Spejdere klarer ofte sig selv, men er glade for samarbejdet med kommunerne

'En af de vigtigste ting som spejder er at kunne klare sig selv.' Citatet stammer fra en beskrivelse af et færdighedsmærke med titlen ’klar dig selv’ på Det Danske Spejderkorps’ hjemmeside, men det er også en værdi, der kan spores helt ind i kommunale fritidsforvaltninger, som ikke hører meget til de uniformerede korps. De klarer nemlig ofte tingene selv udenom kommunen, viser en ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), der har kortlagt samarbejdet mellem de uniformerede korps i Aalborg, Aarhus, Randers, Odense og Københavns Kommune.

Selv om mærket gives til børn, er det at kunne klare sig selv generelt en vigtig grundværdi hos de uniformerede korps, fortæller Martin Duus, der er medlem af Det Danske Spejderkorps’ distriktsledelse på Amager samt Folkeoplysningsudvalget i København.

”Jeg tror i virkeligheden, at den grundværdi har indflydelse på vores måde at arbejde på, og at den altid ligger i baghovedet,” siger han og henviser til, at det måske kan være derfor, at kommunerne ofte ikke føler, at korpsene henvender sig til dem i nær så stor stil som eksempelvis idrætsforeningerne.

”For hvis vi tager kontakt til kommunen med en eller anden problemstilling eller et behov, så har vi jo spurgt om hjælp i stedet for at klare tingene selv,” siger han.

De manglende henvendelser til kommunen er faktisk baggrunden for, at undersøgelsen i første omgang kom på tale, forklarer Henriette Bjerrum, der er centerleder i Vifo.

”Sammenlignet med, hvor ofte kommunens ansatte hører fra idrætsforeningerne, er de uniformerede korps meget tilbageholdende i forhold til at give udtryk for deres behov og udfordringer, så undersøgelsen skal blandt andet gøre os klogere på, hvad den manglende kontakt betyder,” siger hun.

Generel tilfredshed med samarbejdet

Morten Hvilsom Larsen er fritidskonsulent i Aalborg Kommune og er en af dem, der har overvejet, hvad den sparsomme kontakt har bundet i. Men det glæder ham, at undersøgelsen tyder på, at det ikke bunder i utilfredshed med kommunen.

”Det viser sig jo, at korpsene har en tæt tilknytning til deres forbund, og at det i høj grad er derfor, at vi ikke hører så meget til dem. Det er en rigtig fin observation. Vi skal jo ikke have en yderligere dialog med korpsene, bare for at have det, hvis de føler, at de allerede får det, de har brug for,” siger Morten Hvilsom Larsen, der nu – sammen med sine kollegaer - skal til at dykke ned i rapportens resultater og blandt andet se nærmere på, hvordan de gør i andre kommuner.

”Tallene viser, at der er tilfredshed med samarbejdet og rammerne, men måske er korpsene bare heller ikke et særligt krævende folkefærd, så der kan stadig være ting, som vi kan gøre mere smidigt eller på en anden måde. Det har vi generelt et løbende fokus på, og det bliver rigtigt spændende at tage denne dialog med de øvrige kommuner,” siger han.

Kommunen kan virke ’fjern’ for lokale foreninger

Længere østpå oplever Martin Duus dog, at der nogle gange godt kan være lidt ’langt’ til kommunen, og at det går hurtigere at kontakte landsforbundet.

”Altså, det vi hører er, at det er lidt lettere for spejderne i de mindre kommuner, hvor de bare tager ned og snakker med dem, men i København er det noget mere omstændeligt,” forklarer han.

Derfor er Martin Duus’ oplevelse også, at det i høj grad er de samme foreninger, der vælger at tage kontakt til kommunen.

”For hvis man i forvejen har et samarbejde oppe at stå med kommunen, så har man måske lært nogle tricks til, hvordan man kommer igennem og så er det måske heller ikke så farligt at række ud til kommunen, som det ellers kan være,” siger han

Han henviser til, at mange hellere vil kontakte det lokale korpskontor, hvor der sidder 20 mennesker, som er tidligere eller nuværende spejdere, og som man måske ovenikøbet kender navnet på og ofte er i kontakt med.

”Kommunen kan godt virke lidt stor og fjern, og så kan det give mere mening at kontakte distriktsledelserne rundt omkring i de forskellige distrikter, hvor der sidder nogen, som har et godt, lokalt kendskab til, hvad man kan søge penge til, og de kan henvise dig til andre foreninger, der tidligere har kastet sig over et projekt eller nyt byggeri, som du selv skal til at gå i gang med,” forklarer Martin Duus.

I fremtiden håber Martin Duus på, at kommunen og distriktsledelser får stablet et samarbejde på benene i forhold til at få formidlet til foreningerne, hvor det er muligt at søge midler til nye projekter eller kurser.

”For når der først er skabt et samarbejde, så avler det mere samarbejde,” siger han.