Skolevalg understøtter det levende demokrati

Det danske demokrati lever på mange måder efter den gamle læresætning, som Hal Koch satte ord på i sit hovedværk ’Hvad er demokrati?’.

Her slår han for mig at se demokratiets essens fast, ”at demokratiet aldrig lever i kraft af love og paragraffer. Det lever i og ved levende mennesker”.

Denne essens har skolevalget i starten af dette år for alvor været med til at understøtte – man fristes næsten til at sige genopbygge, da vi lever i en tid, hvor demokratiet på mange måder bliver taget for givet. Medlemstallet hos de politiske partier skraber bunden og  falder fortsat. Den manglende interesse oplever vi desværre også hos ungdomspartierne.

Er det et problem?

Ja, fordi de politiske partier og ungdomspartier er måden, vi organiserer vores stemmer på over for politikerne imellem valgene. Det er igennem dem, vi finder vores fælles ståsteder, og gennem dem, vi opstiller vores kandidater til valgene. Det ville skabe en politisk afmagt blandt befolkningen, hvis vi ikke havde disse organisationer. Hvis den eneste dialog og de jævnlige partipolitiske møder vi havde, var valgdagen hvert fjerde år og en distanceret, kortvarig kontakt over Twitter.

Særligt ungdomspartierne spiller en unik rolle i det danske demokrati, fordi vi er værkstedet, hvor de ideologiske udspil udvikles. Det er her, vi i den danske ungdom kan prøve vores politiske argumenter og udtrykke vores politiske budskaber, længe før vi får stemmeret.

Med skolevalget blev vi givet en unik chance for at vise ungdommen dette værksted.

Skolevalget startede for ungdomspartiernes vedkommende for et års tid siden, hvor de indledende runder skabte en fælles forståelse for begivenhedens formål. Det udviklede sig hen over sommeren i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og Folketinget. Hvor det i starten havde været tænkt til et minimum af debatter på skolerne, tog det pludselig fart, da ungdomspartierne for alvor viste deres interesse.

Resultatet blev et arrangement, der inddrog TV2 News, Danmarks Radios ungdomskanal DR Ultra, de landsdækkende aviser og de lokale blade. Det blev et arrangement for ca. 75.000 folkeskoleelever med i alt små 350 debatter placeret rundt i landet.

I den ungdomspolitiske maskine

Skolevalget endte i et format, ingen havde turde drømme om. Det krævede skarp koordination mellem landets folkeskoler, de politiske ungdomspartier og Folketinget.

I Radikal Ungdom var det også en udvikling af vores egen organisation. Hovedbestyrelsen i vores forening var længe informeret om de kommende begivenheder, og da det var Folketinget, der stod for selve forløbets udformning, blev mange af spørgsmålene fra medlemmerne affejet med kommentaren: ”Det ved vi ikke endnu, vi venter på, at Folketinget træffer en endelig beslutning.”

Det gjorde de i starten af december. En måned før valget blev udskrevet. Her skulle vores hovedbestyrelse endelig behandle de politiske mærkesager en sen lørdag aften.

”Skal topskatten fjernes?”, ”Skal vi nedruste militæret?”, ”Skal kongehuset afskaffes?”

Der var i alt 25 mærkesager, som folkeskoleeleverne skulle arbejde med under skolevalget, og vi måtte kun vælge tre mærkesager for vores parti. Det blev en værdiladet og principiel debat, der kun ses sjældent i politiske fællesskaber, hvor nørderi af lovgivning og specialtilfælde og nuancer oftere er reglen fremfor undtagelsen.

Det blev en helt særlig aften for vores ungdomsforening, da argumenterne skulle høres, og beslutningerne træffes ved håndsoprækning.

Vi ville dække godt 250 debatter. Der blev hængt et Danmarkskort op på vores sekretariat, der stille og roligt blev fyldt ud med navne, som vores medlemmer meldte sig. Det lykkedes vores lille forening at samle 100 debattører ud af vores 700 medlemmer.

De politiske ordførere i vores forening udviklede argumentationspapirer på de politiske mærkesager. Der blev afholdt debattræning i vores lokalforeninger, folk fløj fra København til Aalborg for at træne de nye debattører. 40 unge mennesker tilbragte en hel weekend sammen for at fjerne frygten før debatterne, for at finde den gode indledning og for at forme det sidste punktum, når debatten skulle rundes af.

Valget udskrives

Søndag d. 11. januar poppede Helle Thorning Schmidt så frem på Facebook med en klar besked: Der blev udskrevet valg. Skolevalg.

Det var blevet udskrevet en dag for tidligt i forhold til, hvad vi var orienteret om i ungdomspartierne, og de forberedte kampagner blev lagt ud i panik. Vi ville gøre vores for at understøtte det kick, det giver de politisk interesserede, når et valg udskrives, og vi kan rykke stemmer. Vi ville skabe engagement hos de, der normalt ikke gør sig i politik.

De to første uger var dedikeret til elevernes egne kampagner. Her skulle de ud fra en af de politiske mærkesager føre en valgkamp på de sociale medier og lære om de politiske partier. Samtidig supplerede ungdomspartierne med kampagner på de sociale medier.

Den tredje uge gjaldt det så for ungdomspartierne. Det var her, at vores 100 debattører skulle bestå testen, som debattører i det levende demokrati.

Jeg deltog selv i fem store debatter. Vi tyvstartede dog med en formandsdebat ugen inden, hvor TV2 News dækkede paneldebatten på Lærkeskolen. For den aldrende samfundsfagslærer var noget nyt at lede en politiske debat mellem de otte divergerende holdninger, der var repræsenteret i panelet. Slagets gang kom dog med tiden under kontrol, mens eleverne udspurgte panelet om alt fra aktiv dødshjælp til social dumping.

I valgugen startede jeg en debat, hvor vi blev spurgt af en elev: ”Hvordan finder man ud af, hvem man stemmer på til valget?”

Det var på mange måder et godt spørgsmål, og det blev forhåbentlig ikke kun besvaret under debatten på skolen, men løbende, som valgdagen nærmede sig og indtrykkene og mavefornemmelsen tog form.

Debatterne var størstedelen af tiden ideologiske. Vi fandt helt ind til vores grundværdier og mudderet blev liggende på halgulvets bonede gulve, som vi mødte hinandens argumenter.

Ungdomspartierne havde intet at tabe. Vi skulle hverken på tinge efter valgdagen eller bruge resultaterne til andet end at slå fast, at det bedste argument havde vundet.

De debatter, hvor tonen gik højt, blev det afsluttet med kammeratlige skulderklap, og eleverne blev mindet om, at nok var vi uenige, men vi var ikke uvenner. Tværtimod.

Satte skub i politisk interesse

Der var ingen tvivl om, at valget var blevet større end nogle turde håbe. Engagerede samfundsfagslærere havde gjort alt for, at det skulle ligne et ægte borgermøde. Ungdomspartierne havde gjort en kraftig indsats med frivillige kræfter for at samle og mobilisere deres medlemmer. DR Ultra byggede videre og videre på valgfestens dokumentation, som valgaftenen skred frem.

Det lange års forberedelse, tre ugers valgkamp og mange timers koordination sluttede med et spændende resultat. De borgerlige ungdomspartier stod godt i resultatet. Set i bakspejlet er det værd at overveje de faktorer, der spillede ind. De borgerliges politiske mærkesager passede med størstedelen af elevernes mærkesager. Partitesten, som eleverne brugte til at finde ud af, hvad de skulle stemme, havde kun syv spørgsmål, og den er hurtigt blevet udskældt af eksperter få uger efter valget.

Men Radikal Ungdom nåede også langt over vores egen målsætning. Med 9,9 pct. af stemmerne – og dermed flere mandater end RV – kan vi roligt være tilfredse.

Vi havde fået 500 følgere på Facebook, interageret med over 100 mennesker på Snapchat, og fået 30 nye medlemmer.

Vigtigst af alt har vi dog forhåbentlig også efterladt et spørgsmålstegn blandt landets folkeskoleelever ved samfundets opbygning og vist, at ungdomspartierne eksisterer.

En kendsgerning, de færreste desværre er klar over i dagens Danmark, hvor et medlemskab af et politiske parti snarere er undtagelsen frem for reglen.

Vi fik sat skub i den politiske bevægelse og sat gang i den politiske dannelse, det kræver for at leve i et velfungerende demokrati.