Store kontraster præger kultur- og fritidslivet i Lolland Kommune
Lolland Kommunes kultur- og fritidsliv bærer præg af mange foreninger og et stort frivilligt engagement. Men samtidig er der mange inaktive borgere og store sociale skel i fritidsdeltagelsen.
Der er store variationer i fritidsdeltagelsen blandt borgerne i Lolland Kommune. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Videncenter for Folkeoplysning har gennemført blandt 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i kommunen. Undersøgelsen indgår som en del af en større kortlægning af kultur- og fritidsområdet, som konsulentfirmaet Knudsen Syd har gennemført for Lolland Kommune.
Samlet tyder undersøgelsen på, at Lolland Kommune – trods geografiske og socioøkonomiske udfordringer – har mange potentialer på kultur- og fritidsområdet.
Undersøgelsen viser, at kommunen har et bredt foreningsliv med et stort frivilligt engagement blandt borgerne – ikke mindst på kulturområdet. På den anden side er der også mange borgere i kommunen, der slet ikke går til faste aktiviteter i fritiden, og som befinder sig langt væk fra det etablerede fritidsliv.
Figur 1 viser en række klare tendenser på tværs af køn og alder. Kvinder i aldersgruppen 36-50 år er betydeligt mindre aktive end mændene i samme aldersgruppe. Billedet vender imidlertid i de ældste aldersgrupper.
Særligt markant er forskellene i aldersgruppen 65+, hvor 36 pct. af mændene er ikke-aktive mod kun 22 pct. af kvinderne.
Figur 1: De ikke-aktive – fordelt på køn og alder (andel i pct.)
Figuren viser andelen af borgere, der ikke dyrker fritidsaktiviteter, fordelt på køn og alder. n = 738.
Uddannelse betyder meget
Der er samtidig meget store forskelle i fritidsdeltagelsen på tværs af uddannelsesgrupper. Som figur 2 viser, varierer andelen, der dyrker faste fritidsaktiviteter, fra 45 pct. blandt borgere med grundskoleuddannelse til 80 pct. blandt borgere med en lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse.
Figur 2: Andel aktive fordelt på uddannelsesniveau (andel i pct.)
Figuren angiver svar på spørgsmålsformuleringen: 'Går du normalt til/dyrker du normalt faste fritidsaktiviteter i din fritid?' fordelt på højeste gennemførte uddannelse. n (grundskole) = 130. n (gymnasial udd.) = 32. n (Erhvervsfaglig udd., specialarbejderudd.) = 272. n (kort videregående udd.) = 69. n (mellemlang videregående udd.) = 95. n (lang videregående udd.) = 35.
At højtuddannede er mere aktive inden for både idræt og andre typer af fritidsaktiviteter end borgere med kortere uddannelser er et velkendt fænomen.
Resultaterne fra Lolland Kommune viser dog et større gab på tværs af uddannelsesgrupperne end i lignende undersøgelser. Det kan hænge sammen med de socioøkonomiske udfordringer i kommunen, som blandt andet kommer til udtryk ved en lav andel af borgere med videregående uddannelse og mange kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med resten af landet.
Stort frivilligt engagement i lokalsamfundet
Borgerundersøgelsen viser som nævnt også, at Lolland Kommune – på trods af de sociale udfordringer – bærer præg af et stort frivilligt engagement – i særdeleshed på kulturområdet.
Dette er i god overensstemmelse med den høje foreningstæthed i kommunen: På folkeoplysningsområdet er foreningstætheden i Lolland Kommune høj – både når der sammenlignes med situationen på landsplan og med sammenlignelige kommuner.
Figur 3 viser, hvor stor betydning en række faktorer har for de frivillige på kultur, idræts- og fritidsområdet. For et såkaldt udkantsområde som Lolland Kommune er det særligt interessant, at de frivillige især begrunder deres engagement med muligheden for at gøre noget for lokalsamfundet. Det lokale miljø omkring den frivillige indsats er dermed centralt for mange frivillige.
At deltage i et socialt fællesskab og at gøre noget på et område, som optager dem, har dog også stor betydning for mange frivillige, hvilket er i god overensstemmelse med tendenserne på landsplan.
Figur 3: Faktorer med stor betydning for de frivillige
Figuren viser de frivilliges svar på spørgsmålet: ’Hvor stor betydning har de følgende faktorer for dit frivillige arbejde på en skala fra 1-7, hvor 7 er ’stor betydning’ og 1 er ’ingen betydning’. Figuren viser andelen af frivillige, som har sat kryds ved 7 (stor betydning) for hvert udsagn. n: 166.
Naturen har et stort potentiale
Lokalsamfundet har ikke kun betydning i relation til det frivillige engagement. Undersøgelsen viser, at mange borgere i kommunen aktivt benytter sig af den omkringliggende natur.
Undersøgelsen viser, at 29 pct. af borgerne benytter sig af motionsstier flere gange om ugen, mens yderligere 15 pct. gør det cirka én gang om ugen. Dermed er der sammenlagt hele 44 pct. af borgerne, som mindst en gang i ugen bruger motionsstier eller ruter til fx at gå, løbe, cykle eller ride en tur.
Sammenlignet med andre undersøgelser tyder resultaterne på en udbredt benyttelse af stierne i Lolland Kommune. Samtidig viser undersøgelsen, at nærheden til naturen er en vigtig parameter for kommunens tilflyttere.
Lolland Kommune har dermed et stort potentiale i den varierede natur, der karakteriserer kommunen.