”Under coronanedlukningen er vi måske 'sprintet' fem til ti år frem i forhold til at skabe og understøtte frivillighed med digitale værktøjer”
Vifo har taget en snak med Kasper Nizam, der er et af de syv jurymedlemmer, som skal bedømme ansøgningerne og udvælge de projekter og aktiviteter, som får tildelt midler fra 'De nye folkerum'.
Fra 14. september til 28. november 2022 er det muligt for foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige at søge midler fra Realdanias pulje ’De nye folkerum’, der støtter nogle af de mange gode projekter og aktiviteter fra coronatiden, som kan bidrage til øget livskvalitet også i tiden efter pandemien.
Der er nedsat en jury til at bedømme ansøgningerne og udvælge de projekter og aktiviteter, som får tildelt midler fra 'De nye folkerum'. Vi har taget en snak med jurymedlem Kasper Nizam, der er social innovatør i konsulentvirksomheden Implement Consulting Group, hvor han arbejder med digitale projekter og transformationer i krydsfeltet mellem menneskelig adfærd og teknologi. Han er tidligere direktør i startup-virksomheden Social Digital.
Med dine faglige briller og udgangspunkt, hvad har du så lagt mærke til, at der skete i civilsamfundet i coronaperioden?
Jeg lagde mærke til, at der kom et større fokus blandt foreninger i civilsamfundet på at udnytte de digitale muligheder. Altså på at udnytte f.eks. Zoom, Teams og Miro til samarbejde og kommunikation og sociale medier som Facebook, LinkedIn og YouTube til formidling og til at opbygge fællesskaber og sociale events.
Kan du pege på noget, som du synes er en spændende nyskabelse i civilsamfundet fra coronaperioden?
Eksempelvis har Landsforeningen af Væresteder opbygget 'Det digitale værested', som er et værested for mennesker, der har det svært af forskellige grunde. De fleste værestedsbrugere ville typisk ikke benytte en digital løsning som denne gruppe, men det har været en kæmpe succes for dem. De har skabt noget online samvær, som ikke var der før. Og de online aktiviteter har også understøttet fysisk samvær, når det var muligt.
Den digitale løsning er en ny måde at tænke socialt værested på. Noget, der også kræver, at både foreningen og dens målgruppe prøver noget nyt og undervejs tilegner sig digitale kompetencer for at deltage. Det åbner mange nye perspektiver på samvær og frivillighed i civilsamfundet.
Andre eksempler er Røde Kors’ samarbejde med Boblberg.dk om en digitalt formidlet telefonlinje til ensomme mennesker, Hverdagsaktivisternes virtuelle events på Facebook målrettet mennesker med handicap, DFUNK og Dansk Flygtningehjælps online lektiehjælp under skolernes lukning, Dansk Blindesamfunds online-banko og andre sociale events for blinde, som var i særlig risiko for ensomhed – og der er mange flere eksempler.
Hvad synes du, vi kan tage med fra coronakrisen?
I forhold til civilsamfundet, så har det vist sig, at mange organisationer faktisk kunne omstille sig hurtigt.
Jeg har særligt interesse for, hvordan de digitale muligheder kan bidrage til frivillige fællesskaber. Det er tydeligt, at coronanedlukningen betød, at digitalisering også har accelereret en udvikling, der har været undervejs i mange år. Under coronanedlukningen er vi måske 'sprintet' fem til ti år frem i forhold til at skabe og understøtte frivillighed med digitale værktøjer.
Mange forskellige frivillige fællesskaber har formået at omstille sig og finde nye måder at være sammen på virtuelt og digitalt. Jeg synes, det er interessant, at det kunne lade sig gøre – og endda så hurtigt.
Videncenter for Folkeoplysning samarbejder med Realdania om puljen 'De nye folkerum'. Puljen er en del af Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der undersøger, hvordan COVID-19 påvirkede vores adfærd, og hvordan vi kan omsætte den nye viden og nye initiativer til bedre livskvalitet i fremtiden.
