Tilskudsreform deler DUF i synet på demokratisering og samfundsværdi

Demokratisk læring, samfundsengagement og udvikling af den enkelte – hvordan opnår man dét på den bedste måde?

De spørgsmål er blevet højaktuelle, efter at Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har foreslået nye regler for, hvordan organisationens lottomidler skal fordeles.

For den nu flere uger lange diskussion om de cirka 120 mio. kr., som DUF årligt sender videre til over 70 organisationer, er ikke kun en traditionel fordelingskamp. Den handler lige så meget om, i hvilken grad nogle former for demokratiserende og folkeoplysende foreningsarbejde er mere støtteberettigede end andre.

I forslaget prioriteres de politiske ungdomsorganisationer højest med den begrundelse, at unge her tager stilling til vigtige samfundsspørgsmål og får en demokratisk træning. Det kan årligt udmønte sig i op til 121.000 kr. mere til Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og 105.000 kr. mere til Venstres Ungdom, en stigning på 3,5-4 pct. Det viser interne beregninger fra DUF, som Videncenter for Folkeoplysning er kommet i besiddelse af.

Spejdere, religiøse ungdomsorganisationer og udvekslingsorganisationer vil få det næsthøjeste tilskud. I DUF begrunder man det blandt andet med, at aktiviteterne planlægges af medlemmerne gennem foreningsdemokrati, og at det enkelte unge menneske her uddannes og trænes til at klare sig selv. Dermed kan Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pigeforbund og KFUM-Spejderne i Danmark hver især se frem til at få op til en kvart million kroner mere i støtte.

Sociale organisationer kan miste penge

Til gengæld kan forslaget gå hårdt ud over de sociale ungdomsorganisationer, som hver kan stå til at miste op til 1/3 af deres tilskud fra DUF. Red Barnet Ungdom risikerer at miste 824.000 kr., Africa in Touch 681.000 kr., og Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) 416.000 kr. Hårdest rammes Ungdommens Røde Kors, der står til at miste 1.912.572 kr. af de nuværende 5,7 millioner støttekroner ifølge DUF’s regneeksempler. Desuden mister Dyrenes Alliance 830.000 kr.

I DUF præciserer man, at de lækkede beregninger er et ’worst case scenario’. Formand Kasper Sand Kjær understreger, at der er tale om regneeksempler, der ikke siger noget om, hvad organisationerne vil få i tilskud. Alle støtteberettigede organisationer skal vurderes igen, når de nye tilskud lægges fast.

Men at meget står på spil, viser de ikke mindre end 33 høringssvar, som DUF havde modtaget ved fristens udløb den 1. februar 2016.

Samfundet støtter efter vidt forskellige kriterier

Professor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet, har forsket i folkeoplysning og frivillighed i en halv menneskealder. Han påpeger, at det er en principiel diskussion, om samfundet skal støtte frivillige organisationer som belønning for alene dét, at de gør noget, eller om man skal skele til, hvad de gør, og en antagelse om, hvad det bidrager til.

”Kriterierne for støtte til frivillige organisationer er vidt forskellige inden for forskellige områder. På Socialministeriets område er det normalt, at man tager stilling til formålet med et projekt eller en aktivitet, før man giver tilskud. Inden for folkeoplysningsområdet er kommunerne generelt tilbageholdne med at tage stilling til en aktivitets indhold, så længe den er demokratisk organiseret,” fortæller han og fortsætter:

”I idrætsorganisationerne fordeler man tipsmidler til specialforbund og landsdelsforeninger efter aktivitetsniveau, ikke efter om der foregår en folkelig oplysning eller en demokratisering, sådan som man gør i DUF. Det er tankevækkende, at der er så store forskelle.”

Flere kriterier bag DUF’s opdeling

Indtil nu har DUF opdelt sine godt 70 tilskudsmodtagere i ’samfundsengagerende’, som får mest i tilskud, og ’foreningsengagerende’. Den opdeling er jævnligt blevet kritiseret, og i det nye forslag deles organisationerne i stedet op efter type (se faktaboks). Støtten til organisationerne er yderst forskellig: I 2015 gik spændet fra cirka 16 kr. til 1.800 kr. pr. medlem.

DUF’s tipsregeludvalg, som har udarbejdet forslaget, har vurderet efter en række kriterier, blandt andet hvordan relationerne er til medlemsskaren, hvilket genstandsfelt der arbejdes inden for, og hvilke aktiviteter der foregår i organisationen. Aktiviteterne skal være formålsbestemte, alderssvarende, regelmæssige og have et vist omfang.

Det har også betydning, om organisationen næsten udelukkende er finansieret af DUF, som det gælder de politiske ungdomsorganisationer, eller om der er andre indtægtsmuligheder. F.eks. udgør DUF’s tilskud til Ungdommens Røde Kors på 5,7 mio. kr. i 2015 kun 13 pct. af indtægterne, fordi organisationen får tilskud til konkrete projekter andre steder fra.

DUF-formand Kasper Sand Kjær, der selv har en baggrund i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, forsvarer forskelsbehandlingen:

”Jeg kan godt forstå den umiddelbare logik i, at alle organisationer må vurderes lige. Men så ville vi få en unfair fordeling. Og så var der ikke nogen grund til, at DUF skulle fordele pengene. Vi har fået opgaven, fordi vores værdier om demokratisering og om at skabe samfundsengagement hos unge skal afspejle sig i de organisationer, DUF støtter. Disse værdier lægger vi som et filter ned over fordelingsnøglen.”

De politiske ungdomsorganisationers arbejde med at diskutere politik, bringe politiske diskussioner ud til andre unge på f.eks. gymnasier og ruste unge til at turde deltage i politiske debatter ligger lige i kernen af DUF’s værdier, uddyber han.

Sociale organisationer: Vi demokratiserer også

I Ungdommens Røde Kors har formand Amalie Utzon en bredere tilgang til, hvordan man arbejder med demokratisering. Hun vægter udadvendte aktiviteter for børn og unge, som har behov for hjælp.

”Vi arbejder også med demokratisk dannelse. Men vi sætter handling bag diskussionerne om, hvilket samfund vi ønsker,” siger Amalie Utzon.

”Når vi f.eks. laver aktiviteter for børn på et asylcenter, finder de frivillige og deltagerne sammen ud af, hvad der skal foregå. Asylbørnene oplever, at de har en gyldig stemme, og de frivillige lærer at tage ansvar. Både vores medlemmer og vores deltagere – og de frivillige, der ikke er medlemmer – deltager i et demokratisk, forpligtende fællesskab. Det udvikler unges samfundsengagement og skaber udvikling for den enkelte,” forklarer hun.

”Unge vil gerne gøre en forskel, som de kan se, at andre nyder gavn af. Vi når ud til nogle grupper i samfundet, som ellers ikke ville møde den demokratiske træning. Derfor bliver vi så frustrerede, når vi får at vide, at det, vi laver, ikke handler om demokratisering,” siger hun.

Faktisk har selve dét at deltage i aktiviteter eller være frivillig inden for en demokratisk ramme stor betydning for, hvor meget den enkelte deltager i ’det lille demokrati’ i foreningen eller organisationen. Det viser undersøgelsen ’Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse’ fra Syddansk Universitet 2015.

Men det åbne spørgsmål er, hvor stor en samfundsbetydning det har. Bjarne Ibsen er en af forfatterne bag undersøgelsen, og han forklarer:

”Det er helt tydeligt, at måden, man er aktiv på, sammen med organiseringsformen har stor betydning for involveringen i de demokratiske processer i organisationen eller foreningen. Men det er mere usikkert, om det også fremmer deltagelsen i det store demokrati i vores samfund. Det ved vi ikke så meget om, for her spiller uddannelsesbaggrund og socialisering i familien en stor rolle.”

Vil måles på samme vis af DUF

Uanset aktiviteternes demokratiske betydning, så er utilfredsheden stor i Ungdommens Røde Kors. Færre penge fra DUF vil betyde færre frie midler til lederuddannelse, kompetenceudvikling og evalueringer. Ganske vist var man indstillet på, at tilskuddet nok ville falde, fordi der bliver færre lottomidler, men man vil vurderes efter samme målestok som de øvrige organisationer.

”At vores medlemmer pludselig ikke tæller med, er ikke i orden. Det lugter af, at i DUF er det finere at holde møder og diskutere internt i organisationerne end at lave aktiviteter for børn og unge, der har brug for det. Men vores erfaring er, at demokrati er nemmest at lære, når man arbejder praktisk med det,” forklarer Amalie Utzon.

Hun er bekymret for, at de organisationer, der ligesom Ungdommens Røde Kors formentlig skal have et ’skønnet’ tilskud fremover, står i første række for nedskæringer, hvis tipsmidlerne til DUF falder yderligere.

I Dansk Skoleskak, som er medlem af DUF uden at kunne få tilskud, er formand Jakob Rathlev også kritisk over for forslaget. Når man favoriserer de ungdomsorganisationer, som laver aktiviteter for egne medlemmer, frem for dem, som vil gøre en forskel for ikke-medlemmer og nå ud til nye målgrupper, svigter man sit ansvar, skriver han i en kommentar på Altinget.dk:

”DUF fastholder det økonomiske incitament til at dyrke de ressourcestærke middelklassebørn, som allerede dominerer DUF-organisationerne, i stedet for det svære, langsigtede og vigtige arbejde med de mange unge, som er længst væk fra foreningslivet,” skriver han og fortsætter:

”Man svigter sit ansvar for at demokratisere og samfundsengagere den danske ungdom, når man kun har fat i blomsten af denne, og når man tilskudsmæssigt ikke vil prioritere de aktivitetsbaserede organisationer, der arbejder med de mindre privilegerede unge.”

Glæde hos Venstres Ungdom

Vender man blikket mod de politiske ungdomsorganisationer, som ser ud til at få mest ud af forslaget til nye tipsregler, vil man se, at de er forholdsvis små med medlemstal på 600 til 2.600 (2014-tal).

Mens partierne mobiliserer lige under 4 pct. af vælgerne, udgør de politiske ungdomsorganisationers samlede medlemstal kun 1,3 pct. af befolkningen på 18-30 år (og 1 pct. af de 14-30-årige), fremgår det af DUF’s antologi ’Tag del i fremtiden’.

Venstres Ungdom er størst med i dag godt 3.000 medlemmer. Her er formand Chris Preuss glad for anerkendelsen fra DUF:

”I de politiske organisationer kan unge få nogle kompetencer, muligheder og livserfaringer, de ikke får andre steder. Vi ruster medlemmerne til at indgå i demokratiet – men vi er ikke bare en træningslejr for kommende landspolitikere. De fleste er medlem, fordi de gerne vil ændre samfundet,” siger han.

Generelt har mere end 2/3 af medlemmerne i de politiske ungdomsorganisationer deltaget i et politisk møde i deres organisation, og mellem 1/3 og 2/3 har deltaget i udviklingen af politiske forslag til vedtagelse i partiet.

I VU står de lokale afdelinger for debatmøder og virksomhedsbesøg, og så tager de ud på gymnasier, folkeskoler og efterskoler og deltager i politiske debatter. Over 300 skolebesøg blev det til i 2015. Landsorganisationen laver kampagner, kurser og konferencer.

”Vi indgår direkte i det repræsentative demokrati mange steder. Vi er repræsenteret i 40 kommuner og regioner, hvor Venstre har ’overladt’ en plads til os,” siger Chris Preuss.

Behov for klare kriterier for offentlig støtte

Der ligger altså også en bredere diskussion om de samfundsmæssige værdier på det folkeoplysende område bag uenighederne i DUF om de nye tilskudsregler. Og det er måske sundt.

I Bjarne Ibsens øjne ville det kun være gavnligt for både organisationer og politikere, hvis det også uden for DUF fremgik mere tydeligt, hvorfor det offentlige støtter frivillige, folkeoplysende organisationer – uanset om støtten kommer fra statslige puljer, fra tips- og lottomidler eller fra kommunernes folkeoplysningsmidler.

”I kommunerne er man tilbageholdne med at prioritere nogle aktiviteter og organisationer frem for andre ved at give dem mere i tilskud. Her følger man overvejende forholdsvis objektive kriterier som antal betalende medlemmer under 25 år som grundlag for støtten. Men folkeoplysningsloven åbner faktisk for, at kommunen forholder sig til, om det, der foregår i foreningen, er folkeoplysende,” siger han.

Han mener, at en ny model for den kommunale støtte i højere grad kunne differentiere mellem grundtilskud til alle demokratisk organiserede foreninger og projektstøtte til formål, som er mere politisk defineret.

”I øjeblikket er det ikke tydeligt, hvad formålet egentlig er, når det offentlige støtter fritidslivet og det folkeoplysende område. Tingene blandes sammen, og det er ikke sundt. Uanset hvilke kriterier man har for at uddele støtte, bør der være klarhed over dem,” mener han.

DUF’s forslag til nye regler for fordelingen af lottomidler har været i høring frem til 1. februar. Nu overvejer styrelsen, om noget skal ændres.

Den 9. marts 2016 vil reglerne blive vedtaget af DUF’s styrelse. De skal dog endeligt godkendes i Tipsungdomsnævnet, før de kan træde endeligt i kraft, hvilket DUF forventer vil ske i foråret 2016. Der er lagt op til en overgangsperiode, der giver organisationerne mulighed for at tilpasse sig de nye regler.