Stadig forskel på foreningers aktiviteter og rammer i land- og bykommuner

Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har for anden gang undersøgt, hvordan landets kommuner arbejder med folkeoplysning blandt andet i forhold til foreninger. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor mange foreninger der er i de enkelte kommuner, og hvilke økonomiske rammer kommunerne stiller for dem.

Ud fra en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet besvaret af kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger, anslås det, at der findes cirka 15.100 frivillige folkeoplysende foreninger på landsplan.

Folkeoplysningsområdet omfatter mange forskellige foreningstyper, men som det fremgår af figur 1, er langt de fleste foreninger enten idrætsforeninger og foreninger for idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde.

Figur 1: Fordelingen af godkendte folkeoplysende foreninger (pct.)

Figuren viser, hvordan antallet af godkendte folkeoplysende foreninger, der har modtaget tilskud/fået anvist lokaler, fordeler sig på tværs af de tre foreningstyper. Kun de kommuner, der har angivet foreningstal for minimum to ud af de tre foreningstyper, er inkluderet (n=84 kommuner, 13.155 foreninger).

67 pct. af de folkeoplysende foreninger er idrætsforeninger, som dermed fylder mest i det samlede billede. Det er en lille stigning siden Vifos seneste undersøgelse fra 2014, hvor idrætsforeningerne udgjorde 64 pct. af det samlede antal folkeoplysende foreninger i Danmark.

18 pct. er foreninger for idebestemt og samfundsengagerende børne- og ungearbejde (børne- og ungeforeninger), der blandt andet omfatter spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger, samt øvrige foreninger for børn og unge.

De resterende 15 pct. tilhører kategorien ’andre foreninger’. Denne gruppe dækker over en bred gruppe af godkendte folkeoplysende foreninger, der enten modtager medlems- eller aktivitetstilskud og/eller får anvist lokaler – eksempelvis etniske foreninger eller kulturelle foreninger, som måske udelukkende får stillet lokaler til rådighed.

Medlemmernes fordeling

Hvor antallet af foreninger kan ses som et udtryk for bredden i foreningslivet, kan antallet af medlemmer ses som et udtryk for aktivitetsniveauet i de folkeoplysende foreninger.

Kommunerne har ifølge loven pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år og kan yde tilskud til aktiviteter for personer over 25 år. Figur 2 viser, hvordan antallet af medlemmer under 25 år fordeler sig på tværs af idrætsforeninger, børne- og ungeforeninger og andre typer foreninger.

Figur 2: Fordelingen af medlemmer under 25 år (pct.)

Figuren viser, hvordan antallet af tilskudsberettigede aktivitetsmedlemmer under 25 år for-deler sig på tværs af de tre foreningstyper. Kun de kommuner, der har indberettet medlemstal på medlemmer under 25 år for minimum to ud af de tre foreningstyper, er inkluderet (n=73 kommuner).

Som det fremgår, er det lige som i 2014 idrætsforeninger, der står for langt den største del af det samlede medlemstal under 25 år (85 pct.). Børne- og ungeforeningernes medlemmer udgør 11 pct., og medlemmerne i ’andre foreninger' de resterende 5 pct. 

Udbredelse af foreninger på tværs af kommuner

Undersøgelsen viser, at der er store variationer på tværs af kommunerne i forhold til antallet af foreninger og foreningernes aktivitetsniveau. Mønstrene på tværs af kommunetyper fremgår af tabel 1.

Foreningstæthed måles på antallet af indbyggere pr. godkendt folkeoplysende forening, og undersøgelsen viser, at foreningstætheden er betydeligt lavere i by- og mellemkommunerne end i yder- og landkommunerne. Det betyder, at der er relativt flere foreninger i landets yderområder end i bykommuner set i forhold til kommunernes indbyggertal.

Det er også muligt at måle medlemstæthed, som er antallet af indbyggere pr. tilskudsberettiget aktivitetsmedlem og dermed et udtryk for aktivitetsniveauet. Både når det gælder med-lemmer over og under 25 år, er medlemstætheden lavere i by- og mellemkommunerne end i yder- og landkommunerne. Det gennemsnitlige aktivitetsniveau er dermed højere i landets yderområder end i bykommunerne. Tendensen er blevet tydeligere siden 2014.

Tabel 1: Forenings- og medlemstæthed - fordelt på kommunetyper

Figuren viser foreningstætheden – beregnet som antal indbyggere pr. godkendt folkeoplysende forening (n=84 kommuner) – og medlemstætheden - beregnet som antal indbyggere pr. tilskudsberettigede aktivitetsmedlemmer under 25 år (n=73 kommuner) og over 25 år (n=57 kommuner) - fordelt på kommunetyper.

Forskelle i tilskudsniveauet på tværs af kommuner

Kommunerne har ifølge loven pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år og kan yde tilskud til aktiviteter for personer over 25 år. Loven siger dog ikke noget om, hvor stort tilskuddet skal være, og som følge af det, er der stor forskel fra kommune til kommune på, hvordan modellerne for tilskud er udformet, og hvor høje tilskuddene er.

Som tabel 2 viser, giver bykommuner i gennemsnit mere i tilskud pr. foreningsmedlem end de øvrige kommuner. Det gennemsnitlige tilskud pr. foreningsmedlem under 25 år er på 286 kr. på tværs af alle kommuner, hvilket er noget mindre end det gennemsnitlige tilskud på 366 kr. i bykommunerne, og kun lidt mere end tilskuddet på 276 kr. i yderkommunerne. Samme mønster gør sig gældende for det gennemsnitlige tilskud pr. indbygger.

De samme mønstre blev fundet i den tidligere undersøgelse i 2014.

Tabel 2: Gennemsnitligt tilskud – fordelt på kommunetyper

Tabellen viser det gennemsnitlige tilskudsniveau på tværs af kommunetyper og bygger på indberettede tal ifm. spørgeskemaet; tilskud pr. foreningsmedlem (n=71 kommuner) og tilskud pr. indbygger (n=81 kommuner). De indberettede tal i spørgeskemaet omfatter helt overvejende det beløb, kommunerne anvender til direkte medlems- og aktivitetstilskud basereret på foreningernes medlemstal.

Undersøgelsen har også set på, om der er en sammenhæng mellem størrelsen på det kommunale tilskud, antallet af medlemmer pr. forening (foreningstæthed) og antallet af foreningsmedlemmer i forhold til kommunens indbyggertal (medlemstæthed).

Analysen viser imidlertid ingen positive sammenhænge mellem tilskudsniveauet på den ene side og forenings- og medlemstætheden på den anden side. Tværtimod er der en sammenhæng, der går i den modsatte retning for medlemmer under 25 år: Jo højere tilskud pr. medlem under 25 år, jo flere indbyggere pr. forening og dermed en lavere medlemstæthed. Der er ingen sammenhæng mellem tilskudsniveauet og foreningstætheden.

Undersøgelsen peger på, at det i stedet er andre forhold, der har betydning for, hvor mange foreninger der findes i en kommune, og her ser særligt befolkningstætheden ud til at spille ind.

Der er flest foreninger i tyndt befolkede områder. Det kan skyldes, at der i kommuner med en lav befolkningstæthed er behov for relativt flere foreninger for at kunne opfylde borgernes behov for forskellige typer af aktiviteter i nærområderne.

Medlemstætheden er også størst i kommuner med en lav befolkningstæthed. Derudover viser undersøgelsen, at jo flere borgere under 17 år, der er i kommunen, jo højere er medlemstætheden. Det vil sige, at aktivitetsniveauet er højere i kommuner, hvor der er relativt mange børn og unge.

Overordnet peger det på, at det er befolkningens sammensætning og befolkningstætheden fremfor tilskuddets størrelse, der har betydning for variationen i forenings- og medlemstætheden, ligesom det var tilfældet i 2014.