Stor forskel på unges frivillige engagement sammenlignet med de voksne

Er der plads til de unge i folkeoplysningen? Hvordan får vi de unge til at engagere sig i frivilligt arbejde? Og hvordan er frivilligheden anderledes blandt unge end hos den voksne del af befolkningen? Det var nogle af de spørgsmål, der blev stillet og debatteret på Videncenter for Folkeoplysnings konference ’Folkeoplysning i fællesskab’ 29.-30 september 2021.

Nogle centrale hovedpointer fra sessionen ’Folkeoplysningen og ungdommens fællesskaber’ var, at de unge ofte er frivillige i kortere intervaller, samt at deres engagement ofte er baseret på selve aktiviteten snarere end den organisation, de arbejder for.

Fleksibilitet er vigtig for de unge

Ane Grubb, postdoc og ph.d. fra Aalborg Universitet, var den ene oplægsholder på sessionen og fremlagde hovedpointer fra sin ph.d. ’Vi skal bare hjælpe og spise chokoladekiks’, der ser nærmere på de unges deltagelse i frivilligt arbejde gennem lektiehjælpsplatformen ’Lektier Online’. Platformen er kendetegnet ved, at det frivillige arbejde blandt andet er koordineret digitalt, og at det ikke er medlemsbaseret.

Netop onlinestrukturen er ifølge Ane Grubb tiltrækkende for mange af de unge.  

”Hvis man har en vagt, man ikke kan tage, så kan man sende en sms ud til de andre frivillige, og det muliggør en organisering præget af fleksibilitet, hvilket kan være en fordel for mange grupper. Blandt andet de unge studerende, som har fokus på at klare studiet på normeret tid, at have relevant studiearbejde, at gøre sig godt socialt og i øvrigt have fokus på at lave frivilligt arbejde,” sagde Ane Grubb.

Ifølge Ane Grubb gør onlinestrukturen det også muligt for de unge ikke at engagere sig for dybt personligt.

Følgende citat stammer fra en af de unge, som Ane Grubb har interviewet i forbindelse med sin p.hd.:

”Jeg kunne godt lide, at man var der, men man var fysisk et andet sted, end dem man hjalp, fordi forpligtelsen ville være anderledes ellers. Jeg behøvede ikke at engagere mig personligt. De behøvede ikke at vide, hvem jeg var og omvendt.  […] Man kunne engagere sig i det tidsrum, man var sammen med eleven, og så kunne man lægge det på hylden. Man behøvede ikke at tage en personlig historie med hjem, fordi det havde jeg ikke lyst til.”

Ifølge Ane Grubb gør den afgrænsede og fleksible deltagelsesform det muligt at yde en indsats, som de unge ser som meningsfuld, uden af deres deltagelse i det frivillige arbejde fylder for meget i deres travle liv.

Det frivillige arbejde i sig selv er motiverende

Ane Grubb pegede i sit oplæg også på, at de unge lægger vægt på det værdifulde i selve aktiviteten, når de skal udføre det frivillige arbejde, fremfor foreninger og organisationers formål og værdier.

”Jeg synes mere, det er opgaven, der er i fokus, end det er selve organisationen, fordi det er jo ikke fordi, jeg synes, at Lektier Online er en fed organisation, eller fordi jeg vil støtte den. Det er kun fordi, jeg synes, opgaven er interessant, og det ville jeg gerne være med til”, sagde en anden deltager i Ane Grubbs ph.d-projekt.

Derfor er det ikke nødvendigvis tilknytningen til foreningen, der er afgørende for den frivillige, men den frivillige aktivitet i sig selv. Det betyder også, at de unge helst ser, at der er nogle andre, der står for at rejse midler, drifte og at køre vagtskema, mens de kan holde fokus på at udføre det arbejde, de brænder for, sagde Ane Grubb.

Giv de unge plads til at engagere sig på deres egne præmisser

Netop den pointe understregede My Gaarde Andreassen, Ungekoordinator i Faaborg-Midtfyn Kommune. I sit oplæg præsenterede hun kommunens tilgang i forhold til samarbejde med de unge og gav eksempler på, hvordan Faaborg-Midtfyn er gået fra ungdomsoprør til ungdomskommune.

”Der er noget, de unge kan, og så er der noget, de vil. Kan de arrangere en studiestartsfest? Ja, det kan de godt. Vil de det? Ja, det tror jeg også nok, de vil. Kan de søge folkeoplysende midler? Niks. Gider de? Niks. Godt så skal vi finde en anden løsning. Så skal vi ikke bruge vores tid på at mase dem ned i en folkeoplysningskasse, når fondene faktisk er blevet gode til at se, at de her selvorganiserede foreninger kan noget,” sagde My Gaarde Andreassen.

I sin præsentation lagde hun i øvrigt vægt på, at man bør være opmærksom på, at tidsbegrebet hos unge er meget anderledes end hos eksempelvis de ansatte i kommunen.

”Hvis en ’voksenforening’ havde skiftet formand fem gange på kort tid, ville man tænke, at der var noget helt galt. Men det er der ikke her. De har givet et år af deres liv, hvor de er gået all in, eller måske har de kun gjort det et halvt år, men for dem er det virkelig meget tid, så vi skal virkelig sætte pris på den tid, de bruger på det,” fastslog My Gaarde Andreassen.