Undersøgelse: Tættere samarbejde kan være vejen til flere aftenskoletimer i kommunale lokaler

Siden Københavns Kommune i 2015 begyndte at udfase aftenskolernes mulighed for at få tilskud til egne og lejede lokaler, har både kommunen og aftenskolerne arbejdet på at få flere undervisningsaktiviteter over i kommunale lokaler

En undersøgelse, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har gennemført for Aftenskolernes Samråd i København, viser imidlertid, at langt de fleste af aftenskolernes undervisningstimer foregår i lejede eller egne lokaler.

Som figur 1 viser, foregår 42 pct. af aftenskolernes undervisning i lokaler, som aftenskolerne lejer med fuld råderet, mens 30 pct. foregår i aftenskolernes egne lokaler. Kun 15 pct. af undervisningstimerne foregår i kommunale lokaler, som aftenskolerne får stillet gratis til rådighed. Trods intentionerne om at flytte mere aftenskoleundervisning over i offentlige lokaler, er det altså kun sket i meget begrænset omfang.

Figur 1: Undervisningstimer fordelt på lokalernes ejerformer

Figuren viser aftenskolernes svar på spørgsmålet ”Angiv for hver lokaletype, hvor mange undervisningslektioner I havde i 2022 i hhv. almene lokaler og faglokaler (særligt indrettede lokaler) i Københavns Kommune”. Denne figur omfatter både undervisning i almene lokaler og faglokaler. Figuren baserer sig på svar fra 37 aftenskoler og 129.740 undervisningstimer. 

Undersøgelsens kvalitative interviews viser, at det særligt er i forhold til faglokaler, at aftenskolerne oplever udfordringer med kommunale lokaler, da de kan være sværere at dele, blandt andet fordi der ofte er behov for opbevaring og adgang til særligt udstyr. Det viser sig også i undersøgelsen, hvor andelen af aftenskolernes undervisningstimer i kommunale lokaler er betydeligt lavere, når det gælder faglokaler (10 pct.), end når det gælder almene lokaler (21 pct.).

Oplevede udfordringer

Baggrunden for at undersøge aftenskolernes lokalesituation var blandt andet et ønske fra Aftenskolernes Samråd om at dokumentere, hvilke forskellige typer af lokaler, aftenskolernes bruger. Derudover har undersøgelsen også afdækket nogle af de udfordringer og potentialer, der knytter sig til den nuværende lokalesituation.

Som figur 2 viser, oplever 58 pct. af de københavnske aftenskoler det som svært eller meget svært at få økonomien til at løbe rundt, mens 45 pct. oplever udfordringer med at finde egnede lokaler.

Figur 2: Oplevede udfordringer blandt aftenskolerne i København (pct.)

Figuren viser aftenskolernes svar på spørgsmålet ”Oplever I de følgende elementer i aftenskolernes daglige virke som let eller svært?” n=38.

Hvad er et egnet lokale?

Netop begrebet ’egnede lokaler’ er helt central i at forstå aftenskolernes lokalebrug og behov. Ifølge folkeoplysningsloven har kommunerne pligt til at give aftenskolerne lokaletilskud, hvis kommunen ikke kan stille egnede lokaler til rådighed. Loven definerer dog ikke nærmere, hvad der skal til, før et lokale er egnet, og undersøgelsen viser, at egnethed kan omfatte mange elementer.

Ud over generelle forhold som lokalernes geografiske placering og stabil adgang til lokalet, stiller de enkelte typer af fag forskellige krav til lokalernes egnethed. Hvis et lokale skal være egnet til madlavningskurser, er det for eksempel helt centralt, at der er adgang til køkkenredskaber, køleskab og tilstrækkeligt med service. I et fag som keramik er det – ud over adgang til drejeskiver og ovn – vigtigt at have mulighed for at opbevare lertøjet mellem undervisningsgangene.

Undersøgelsen viser, at det særligt er i forhold til kommunale lokaler – og ikke mindst i forhold til faglokaler – at aftenskolerne oplever udfordringer med egnetheden. Det afspejler sig i aftenskolernes nuværende lokalebrug, hvor en meget begrænset andel af undervisningen som sagt foregår i kommunale lokaler.

Størstedelen er tilfredse, men store aftenskoler er udfordrede

Aftenskoleområdet i Københavns Kommune omfatter en stor variation i typer af aftenskoler, som igen afspejler sig i meget forskellige lokalebehov.

Ses der samlet på aftenskolernes syn på deres nuværende lokalesituation, viser spørgeskemaundersøgelsen, at størstedelen af aftenskolerne er tilfredse, men også at der er store forskelle i tilfredsheden, og at de store flerfaglige aftenskoler er de mindst tilfredse.

En lignende tendens ses på spørgsmålet om, hvorvidt aftenskolerne oplever at have adgang til nok lokaler. Her svarer 76 pct. af aftenskolerne, at de har lokaler nok, men ses der samlet på de skoler, som har svaret, at de ikke har adgang til nok lokaler, står disse aftenskoler for over halvdelen af aftenskolernes undervisningstimer.

Undersøgelsen peger på flere grunde til, at aftenskolerne oplever mangel på lokaler. De handler om, at de lokaler, der er brug for, ikke findes i det kommunale bookingsystem, at der mangler lokaler i dagtimerne, samt at der er mangel på visse typer af faglokaler. Derudover nævner flere aftenskoler, at det er for dyrt for dem at bruge egne og lejede lokaler.

Københavns Kommune er opmærksom på udfordringerne og arbejder i flere spor på at skabe adgang til flere kommunale lokaler. Blandt andet er der indgået en formel aftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen omkring brugen af lokaler på folkeskoler, ligesom der arbejdes på at gøre flere lokaler i kulturhusene tilgængelige for fritidsbrugere. Endelig har kommunen sat midler af til at etablere et ’Aftenskolernes Hus’, som er under ombygning og forventes klar til brug i 2024.

Mellem behov og begrænsede ressourcer - aftenskolelokaler i fremtiden

Resultaterne fra undersøgelsen af aftenskoleområdet i Københavns Kommune peger på flere opmærksomhedspunkter, som også kan være relevante for andre kommuner, der oplever, at udviklingen i danskernes fritidsvaner stiller nye krav til faciliteternes karakter, samtidig med at stramme budgetter hos både kommuner og aftenskoler gør det vanskeligt at imødekomme alle ønsker og behov.

Undersøgelsen har gjort det tydeligt, at det er vigtigt med en tæt dialog på tværs af kommuner og aftenskoler i arbejdet med at finde og udvikle lokaler, som er velegnede til aftenskolernes undervisning i forskellige typer af fag. Derudover er det centralt at have fokus på, hvordan de eksisterende lokaler kan udnyttes endnu bedre, end de bliver i dag.

Her er samarbejde helt afgørende. Det gælder både på tværs af aftenskoler og forvaltning, på tværs af aftenskoler og kommunale institutioner som folkeskoler, kulturhuse og sundhedscentre, men også på tværs af de kommunale forvaltninger, hvor et øget samarbejde potentielt kan bane vejen for at sætte flere kommunale lokaler i spil og skabe flere synergier på tværs.

Et andet centralt opmærksomhedspunkt kan være, at man lokalt i kommunerne lægger op til en åben diskussion af lovens formuleringer om ’det egnede lokale’: Hvor store krav kan der stilles til lokalernes egnethed til faget, når det gælder særligt udstyr til de enkelte fag? Kan adgang til sociale mødesteder indgå som en del af egnethedskriterierne, når folkeoplysningsloven skal understøtte foreninger, der bygger på demokrati og fællesskab? Og er der nogle typer af fag, hvor lokalet ikke er egnet, hvis aftenskolen ikke har mulighed for at lade udstyr og materialer stå fra gang til gang?

Disse spørgsmål relaterer sig til det tredje opmærksomhedspunkt, som handler om fokus på den store variation, aftenskoleområdet omfatter, og som afspejler sig i meget forskellige behov for lokaler. Hvor nogle aftenskoler har mulighed for at leje sig ind i private lokaler, er det for andre aftenskoler helt afgørende, at de har adgang til gratis kommunale lokaler, hvis de skal overleve.

Derudover kan der være store forskelle på lokalernes betydning: Hvor det for nogle aftenskoler helt overvejende handler om lokalets funktion, handler det for andre aftenskoler også om, at lokalet er en integreret del af aftenskolens identitet og faglige miljø, hvilket de ser som afgørende for kursisternes tilknytning til skolen.