Store forskelle i folkeoplysningens demokratiske betydning
Hvilken rolle spiller de folkeoplysende foreninger og skoler reelt for demokratiet? En ny rapport satte spørgsmålet til debat på en konference på Syddansk Universitet.
På tværs af de folkeoplysende foreninger og skoleformer er der store forskelle på den aktive deltagelse i ’det lille demokrati’ i form af generalforsamlinger, møder og sociale fællesskaber. Det er en af hovedpointerne i rapporten ’Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse’, der blev præsenteret på konferencen ’Folkeoplysningens demokratiske værdi’, som blev afholdt 13. maj på Syddansk Universitet i Odense.
I dagens første forskeroplæg fremlagde Karsten Østerlund fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund sine analyser af forskellige deltagelsesformers betydning for politisk deltagelse, medborgerskab og social tillid.
Et interessant resultat fra disse analyser er, at deltagelsen i ’det lille demokrati’ er betydeligt højere i foreninger og skoleformer, end den er i aftenskolerne. Blandt andet scorer de aktive i de folkeoplysende skoleforeninger højest, når det gælder tidsforbruget i organisationen, deltagelsen i møder, sociale arrangementer og socialt samvær i øvrigt, mens engagementet er betydeligt lavere i aftenskolerne under oplysningsforbundene.
Dette resultat hænger dog tæt sammen med, at deltagelsen afhænger af, hvordan man er engageret i foreningen eller aftenskolen. Frivillige er betydelige mere engagerede end medlemmer, mens kursister, som der er mange af i aftenskolerne, kun i mindre grad deltager aktivt i ’det lille demokrati’.
Når det gælder deltagelsen i ’det store demokrati’ i form af politisk interesse og valgdeltagelse, viser Karsten Østerlunds analyser, at de aktive i folkeoplysende foreninger og skoler er meget engagerede mennesker sammenlignet med befolkningen som helhed. Sammenhængene mellem deltagelsen i ’det lille demokrati’ og ’det store demokrati’ er imidlertid meget begrænsede, da det i særlig grad er uddannelsesniveauet, der har betydning for både valgdeltagelse og politisk interesse.
Frivilligt arbejde skaber tillid men ikke altid politisk interesse
Hans-Peter Quist fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg, præsenterede sine analyser af sammenhængene mellem frivilligt arbejde og social tillid og politisk interesse. Hovedkonklusionen fra disse analyser er, at frivilligt arbejde har positiv betydning for tilliden til andre mennesker. Det afgørende er, om man arbejder frivilligt eller ej, mens tidsforbruget på frivilligt arbejde har mindre betydning. Analyserne viser imidlertid også, at det ikke har nogen betydning for den sociale tillid, om man er medlem af den forening, man arbejder frivillig i.
I forhold til frivilligt arbejde og politisk interesse viser analyserne, at deltagelse i politisk orienteret frivilligt arbejde har positiv betydning, mens aktivitets- eller velfærdsorienteret frivilligt arbejde ikke bidrager til øget politisk interesse.
Bjarne Ibsen, fra Center for forskning i Idræt Sundhed og Civilsamfund, der er hovedansvarlig for undersøgelsen, præsenterede en analyse af foreningernes engagement i offentlige og politiske spørgsmål. Det overordnede resultat er, at hovedparten af foreningerne ikke involverer sig politisk i spørgsmål, som foreningen er optaget af, eller som har betydning for foreningens aktiviteter. Derudover har foreningerne på folkeoplysningsområdet ikke overraskende et betydeligt lavere politisk engagement end interesseorienterede foreninger.
Bjarne Ibsen understregede desuden, at kun 15 % af foreningerne har taget politiske sager op i en regional organisation eller en landsorganisation, og stillede derved spørgsmålstegn ved, om vi er på vej til en opdeling mellem det decentrale foreningsliv og det centrale organisationsliv, og hvilken betydning dette i så fald har i et demokratisk perspektiv.
Forskeroplæggene blev dagen igennem suppleret med paneldebatter, hvor repræsentanter fra nogle af de organisationer, der indgår i undersøgelsen, fik lejlighed til at reflektere over undersøgelsens resultater. Derudover gav Dorthe Nørgaard Gotthardsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde i sit oplæg indspark til, hvordan folkeoplysningsområdet kan lære af det frivillige sociale område.
Konferencen blev afsluttet med et oplæg fra Anne Mørch, Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, der satte dagens præsentationer i perspektiv gennem en sammenligning af foreningslivet og det civile engagement i USA og Danmark.