Skolevalg giver gejst i ungdomspartierne

En del forældre har nok kigget undrende på deres teenagere, da de pludselig ville diskutere topskat, billigere offentlig transport eller aktiv dødshjælp i ugerne op til Skolevalget 29. januar.

I tre uger stod der politik på skoleskemaet i 8. og 9. klasse, og det hele kulminerede i uge 5 med debatmøder på 327 skoler og selve Skolevalget, der i øvrigt viste et klart blåt flertal. Godt hver tredje af alle elever i landets 8.- og 9.-klasser afgav deres stemmer.

For de politiske ungdomspartier var valget en kraftpræstation. Men det har også givet et moralsk boost, energi og begejstring, fortæller de tre landsformænd for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) og Venstres Ungdom (VU).

”Rigtig mange elever var tændte på at tage politiske diskussioner, og de gik altså til vaflerne. Valget var en gave fra Folketinget til ungdomspartierne og til demokratiet – det var en kæmpe succes,” mener VU’s formand Jens Husted.

Har fået nye medlemmer

”Valget har øget interessen for politik blandt eleverne,” mener SFU’s Carl Valentin. ”Det betyder meget, at de møder unge debattører i øjenhøjde – nogen, der ligner dem selv. De syntes, de politiske diskussioner var spændende.”

De tre ungdomspartier har alle oplevet en medlemstilgang, som de tilskriver Skolevalget: DSU har fået ca. 120 nye medlemmer, SFU ca. 30, og VU ca. 150.

Skolevalg organiseres og finansieres af Folketinget og Undervisningsministeriet. Ideen kom oprindeligt fra Valgretskommissionen, der blev nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter kommunalvalget i 2009. Der er afsat penge til et skolevalg i 2017, og herefter skal det vurderes, om det bliver en tilbagevendende begivenhed.

Mærkesager gav snævre rammer for debat

Selv om der er begejstring over Skolevalget hos ungdomspartierne, håber DSU’s og SFU’s formænd, at processen omkring mærkesager bliver ændret næste gang. De oplevede, at de meget konkrete mærkesager satte en for stram ramme om debatten på valgmøderne.

Op til valget skulle eleverne arbejde med tre af 25 mærkesager, som blev præsenteret på Skolevalg.dk. Det kunne f.eks. være ’Afskaf social dumping’, ’Afskaf topskat’ eller ’Brugerbetaling på lægebesøg’.

Ungdomspartierne skulle også udvælge tre af de 25 mærkesager, som herefter kom til at udgøre grundpillen i deres partiprogram for Skolevalget.

Derfor var formuleringen og vinklingen af mærkesagerne helt central for debatten. Og i DSU og SFU oplevede man, at de snævre emner strammede:

”I SFU går vi op i fordelingspolitik, men kun én mærkesag handlede om det: ’Afskaf topskatten’. Miljø- og energipolitik fylder også meget hos os, men igen var der kun én mærkesag: ’Ja til atomkraft’. Det var vanskeligt for os at komme til at fortælle om vores politik inden for de 25 mærkesager,” siger Carl Valentin.

Alexander Grandt Petersen genkender billedet:

”Mærkesagerne var meget firkantede og begrænsede debatten på debatmøderne unødvendigt. Vi oplevede, at debatten hurtigt kom til at foregå på nogle opstillede, borgerlige præmisser, fordi mærkesagerne var formuleret, som de var,” siger han.

”DSU blev sat i en boks, hvor vi skulle vælge tre af de 25 mærkesager som vores valgprogram. Men vores vigtigste mærkesager var ikke blandt de 25. Hvorfor skal Folketinget indsnævre, hvilke politiske mærkesager, der skal være DSU’s valgprogram til Skolevalget? Det skal vi da selv fastlægge,” siger han.

Var afbalanceret politisk

Ifølge Christian Lentz, ansvarlig for Skolevalg 2015, er mærkesagerne udformet på baggrund af erfaringer fra Folketingets Ungdomsparlament og videreudviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenter i samfundsfag, Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd. Alle de politiske ungdomspartier er blevet hørt flere gange og har haft mulighed for at komme med forslag til mærkesager.

”Mærkesagerne er udvalgt under hensyn til balance i forhold til det politiske spektrum, emnevariation, fordelingen mellem økonomi- og værdipolitik og fordeling mellem virkelighedsnære og mere etiske problematikker,” fortæller han.

I DSU og SFU håber man, at der bliver åbnet for mere ideologiske diskussioner ved næste Skolevalg.

VU havde ikke problemer med at bruge mærkesagerne som afsæt til at fortælle om det liberale grundlag.

”Jeg synes, de var meget afbalancerede. Vi ser ikke noget behov for ændringer. Men hvis venstrefløjen gerne vil ændre processen, så gerne for min skyld – de får røvfuld alligevel,” mener Jens Husted.

Ønske om at sprede debatmøder

Der blev afholdt 327 debatmøder på skoler landet over i løbet af fire dage op til Skolevalget. At stille med debattører til så mange debatmøder var en stor udfordring for alle ungdomspartierne, og kun for de to største, VU og DSU, lykkedes det at være til stede ved omtrent alle møder. I SFU kom man ud til ca. 200 debatmøder:

”Vi kan se, at det påvirker valgresultatet. Når vi deltog i debatmødet, fik vi 10,5 pct. af stemmerne. Når vi ikke deltog, fik vi 4,1 pct. af stemmerne. Vi synes, man bør overveje at sprede debatmøderne over to uger næste gang,” siger Carl Valentin.

Både i SFU, DSU og VU har man hen over sommer og efterår uddannet nye debattører med henblik på skolevalget. Alene i DSU er der uddannet over 60.

”For dem var skolevalget første gang, de prøvede at argumentere ved en politisk paneldiskussion. Det har været lærerigt, og det er mit indtryk, at de fleste kom hjem med gode oplevelser,” siger Alexander Grandt Petersen.

Blå ungdom

Da 43.830 elever havde stemt, viste valgresultatet en klar sejr til blå blok med 57,9 pct. af stemmerne og 42,1 pct. til rød blok. Venstre blev den store vinder med 27,4 pct., mens Socialdemokraterne fik 17,7 pct. og Liberal Alliance 11 pct. af stemmerne.

”Sagen er klar: Ungdommen er liberal,” konkluderer Jens Husted, VU. ”Det er vores pligt at omsætte resultatet til konkrete stemmer. Vi har brugt skolevalget som en generalprøve på vores indsats ved Folketingsvalget, og det tyder godt. To emner tager vi med til vores fælles gruppemøde med Venstre i marts: ’Aktiv dødshjælp’, som eleverne gik ind for, og ’niveaudeling i folkeskolen’, som de mente var vejen frem i et vist omfang. Det bringer vi videre til folketingspolitikerne.”

I rød blok er Alexander Grandt Petersen og Carl Valentin beskæmmede over valgresultatet:

”Det er skræmmende, at så mange unge sympatiserer med borgerlige værdier. Venstrefløjen har klart en udfordring,” siger Alexander Grandt Petersen. ”Men når det er sagt, er der også partipolitisk gode toner. Ved seneste folketingsvalg stemte 12 pct. af førstegangsvælgerne på Socialdemokratiet. I det lys er 17,7 pct. ved Skolevalget ikke et dårligt resultat.”

Socialistisk Folkeparti fik 7,7 pct. af stemmerne. Carl Valentin mener, at venstrefløjen i højere grad skal tage store politiske emner op og fokusere på, hvad velfærdssamfundet betyder for den enkeltes frihed:

”Mange unge har et lidt snævert frihedsbegreb. For dem er frihed, at staten ikke bestemmer over dem, eller at de er fri til at ryge hash eller få aktiv dødshjælp. De frihedskampe tager vi også, men for mig er den frihed, som et stærkt velfærdssamfund giver os, vigtigere. Friheden til at udleve sine drømme og til at vælge uddannelse uden at være begrænset af sine forældres pengepung – til at kunne gøre det, man vil. Det skal vi sætte et skarpere fokus på i venstrefløjspartierne fremover,” siger han.