Samrådene oplever at have indflydelse, men vil gerne have mere

Lige fra de første samråd så dagens lys, har de været drevet af en ambition om at kunne præge de beslutninger, der bliver taget i kommunerne på netop deres område. En undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Idrættens Analyseinstitut (Vifo) viser, at vejen til indflydelse blandt andet kan gå gennem at være repræsenteret i kommunale råd og udvalg og gennem relativt hyppige møder med kommunalpolitikerne.

Et centralt udvalg at være repræsenteret i er det såkaldte § 35 stk. 2-udvalg, som i nogle kommuner også kaldes folkeoplysningsudvalg. Det er et udvalg, som kommunerne ifølge folkeoplysningsloven skal nedsætte med repræsentanter for de forskellige foreningsområder for at sikre, at brugerne får indflydelse på alt, der vedrører folkeoplysning i kommunen. 

Undersøgelsen viser, at samlet set to tredjedele af samrådene på den ene eller den anden måde er repræsenteret i kommunens § 35 stk. 2-udvalg. I spørgeskemaundersøgelsen svarede næsten halvdelen af samrådene (47 pct.), at der var afsat plads til dem i deres kommune, mens andre 21 pct. af samrådene angav, at de er repræsenteret i § 35 stk. 2-udvalget gennem tilfældige overlap mellem personer i samrådet og udvalget.

Som det fremgår af tabel 1, er næsten alle samråd på børne-, ungdoms- og spejderområdet repræsenteret i § 35, stk. 2-udvalget, og samråd for aftenskoler og idræt er også godt repræsenterede. Samråd på kulturområdet er ikke så tit repræsenteret i § 35 stk. 2-udvalget, og det kan skyldes, at kun få foreninger på det område får tilskud efter folkeoplysningsloven.

Tabel 1: Andel samråd repræsenteret i § 35 stk. 2-udvalg – fordelt på områder

Tabellen viser andelen af samråd inden for de respektive områder, som enten har sat kryds ved ’Ja, der er afsat pladser i udvalget til repræsentanter for samrådets bestyrelse’ eller ’Ja, der er (tilfældige) personoverlap mellem samrådets bestyrelse og folkeoplysningsudvalget (§ 35 stk. 2-udvalget). n: 161.

Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem den selvvurderede indflydelse og repræsentationen i § 35 stk. 2-udvalget. Som det fremgår af figur 1, vurderer de samråd, som er repræsenteret i udvalget, generelt at de har større indflydelse på en lang række konkrete spørgsmål, end de samråd, der ikke er repræsenteret i udvalget.

Figur 1: Gennemsnitlig selvvurderede indflydelse – fordelt på repræsentation i § 35 stk. 2-udvalg

Figuren viser den gennemsnitlige selvvurderede indflydelse fordelt på, om samrådene er repræsenteret i § 35 stk. 2-udvalget. Tallene beskriver forskellen i selvvurderet indflydelse mellem at være repræsenteret i et § 35 stk. 2-udvalg og ikke at være repræsenteret. Det er målt på en skala fra 1-7, hvor ‘1’ er ‘ingen indflydelse’, og ‘7’ er omfattende indflydelse. n: 147-149 (med undtagelse af ’andre områder’ n:  109).

Ud over § 35 stk. 2-udvalget er 44 pct. af samrådene også involveret i andre råd, nævn og udvalg i kommunen. Det er især idrætssamrådene og de kulturelle samråd, som er engageret i udvalgsarbejde, mens det kun er tilfældet for 21 pct. af aftenskolesamrådene. 

Samråd har størst indflydelse på kommunale politikker

De forhold, som samrådene oplever at have størst indflydelse på, er kommunale politikker på samrådets område, fordelingen af puljemidler og kommunale retningslinjer for tilskud på området.

Som det fremgår af figur 2, er det omvendt ikke mange samråd, der oplever at have indflydelse på politikken inden for andre områder såsom skoleområdet, natur, grønne områder, offentlig transport eller integration. Mange samråd oplever også, at de ikke har særlig stor indflydelse på beslutninger om nye anlæg og fordeling af lokaler.

Figur 2: Selvvurderet indflydelse (gennemsnit på skala fra 1-7)

Figuren viser samrådenes svar på spørgsmålet: ’På en skala fra 1-7, hvor ‘1’ er ‘ingen indflydelse’ og ‘7’ er omfattende indflydelse, hvordan vurderer du graden af samrådets indflydelse inden for de følgende temaer?’ n: 154-157. 

Undersøgelsen viser, at oplevelsen af at have indflydelse er lavest for samråd på kulturområdet og højest for samråd inden for idræt. Samråd inden for idræt og aftenskoler vurderer, at de især har indflydelse på kommunale politikker, mens kulturelle samråd og samråd for børn, unge og spejdere især oplever, at de kan påvirke, hvordan puljemidler bliver fordelt på deres områder.

Samråd med hyppig kontakt oplever størst indflydelse

Lige som der er en sammenhæng mellem den oplevede indflydelse, og hvorvidt et samråd er repræsenteret i kommunens § 35 stk. 2-udvalg, er der lignende mønstre, når det gælder, hvor ofte samrådet deltager i møder med kommunens forvaltning eller politikere.

Figur 3: Gennemsnitlig selvvurderet indflydelse – fordelt på antallet af møder med politikere (gennemsnit på skala fra 1-7)

Figuren viser den gennemsnitlige selvvurderede indflydelse fordel på antallet af formelle møder, samrådet har med lokale politikere på et år. Det er målt på en skala fra 1-7, hvor ‘1’ er ‘ingen indflydelse’, og ‘7’ er omfattende indflydelse. n: 113-115 (med undtagelse af ’andre områder’ n:  85).

Figur 3 viser, at vurderingen af, hvor meget indflydelse et samråd har, stiger i takt med antallet af formelle møder, samrådet har med kommunale politikere. Oplevelsen af indflydelse gælder især for kommunale politikker på området, kommunale retningslinjer for tilskud og fordelingen af lokaler og faciliteter på området. Den samme tendens gør sig også gældende ved formelle møder med forvaltningen og møder med forvaltning og politikere sammen.

Det er i øvrigt ikke kun, når det gælder formelle kontakter, at disse mønstre ses. Undersøgelsen viser også, at jo oftere samrådene er i uformel kontakt med kommunens forvaltning, jo større indflydelse oplever de at have.

Samrådene vil gerne have mere indflydelse – især på faciliteter

Selv om samrådene oplever at have indflydelse på kommunens måde at håndtere deres områder på, efterspørger de fleste samråd endnu større indflydelse. I undersøgelsen pegede 66 samråd på fire overordnede kategorier, hvor de gerne vil inddrages mere:

1. Indflydelse på konkrete elementer af eget område (43 samråd)
2. Mere generel indflydelse på eget område (33 samråd)
3. Mere generel indflydelse på tværs af områder (12 samråd)
4. Ønsker til samarbejder med kommunen (9 samråd)

I forhold til det konkrete ønsker mange samråd at få mere indflydelse på lokaler og faciliteter til aktiviteter. Det gælder både nye faciliteter, men også fordelingen af nuværende lokaler, og hvordan disse lokaler bliver vedligeholdt og renoveret. Et andet tema, der er vigtigt for samrådene, er økonomien og tilskudstakster.

Mere overordnet ønsker en del samråd at få øget den indflydelse, de allerede har, og at blive inddraget i projekter og processer, der går på tværs af kommunens forskellige forvaltninger og ikke kun vedrører samrådets specifikke område. Endelig ønsker nogle samråd mulighed for at indgå i partnerskaber med kommunerne om konkrete projekter eller at løse opgaver for kommunen.