Store forskelle i samrådenes roller og potentialer på tværs af foreningsområder

Lokale samråd har forskelligt fokus, alt efter om de arbejder inden for idræts-, kultur-, aftenskole- eller spejderområdet. Det viser en undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Idrættens Analyseinstitut (Idan) af lokale foreningssamråd, der er baseret på casestudier i fire udvalgte kommuner (Høje-Taastrup, Slagelse, Varde og Viborg Kommuner). Undersøgelsen belyser samrådenes roller ud fra foreningernes, kommunernes og samrådenes eget perspektiv.

Undersøgelsen bygger videre på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets samråd på kultur- og fritidsområdet, som Vifo tidligere har gennemført, og som går mere i dybden med samrådenes rolle på lokalt plan.

Variationen på tværs af områder hænger sammen med forskelle i, hvor store samrådene er, og hvor mange ressourcer, de har, men det spiller også ind, hvordan samrådene ser på deres egen rolle. Samrådene på de enkelte områder har derfor hver deres særlige styrker og udfordringer, de kan arbejde med i den videre udvikling af samrådenes roller.

Idrætssamrådene står stærkt i interessevaretagelsen

Idrætsområdet er det område inden for kultur- og fritidsområdet, hvor antallet af foreninger er størst, og det er samtidig et område, der ofte har stor politisk bevågenhed lokalt i kommunerne.

Undersøgelsen viser, at idrætssamrådene generelt har stort fokus på deres rolle som interesseorganisation. De benytter sig af mange forskellige kanaler i deres interessevaretagelse. De deltager i formelle møder, men de står også stærkt, når det gælder mere uformelle kontaktflader til både forvaltningen og det politiske system. Resultaterne viser også, at indflydelsen er størst, når såvel kommune som samråd oplever, at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem de to parter.

Et særligt kendetegn ved idrætssamrådene er, at de i deres strategiske arbejde er bevidste om, at de står stærkere og kan få mere indflydelse, hvis de står sammen som område og eksempelvis har afklaret behovene for idrætsforeningerne som helhed, før de går til kommunen.

I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er idrætssamrådene den samrådstype, som har størst selvvurderet indflydelse, men casestudierne viser tydeligt, at der er samråd, der har ambitioner om mere indflydelse, end de har i dag. For nogle samråd handler det om at udvikle videre på relationer og strukturer for inddragelse og at komme tidligere med i beslutningsprocesserne, mens det for andre handler om at opdyrke nye områder. Det er dermed et område, hvor der er et fortsat udviklingspotentiale.

Både den landsdækkende undersøgelse og interviewundersøgelsen i de fire kommuner viser, at indflydelsen i dag primært er koncentreret inden for samrådenes kerneområder inden for kultur- og fritidsområdet.

Der kan derfor være et potentiale – som flere samråd også nævner – for at søge indflydelse på mere tværgående arenaer i kommunen, som eksempelvis sundhedsområdet og børne- og ungeområdet, hvor idræt og bevægelse i forvejen er i fokus.

Potentiale for at styrke idrætssamrådenes relationerne til baglandet

Selvom der er idrætssamråd i alle de fire undersøgte kommuner, og selvom foreningernes kendskab til samrådene er udbredt, angiver kun 56 pct. af idrætsforeningerne i de fire kommuner, at de er medlem af deres samråd.

Da foreningerne i tre ud af de fire kommuner automatisk er medlemmer af idrætssamrådene, er andelen af foreninger, der ser sig selv som medlemmer, betydeligt lavere end andelen, der formelt set er medlem.

I forhold til opnå mere indflydelse ved at stå samlet over for kommunen, påpeger undersøgelsen altså et potentiale for, at idrætssamrådene kan arbejde med at synliggøre deres egen rolle mere. Både over for de idrætsforeninger, der er medlemmer i dag, og over for nye potentielle medlemmer. Allerede i dag er der mange forskellige tiltag i spil for at nå ud til foreningerne. Idrætssamrådene i de fire kommuner benytter sig blandt andet af følgende tiltag:

• Dialogmøder med foreningerne
• Besøg ude hos foreningerne
• Input fra foreninger gennem forskellige typer af undersøgelser
• Etablering af netværk
• Arrangementer (temadage, kurser mv.)

Interviewpersonernes udsagn tyder på, at det kan være en fordel at benytte sig af flere forskellige koordinerende tiltag, da de kan ramme forskellige typer af foreninger. Eksempelvis er det ikke nødvendigvis de samme foreninger, der deltager i dialogmøder, som kommer til de mere aktivitetsorienterede arrangementer.

Omfanget af koordinerende tiltag skal ses i lyset af, hvor mange ressourcer der er til stede i det enkelte samråd, hvor der er stor variation på tværs af samrådenes i de fire kommuner, ligesom det varierer hvor etableret en position, samrådet har i beslutningsstrukturerne.

Kulturelle samråd er orienteret mod puljer og aktiviteter

De kulturelle samråd skiller sig ud ved, at de i mindre grad end de øvrige samråd er en integreret del af folkeoplysningsområdet. I de undersøgte kommuner er kulturområdet repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget i Høje-Taastrup Kommune og i Fritidssamrådet i Varde Kommune, mens området ikke er repræsenteret i de tilsvarende udvalg i Viborg og Slagelse Kommuner.

Der er mange forskellige typer af kulturaktører, og nogle kulturelle samråd har en medlemsskare, der rækker ud over foreningslivet. Det gælder eksempelvis i Slagelse Kulturråd, hvor både foreninger, institutioner og enkeltpersoner kan være medlem. Generelt kan afgrænsningen af de kulturelle samråds potentielle medlemmer være lidt mere flydende end på de øvrige samrådsområder. 53 pct. af de kulturelle foreninger i undersøgelsen angiver at være medlem af et samråd.

Analysen viser, at det at administrere puljer kan være én vej til at udbrede kendskabet til samrådet blandt områdets foreninger. I Høje-Taastrup og Viborg Kommuner, hvor samrådene administrerer en større pulje med kulturmidler, kender henholdsvis 89 og 100 pct. af de kulturelle foreninger til det kulturelle samråd. De tilsvarende andele i Slagelse og Varde Kommuner, hvor rådene ikke administrerer nogen puljer, er på 52 og 67 pct. Forskellene i kendskabet kan dog også påvirkes af andre forhold end puljemidlerne, men det er sandsynligt, at de spiller en stor rolle.

Generelt skiller de kulturelle samråd sig ud ved at have et stort fokus på at løse konkrete opgaver. 46 pct. af de kulturelle samråd på landsplan har nævnt implementeringsopgaver i deres vedtægter, mens den tilsvarende andel ligger mellem 11 og 21 pct. blandt de øvrige samrådstyper. Blandt de undersøgte kommuner har især samrådet i Høje-Taastrup Kommune mange forskellige opgaver. Ud over at fordele midler står samrådet for kommunens kunstindkøb og uddeler en kulturpris.

Potentiale for mere indflydelse og bedre kontakt til baglandet

De kulturelle samråd i de undersøgte kommuner har mindre fokus på rollen som interesseorganisation, end det eksempelvis er tilfældet på idrætsområdet, men det er stadig en rolle, de påtager sig.

Undersøgelsen på landsplan viser dog, at kulturelle samråd i lavere grad end de øvrige samråd oplever at have indflydelse på de kommunale beslutninger. Det kan blandt andet hænge sammen med, at de i mindre grad end de øvrige områder er involveret i de lovpligtige udvalg på folkeoplysningsområdet, men det kan også hænge sammen med samrådenes eget fokus.  

Situationen i de fire undersøgte kommuner illustrerer en stor spændvidde i, hvor meget samrådene inddrages og selv søger indflydelse. I to af kommunerne har samrådet siddet med ved bordet, når der skulle udvikles nye politikker, mens de spiller en mindre rolle i beslutningsstrukturerne i de to andre kommuner. Der er derfor et samlet potentiale for, at de kulturelle samråd kan arbejde for mere inddragelse – i det omfang samrådet kan magte det.

Også når det gælder relationerne til baglandet, er der et udviklingspotentiale. Som nævnt kan ansvaret for at fordele puljemidler styrke foreningernes kendskab til samrådene, men det skaber ikke nødvendigvis en relation til foreningerne. Det kunne ske på anden vis gennem besøg, kurser eller fælles arrangementer, som der allerede er flere eksempler på.  De kulturelle samråd kan også hente inspiration fra idrætsområdet til tiltag, der kan give samrådene større indsigt i foreningernes behov og interesser på området, så de i højere grad end i dag får et legitimt fundament til være med til at sætte en strategisk retning for området.

Såfremt der sættes fokus på interessevaretagelse og flere koordinerende aktiviteter, kan det bidrage til at skabe en større klarhed over, hvad det er for en rolle kulturelle samråd skal spille i relationen mellem samråd og kommuner. Den rolle er i øjeblikket uklar for en relativ stor andel af de kulturelle samråd, der deltog i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

For BUS/spejdersamråd har koordineringen en stor selvstændig værdi

BUS/spejdersamrådene i de undersøgte kommuner, som helt overvejende repræsenterer de uniformerede korps, har alle et stort fokus på at samarbejde og koordinere på tværs af de lokale grupper/kredse i kommunen. Det er i overensstemmelse med billedet fra den landsdækkende undersøgelse, hvor koordinering er nævnt i hele 94 pct. af BUS/spejdersamrådenes vedtægter.

Sammenlignet med de øvrige foreningsområder har BUS/spejdersamrådene en god kontakt til baglandet. Der er et udbredt kendskab til samrådenes eksistens, og det er den samrådstype, hvor flest foreninger på området – 65 pct. – angiver at være medlem af samrådet. Der er dog næsten en fjerdedel af områdets foreninger, som ikke ved, om de er medlem, så der er stadig et potentiale i at arbejde med samrådenes synlighed.

BUS/spejdersamrådenes koordinerende rolle ses især ved samarbejde om konkrete aktiviteter som eksempelvis lejre og aktivitetsdage. Her er det en interessant pointe, at Spejdernes Lejr på landsplan, der foregår i et samarbejde på tværs af mange spejderkorps, ser ud til at have haft en afsmittende effekt på samarbejdet på lokalt plan. Alle BUS/spejdersamråd i de undersøgte kommuner understreger, at Spejdernes Lejr har været en katalysator, som har skabt synergier på tværs af de lokale grupper.

Til forskel fra samrådene på eksempelvis idrætsområdet, er der i mindre grad en direkte kobling mellem koordineringsrollen og interessevaretagelsesrollen. Samarbejdet og de koordinerende aktiviteter på tværs har en stor selvstændig værdi for BUS/spejdersamrådene. Det kan hænge sammen med, at fællesskab generelt er en helt central del af korpsenes DNA.

Interessevaretagelsen er også i spil, men kommer primært til udtryk ved, at samrådene har fokus på at sikre, at området ikke bliver glemt, og at kommunen er opmærksom på områdets særlige karakteristika. Casestudierne giver indtryk af et område med få interessekonflikter, hvilket kan hænge sammen med et mindre facilitetsbehov end på idrætsområdet, og at aktiviteter og interesser på tværs af korps ikke er så forskellige.

Lige som på aftenskoleområdet viser casestudierne, at de formelle strukturer for brugerinddragelse er vigtige for BUS/spejdersamrådene. Det er særligt her, de har fokus på varetagelsen af områdets interesser.

Potentiale for at styrke synligheden over for både kommune og bagland

På tværs af de undersøgte kommunerne oplever de kommunalt ansatte, at de ikke hører meget til BUS/spejdersamrådene. Der er en opfattelse af, at samrådene overvejende passer sig selv, selvom der er en god dialog med dem. Også fra samrådenes side er der stor tilfredshed med samarbejdet med kommunen, og der opleves ingen større brændende platforme. De uniformerede korps lever dermed på mange måder et stille liv, hvilket også er set i andre undersøgelser.

Flere kommuner i undersøgelsen giver dog udtryk for, at de gerne så flere fælles henvendelser eller initiativer fra BUS/spejdersamrådene. Det tyder på et potentiale for, at samrådene kan opnå indflydelse, hvis de kommer med fælles ønsker til konkrete initiativer eller er aktive i en fælles diskussion af behovet for faciliteter på området. Her er det en central pointe, at samrådene har så godt fat i foreningerne på deres område, at de også på legitim vis kan varetage interesser for området som helhed.

Også samrådets synlighed vil kunne styrkes gennem flere konkrete opgaver og tiltag. Det er dog vigtigt, at mængden af initiativer afstemmes i forhold til de ressourcer, der er i samrådet og på området som helhed. Samrådene oplever, at det generelt er svært at få opbakning til fælles tiltag fra foreningerne på området, fordi de også har begrænsede ressourcer, og omfanget af det frivillige arbejde internt i de enkelte foreninger er i forvejen stort.

Aftenskolesamrådene har fokus på økonomi og tilskudsstrukturer i deres interessevaretagelse

Aftenskolesamrådene repræsenterer det mindste foreningsområde i undersøgelsen. Samtidig har flere af de store aftenskoler i de undersøgte kommuner aktiviteter på tværs af kommunegrænser og er derfor repræsenteret i flere samråd. Undersøgelsen viser, at det kan give mulighed for erfaringsudveksling på tværs, men det kan også give udfordringer med at finde tid nok til arbejdet i samrådet og med at skabe et lokalt engagement.

Rollen som interesseorganisation fylder meget i aftenskolesamrådenes bevidsthed og foregår især i regi af § 35 stk. 2-udvalget. Samrådene har i deres interessevaretagelse et stort fokus på økonomi og tilskudsstrukturer. Det kan hænge sammen med, at området har lønnede ledere og ansatte, og derfor betyder de økonomiske rammer meget. Det har været særlig tydeligt under Covid-19-nedlukningen, hvor det især er aftenskolesamråd, der har engageret sig i at sikre foreningernes vilkår, og hvor samrådenes interessevaretagende rolle er blevet mere synlig.

Der kan således være et momentum for at fortsætte og udvikle den gode dialog, der mange steder har været mellem kommuner og samråd i forbindelse med krisehåndteringen, og udvide dialogen til andre områder end de økonomiske.

Potentiale for flere konkrete opgaver og samarbejdsprojekter

Undersøgelsen viser også, at flere aftenskolesamråd gerne vil involveres i samarbejdsprojekter og i at løse konkrete opgaver.  Det kan for eksempel være samarbejdsprojekter inden for sundhed eller genoptræning, hvor samrådene ville kunne spille en koordinerende rolle i forhold til konkrete tiltag på de enkelte aftenskoler, men det kan også være andre typer af opgaver, som kan løses i samrådet.

I dag er aftenskolesamrådene kun involveret i at løse opgaver for kommunen i meget begrænset grad – det ses både i de undersøgte kommuner og i den landsdækkende undersøgelse. Der kan derfor være et potentiale for et tættere samspil mellem kommuner og samråd på den front.

At løse konkrete opgaver kan samtidig være med til at styrke relationerne mellem samrådene og aftenskolerne på området. Selvom der i dag er et udbredt kendskab til samrådene blandt de lokale aftenskoler, oplever samrådene, at kan være svært at engagere baglandet og især de mindre aftenskoler. Samrådene vil dog gerne nå bredere ud. Derfor er det interessant, om samrådene på trods af den store forskellighed på området kan finde frem til fælles tiltag, som kan styrke relationerne på tværs af små og store aftenskoler – eventuelt i samarbejde med kommunen.

Casestudierne peger dog på, at der kan være et skisma mellem at løse konkrete opgaver og de ressourcer, der er til rådighed i samrådet. Det er således ikke nødvendigvis alle aftenskolesamråd, der ønsker at påtage sig opgaver.

Potentiale for læring og samspil på tværs af områder

Gennemgangen af områdernes særlige kendetegn viser, at der også er fællestræk, som går på tværs. Det gælder især potentialet for at nå bedre ud til baglandet og styrke relationerne til foreningerne på området.

I et demokratisk perspektiv er det vigtigt, at samrådene har føling med de forskellige udfordringer og behov, områdets foreninger har, så de kan benytte denne viden i deres samlede interessevaretagelse.

Her kan samrådene lære af hinanden i forhold til de forskellige eksempler på koordinerende tiltag, de kan gøre brug af.

I forlængelse af det er der fortsat et arbejde med at synliggøre samrådenes aktiviteter og roller, så det er mere tydeligt for foreningerne, hvad samrådene arbejder med. Særligt på de mindre områder kan det være svært at finde informationer om, at samrådene findes, hvem der sidder i dem, og hvad de laver. Da der er begrænsede ressourcer i disse samråd, kan det være et område, hvor kommunerne kan hjælpe samrådene med at synliggøre sig selv for eksempel gennem omtale på kommunernes hjemmeside.

Endelig viser undersøgelsen et fortsat potentiale i at se på samrådenes roller i relation til kommunens § 35 stk. 2-udvalg. Udvalget kan fungere som et forum, hvor samrådene har mulighed for at udveksle erfaringer og sparre på tværs af områder, men erfaringerne fra de undersøgte kommuner viser også, at det ikke nødvendigvis er let at finde frem til en udvalgsstruktur og indholdsmæssige temaer, der skaber mening og værdi på tværs af områder.

Generelt eksperimenteres der med mange forskellige modeller for § 35 stk. 2-udvalget rundt omkring i landets kommuner, og der kan derfor være et fortsat potentiale i at lære af disse erfaringer på tværs af kommunerne i forhold til at finde frem til en samlet struktur for at inddrage brugere, der kan fungere i den lokale kontekst.