SPS-støtten skaber rummelighed og muligheder

Vifos nye rapport ’Specialpædagogisk støtte på højskoleområdet’ viser, at de højskoler, der bruger SPS-ordningen, er meget tilfredse med den. De ser den som essentiel for, at de som højskoler kan være åbne og rummelige, uden at det sker på de øvrige elevers og fællesskabets bekostning. Som en forstander formulerer det:

”Det giver en helt utrolig god mulighed for at invitere mennesker herind, som vi ellers ikke kunne rumme, fordi de har nogle udfordringer, som vil være ud over det, vi kan til dagligt. Så jeg synes, det er en fantastisk ordning, og den synes jeg bestemt er værd at bevare og forbedre.”

I alt ti højskoler indgik i undersøgelsens kvalitative del. De ti højskolers indsatser varierer meget alt efter elevernes behov, skolernes faglige profiler og den form for støtte, de søger.

To af højskolerne søger udelukkende støtte til specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats (efter lovens §27, stk. 1). Den ene af skolerne bruger meget specifikt støtten til at tilbyde deres elever en mentorlignende ordning. Den anden skole bruger støtten til en mere bred indsats, hvor de både støtter med ekstra lærerressourcer, indkøb af computere samt skriveprogrammer og it-redskaber, som elever kan lære at bruge på skolen og få med videre.

Støtten til lærertimer (efter §27, stk. 2) er den støtteform, langt de fleste af modtagerhøjskolerne benytter. Støtten bliver udløst af, at eleven har brug for ekstra støtte i undervisningen. Alle skolerne nævner da også dobbeltbemanding i timerne som en af deres centrale indsatser. Men hvor skolerne vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt, bliver støtten også organiseret gennem undervisning på mindre hold, mentorlignende ordninger, individuel undervisning og/eller socialpædagogisk bistand.

Elevernes udbytte

For mange elever er et højskoleophold skelsættende. Det er også tilfældet for elever, der udløser SPS-støtte. Skolerne beskriver, hvordan mange af eleverne får helt nye perspektiver på sig selv og deres mulighedsfelt, selvværdet løftes, og eleverne bliver mere livsduelige.

Igen varierer det konkrete udbytte fra skole til skole alt efter både skolernes og elevernes profiler. De højskoler, der har fokus på at hjælpe deres elever videre i uddannelse og job, har stor succes med det. Mange elever opnår en afklaring i forhold til deres karrierevalg og en fornyet tro på, at det kan lade sig gøre for dem at nå målet.

Andre skoler har fokus på livsstilsændringer, og her oplever eleverne eksempelvis både personlig udvikling og vægttab. Fælles for højskolerne i undersøgelsen er, at de oplever, at fællesskabet og det gensidige ansvar for miljøet på skolen giver eleverne helt nye erfaringer med egen betydning og dermed handlekompetence.

For elever, der i deres hverdagsliv er afhængig af professionel hjælp til at klare dagligdagen, kan højskoleopholdet desuden være en unik mulighed for at indgå i et ungdomsmiljø, som integrerer alle former for unge.

En højskoleelev, som havde boet på bosted, fra hun var 14, til hun som 31-årig tog på højskole, følte, at opholdet gav hende en helt ny form for frihed og selvbestemmelse. På højskolen fik hun mulighed for selv at ansætte sine hjælpere, hun oplevede en faglig udvikling, og hun følte i det hele taget, at hun blev set som et menneske på lige fod med de andre elever. Desuden oplevede hun på en helt ny måde, hvordan der hele tiden var fokus på at nedbryde barrierer og se muligheder.

Det smittede af på hendes egen opfattelse og valg:

”…var jeg ikke kommet på højskole, så havde jeg ikke prøvet de ting, jeg har prøvet. I sommer f.eks., der tog jeg – det har faktisk ikke noget med højskolen at gøre, men det kan jeg sige, fordi at jeg jeg har været her, jeg tog på roadtrip (…) med to hjælpere (…) til Østrig. Og så skulle vi til Italien og Budapest. Det havde jeg aldrig nogensinde gjort, hvis jeg ikke havde været her og set, at det kunne lade sig gøre.”

SPS-støtten giver således en højskolerne mulighed for at rumme flere forskellige elevprofiler og åbner elevers mulighedsfelt både på og uden for højskolen.