Spejder og FDF, sang og musik samt kreative aktiviteter tiltrækker børn og unge, der ikke trives

Børn og unge, der ikke trives så godt, bliver i højere grad tiltrukket af fritidsaktiviteter, der ligger ud over idræt, end børn og unge med høj trivsel. Det fremgår af en ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), som ser nærmere på børn og unges fritidsvaner.

’Danskernes fritidsvaner 2020’ bygger på data fra Idrættens Analyseinstituts (Idan) tilbagevendende undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, der for første gang dykker ned i sammenhængen mellem trivsel og danskernes idræts- og fritidsvaner.

For at undersøge, hvilken betydning trivsel har for børn og unges deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter, er børn og unge i alderen 7-15 år i begge undersøgelser blevet bedt om at vurdere deres generelle trivsel på en skala fra 0-10 samt svare på, hvilke idræts- og fritidsaktiviteter de dyrker.

Mens Idans rapport peger på, at børn og unge har større tendens til at dyrke idræt, hvis de trives godt, finder Vifo den omvendte tendens, når det kommer til de øvrige fritidsaktiviteter.

Sammenligner man for eksempel børn og unge, der trives dårligst (3 på skalaen), er der 49 pct., som dyrker mindst én fritidsaktivitet, mens det gælder for 42 pct. af de børn, der trives godt (10 på skalaen).

”Det betyder, at andelen, der dyrker mindst én fritidsaktivitet, er højest blandt de børn og unge, der trives dårligst, mens andelen, der dyrker mindst én idrætsaktivitet er højest blandt de børn, der trives godt. Vi kan altså se, at sammenhængen går i den anden retning, når det gælder de fritidsaktiviteter, som er i fokus i vores undersøgelse.,” siger Malene Thøgersen, der er senioranalytiker i Vifo.

Figur 1: Sammenhæng mellem børns livstilfredshed og deres deltagelse i fritidsaktiviteter (pct.)

Figuren viser børn og unges fritidsdeltagelse ud fra niveauer af generel livstilfreds. Livstilfredshed er indfanget med spørgsmålet ’Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder ‘det bedst mulige liv’ for dig, og trin 0 betyder ‘det værst mulige liv’ for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?’. Trin 0-2 har meget få svar og er derfor udeladt.

Flere børn og unge med dårligere trivsel dyrker fritidsaktiviteter i foreninger og på egen hånd

Idans undersøgelse på idrætsområdet viser, at det især er de børn og unge, der trives, som finder vej til foreningerne, mens den private idræt i højere grad rummer dem, der ikke trives.

”På idrætsområdet ser vi en positiv sammenhæng mellem trivsel og det at dyrke idræt, og hvor forskellen på de børn og unge, der trives godt, og dem, der trives mindre godt, især kan ses i en højere deltagelse i foreningsidræt. Vi ser dog også den modsatte sammenhæng, når det kommer til den private idræt i fitnesscentrene,” forklarer Steffen Rask, der er analytiker i Idan.

En tilsvarende positiv sammenhæng findes ikke i forhold til fritidsaktiviteter. Blandt dem, der placerer sig højt på trivselsstigen, dyrker 16 pct. fritidsaktiviteter i foreningsregi, mens andelen er 24 pct. blandt de børn og unge, der placerer sig lavest på stigen. Samme mønster ses, når det gælder fritidsaktiviteter på egen hånd (se figur 2).

”Her er det vigtigt at understrege, at det hverken inden for idræts- eller fritidslivet er muligt at sige, i hvilken retning sammenhængen går, og om det at deltage i aktiviteter påvirker trivslen, eller om det er graden af trivsel, som har betydning for, hvilke aktivitet og organiseringsform man vælger,” påpeger Malene Thøgersen.

Figur 2: Valg af organiseringsform varierer på tværs af niveauer af trivsel (pct.)

Figuren viser børn og unges organisering af fritidsaktiviteter. Fordelt på niveauer for livstilfredshed ud fra spørgsmålet ’Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder ‘det bedst mulige liv’ for dig, og trin 0 betyder ‘det værst mulige liv’ for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?’ (n=4.373).

Undersøgelsen sammenligner også sammenhængen mellem trivsel, og hvilke fritidsaktiviteter børn og unge vælger at deltage i. Som det fremgår af figur 3, er andelen af aktive i langt de fleste aktiviteter lavere blandt børn og unge med en høj livstilfredshed end børn og unge med en lav livstilfredshed. Det gælder blandt andet spejder og FDF, kreative aktiviteter og sang og musik. Fiskeri er den eneste aktivitet, som bliver mere udbredt med stigende trivsel.

Figur 3: Deltagelsen i forskellige aktivitetstyper på tværs af niveauer for trivsel (pct.)

Figuren viser børn og unges valg af aktiviteter på tværs af tre kategorier af livstilfredshed: ’lav livstilfredshed’ (n=466), ’middelhøj livstilfredshed’ og ’høj livstilfredshed’.

”Nogle typer af fritidsaktiviteter ser dermed ud til at kunne rumme selv de børn og unge, som trives dårligt. Det er dog vigtigt at understrege, at en stor del af aktiviteterne dyrkes på egen hånd, så det er altså ikke kun de organiserede tilbud, der er årsagen til det,” siger Malene Thøgersen.

”Men ser vi på en aktivitet som spejder og FDF, så er det en udpræget foreningsaktivitet, og inden for flere af de andre aktiviteter spiller de organiserede aktører også en rolle. Derfor kan man spørge, om der er en lavere indgangstærskel i nogle dele af det organiserede fritidsliv end i dele af idrætslivet,” siger hun.

Hun foreslår også, at de organiserede aktører på fritidsområdet ser nærmere på de specifikke aktiviteter, som i særlig grad tiltrækker de målgrupper, som har det svært:

”Det gælder for eksempel de kreative aktiviteter, som især er populære blandt unge piger og kvinder, og som samtidig er den gruppe, der har de største udfordringer med trivsel. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det at deltage i kreative fag og håndværksfag kan gavne på flere parametre,” siger Malene Thøgersen.