Små aftenskoler og handicap-aftenskoler har svært ved at bruge debatmidler

Hver gang der afsættes 100 kr. til debatskabende aktiviteter i landets aftenskoler, bliver der i gennemsnit kun brugt 80. De sidste 20 kr. sendes retur til kommunen. Det viser Vifos undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’.

Aftenskoler skal sætte 10 pct. af deres tilskud af til debatskabende aktiviteter, der retter sig mod brede målgrupper, inddrager deltagerne aktivt, og hvor emnerne sættes ind i en bredere, samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme.

Men i næsten alle kommuner, 84 pct., er der aftenskoler, som sender hele beløbet eller en del af det retur til kommunen. Gennemsnitligt gør det sig gældende for cirka halvdelen af aftenskolerne i disse kommuner. Beløbenes størrelse kombineret med det store antal skoler tyder på, at det især er de små aftenskoler, der ikke får brugt debatmidlerne.

Formanden for Oplysningsforbundenes Fællesråd, sekretariatsleder Henrik Christensen fra Dansk Oplysnings Forbund (DOF), forklarer tilbagebetalingerne med, at det for nogle skoler ligger mere til højrebenet at skabe debatarrangementer end for andre.

”Små, kreative aftenskoler, der måske kun driver ét kor eller to håndværksmæssige fag, vil måske hellere skabe dygtiggørelse inden for emnet end arrangere debatskabende aktiviteter. Desuden er deres beløb til debataktiviteter så lille, at det er svært at bruge det til noget,” siger han.

De små aftenskoler kan altså opleve debatmidlerne som en reel beskæring af tilskuddet i stedet for som en god mulighed for at skabe synliggørelse og involvering i samfundsdebatten.

Alligevel bakker Oplysningsforbundenes Fællesråd op om debatmidlerne, fordi de er et redskab, som aftenskolerne kan bruge som aktører i samfundsdebatten.

”Selv om en aftenskole ikke bruger sine debatmidler, kan der sagtens være masser af engageret, samfundsrelevant debat rundt om aktiviteten på et hold. Loven giver en fin forpligtelse til at skabe bredere former for debat på aftenskolerne, og i Fællesrådet ønsker vi ikke det ændret,” siger Henrik Christensen.

Han – og flere andre aktører – peger dog på, at der på handicapområdet sker en uhensigtsmæssig skævvridning, hvad angår debatmidler. Handicapundervisning udløser større kommunale tilskud end almen undervisning på aftenskoler, og dermed kommer de 10 pct. til at udgøre et større beløb end på skoler med almen undervisning. Dét kommer vi tilbage til senere.

Penge til hårdt tiltrængt synliggørelse

Om det er et problem, at en del aftenskoler ikke bruger de debatskabende midler, afhænger af, hvem man spørger. Hos Fritid & Samfund kalder sekretariatschef Steffen Hartje debatmidlerne for en succes:

”I det store billede profilerer debatarrangementerne aftenskolerne i en samfundsmæssig sammenhæng. De viser med stor tydelighed, at aftenskoler står for noget andet end andre undervisningstilbud,” mener han og tilføjer, at satsen burde hæves til måske 15 pct.

”Jeg ved godt, at mange små aftenskoler har svært ved at bruge pengene. Men hvis en skole lukker sig om sig selv og ikke blander sig i samfundsdebatten – hvor meget folkeoplysning er der så i den? Aftenskolerne bør udnytte muligheden for at profilere sig og synliggøre deres aktiviteter, og det debatskabende og samfundsengagerende er faktisk et kerneområde i deres virke,” siger han.

De små aftenskoler kunne gå sammen om debatarrangementer, foreslår han, eller samarbejde med biblioteker, patientforeninger eller andre lokale aktører.

”Hvis man ikke synliggøre sine aktiviteter og er en del af debatten i samfundet, er grundlaget for at få tilskud via folkeoplysningsloven svagt. Debatmidlerne er med til at fastholde, at området får penge og politisk opmærksomhed. Så de 10 pct. er godt givet ud,” vurderer han.

Frikommune gør debatmidler valgfrie

Men andre steder i landet ser man en udfordring i de tvungne debatmidler. Aftenskolerne i Odense Kommune har siden 2013 selv kunnet bestemme, om de ville bruge 10 pct. af deres tilskud fra kommunen til debatskabende aktiviteter eller blot lade pengene indgå i den almindelige drift. Det sker som led i et frikommuneforsøg, som er blevet godt modtaget hos aftenskolerne.

Ordningen bliver evalueret her i foråret, men overordnet tyder de foreløbige resultater på, at især de små aftenskoler ikke bruger pengene til debataktiviteter.

”Nogle skolers debatmidler er måske på 700 kr., og selv om de kan spare op hen over flere år, så giver det ikke altid mening for dem at skulle arrangere debatarrangementer,” forklarer fuldmægtig Vivian Glasdam Sørensen fra Fritid og Eliteidræt i Odense Kommune.

”Aftenskolerne skal jo kunne se et formål med at lave debataktiviteter. Hvis en skole laver kreativ undervisning i træskæring, kan de godt have svært ved at se det relevante i at skulle lave debataktiviteter med samfundsrelevans for en bredere målgruppe. Opgaven er trukket ned over hovedet på dem, men det er ikke givet, at de har overskud eller lyst til at påtage sig den,” forklarer hun.

Små aftenskoler mangler overskud til den ekstra opgave

I aftenskolen Odense Husflid er det netop manglende overskud, der gør, at de debatskabende midler ikke bliver brugt til debat. Skolen har 22 medlemmer, der går til trædrejning på længere forløb samt weekendkurser i træskæring og sølvsmedning, fortæller den frivillige, ulønnede skoleleder Ejler Lungskov:

”Jeg har før sagt til kommunen, at de ikke behøver udbetale pengene til debatskabende aktiviteter til os. Vi får dem ikke brugt. Nu, hvor der er frikommuneforsøg, indgår de 10 pct. i vores almindelige drift, men tidligere sendte vi dem bare retur. Jeg står for de fleste opgaver på aftenskolen, og jeg har ikke overskud til at arrangere debatskabende aktiviteter ud over vores hold.”

I Aalborg Kommune kan sekretæren for Folkeoplysningssamvirket, Kirsten Mortensen, genkende billedet af, at små aftenskoler afholder sig fra at skabe debatarrangementer.

”De større aftenskoler kan måske bedre anvende debatmidlerne. De har flere penge og kræfter at gøre godt med. Det kræver ekstra tid at sætte debatskabende aktiviteter i gang, og en del mindre aftenskoler har ikke ressourcerne til det,” siger hun og tilføjer, at det måske var en mulighed for aftenskolerne at samarbejde om debatarrangementer.

Handicapskolernes særlige problem

På handicap-aftenskoler kan posen med penge til debataktiviteter blive uforholdsmæssig stor. Handicapundervisning støttes typisk med 7/9 eller 8/9 af udgifterne til lærerløn, mens almindelig undervisning højst må støttes med 1/3 af udgifterne. Så 10 pct. af tilskuddet kan blive til mange penge.

På handicap-aftenskolen SUKA i København udgør puljen til debataktiviteter ca. 400-450.000 kr. årligt. Sidste år lykkedes det at bruge ca. 150.000 kr. Skolen holder jævnligt debatarrangementer om handicapområdet for medlemmer, pårørende, ansatte på området og andre interesserede, fortæller skoleleder Vibeke Jessen.

”Debatmidlerne giver os en fin mulighed for at skabe samfundspolitiske diskussioner, som folk kan deltage i gratis. Men samtidig er virkeligheden, at det er dyrt for handicappede at gå på aftenskole, fordi de selv skal betale for kørsel - ofte 6.-12.000 kr. pr. 27 gange. Området er så økonomisk trængt, at det ikke giver mening, at vi skal afsætte 450.000 kr. til debataktiviteter,” siger hun.

Aftenskolen har en stor administrativ opgave med at planlægge deltagernes kørsel og tilrettelægge små hold, der passer til de enkelte deltagere, og skolen vil ikke lade dette gøre deltagerbetalingen endnu højere.

”Tænk, hvis vi kunne overføre 100.000 kr. fra debatpuljen til den ekstra administration, der knytter sig til arbejdet med handicappede. Så kunne vi udvikle bedre tilbud til borgerne,” siger Vibeke Jessen.

Hun mener ikke, at debatmidlerne skal være tvungne. I stedet bør man se på, hvilke udfordringer aftenskolerne står med, og give tilskud efter det, så skolerne blev stillet lidt mere lige, forklarer hun.

”Vi løfter en meget stor opgave for kommunerne, men vi har så skrabede muligheder. Jeg vil foreslå, at man lægger debatmidlerne ned og tager handicapkonventionen frem. Handicappede skal have samme muligheder som andre for at gå på aftenskole. Det har de ikke, og det burde vi give dem,” siger hun.

Skævvridning bør ændres

DOF organiserer størstedelen af landets handicapaftenskoler. Formand Ingolf Christensen, der også er formand for oplysningsforbundets handicap- og specialundervisningsudvalg, bakker generelt op om debatmidlerne, men på handicapområdet mener han, de bør ændres:

”Det er en skævvridning af tanken bag debatmidlerne, at nogle aftenskoler skal sætte langt større beløb af til debat end andre. Nogle handicapaftenskoler sender 100.000 kr. eller mere retur til kommunen, samtidig med at der mangler penge til andre områder, f.eks. kørsel, så deres brugere kan komme til undervisning. Det er et problem, som vi skal gøre politikerne mere opmærksomme på, og som de bør rette til,” mener han.

Hans forslag er, at debatmidlerne skal afregnes ud fra antallet af undervisningstimer, så der afsættes det samme beløb, f.eks. 25 kr., til debat, hver gang der er gennemført en undervisningstime, uanset om det drejer sig om almen, instrumental- eller handicapundervisning. Det ville give en langt mere rimelig fordeling, påpeger han.

Som det er nu, sker det ind imellem, at nogle aftenskoler bruger debatmidler på mere foredragslignende arrangementer med kendisser, som kan tiltrække mange deltagere. Men ofte er der ikke meget debat ved disse arrangementer, og ifølge Ingolf Christensen var det ikke tanken bag debatmidlerne.

”Debat opstår, når de fremmødte skal forholde sig til et emne og der sættes rammer, så de kan udveksle synspunkter. I sin grundsubstans er ideen om, at der afsættes midler til debat, fantastisk, og vi har brug for debat i folkeoplysningen. Men på handicapområdet bør der ske en tilretning,” siger han.

Opbakning om forpligtelse til at skabe debat

Lovens intentioner med de debatskabende midler harmonerer altså ikke alle steder med aftenskolernes virkelighed.

Mens store aftenskoler, der ofte har mange ansatte og mange forskelligartede aktiviteter og projekter, typisk bruger midlerne til forskellige debataktiviteter, kan små aftenskoler have vanskeligere ved at se en relevant opgave i at arrangere debataktiviteter ud over deres daglige drift.

Og for aftenskoler med meget handicapundervisning kan det være svært at se meningen med, at de skal sætte store beløb af til debataktiviteter, når der er mere brug for penge til andre områder, f.eks. den ekstra administration, der er knyttet til at arbejde med handicappede. Flere aktører opfordrer til, at politikerne sætter ind med ændringer på området.