med en struktur, der ikke levner meget plads til tværgående samarbejde eller fælles visioner, og som derfor risikerer at bruge kræfter på konkurrence med sig selv frem for at udvikle organisationen gennem samarbejde.