Unge engagerer sig for at skabe handling

Hvis opgaven er let at gå til og har et klart formål, så vil unge gerne yde en indsats som frivillige. Det viser erfaringerne hos Ungdommens Røde Kors og UngEnergi, to landsforeninger, som begge har gode erfaringer med at organisere unge, men angriber udfordringen på forskellig vis.

Hvor Ungdommens Røde Kors har tilpasset sig tendensen til, at flere unge søger veldefinerede og overskuelige opgaver, satser UngEnergi på et stærkt græsrodsdemokrati. Begge prioriterer let adgang til handling.

Ungdommens Røde Kors har organiseret arbejdet i koncepter, der sikrer, at det er nemt for frivillige at træde ind og gøre en forskel fra første dag. Der er f.eks. koncepter for lektiecaféer, ferielejre og aktiviteter på døgninstitutioner. Hvert koncept ledes og udvikles af en styregruppe. Et landssekretariat står for mere administrative opgaver. 4.500 unge gør en frivillig indsats for andre børn og unge via organisationens arbejde.

UngEnergi, der er VedvarendeEnergi’s ungdomsforening, arbejder på mere græsrodsagtig vis. Her bliver tiltagene ikke koordineret ovenfra, men spirer fra bunden.

60 unge, der er uddannet til forandringsagenter gennem foreningens hovedprojekt ’Bæredygtig Ung’, tager ud på gymnasier og giver ideer til, hvordan eleverne kan skabe grønne tiltag i deres hverdag og slutte sig sammen i aktionsgrupper. Nogle steder giver eleverne deres gymnasium et energitjek, andre steder opfinder de talende skraldespande og solcelle-mobilopladere.

Omkring 100 unge møder stabilt frem til månedsmøder i de fire lokalgrupper i Kolding, København, Aarhus og Aalborg. Her planlægges og koordineres bæredygtige tiltag. Adskillige andre unge udfører ’bare’ aktiviteter rundt om på gymnasierne - hvor mange ved man reelt ikke, men der er etableret aktionsgrupper otte steder. Landsforeningen er i sin vorden: Den blev stiftet i 2013, og det formelle demokrati er ved at blive udviklet centralt og lokalt.

”Vi oplever en enorm interesse hos unge for at gøre en indsats for klimaet, men de ved ikke, hvordan de skal komme i gang. Når de får ideer, inspiration og opbakning, vil de gerne yde en indsats. Vi lægger vægt på, at deres tiltag bliver effektive, og derfor bakker VedvarendeEnergi op med viden og hjælp,” fortæller landskoordinator Clement Noe. Han er en af de tre ansatte i VedvarendeEnergi, der danner sekretariat for UngEnergi.

Ændret struktur giver bedre kvalitet

Mens det lokale foreningsdemokrati er ved at blive opbygget hos UngEnergi, har Ungdommens Røde Kors for seks år siden opløst en traditionel struktur med lokale afdelinger, der drev en vifte af aktiviteter. I stedet har man tematiseret det frivillige arbejde i koncepter. Landsformand Amalie Sondorp Utzon forklarer:

”Vi har fået en højere kvalitet i aktiviteterne, fordi styregrupperne supporterer de lokale tiltag i stedet for en lokalformand, som skulle have viden om en bred vifte af aktiviteter. Nu er de lokale aktivitetsledere omdrejningspunktet for det lokale arbejde, og det er deres ansvar at se på tværs: Hvad er behovet i mit område. Det er også dem, der vælger styregrupperne,” forklarer hun.

”Koncepterne fungerer godt, fordi de betyder, at de frivillige kan arbejde helt konkret fra første dag med det, der betyder noget for dem: At gøre en forskel gennem relationer til udsatte børn og unge. Det tiltrækker frivillige. Det gør møder om noget, der kan opleves som uvedkommende indhold, ikke.”

Frygt for at demokratisk dannelse svækkes

SFI og Cifri’s frivillighedsundersøgelse fra 2014 peger på, at der sker en opdeling i disse år mellem aktivitetsfrivillige og frivillige, der indgår i mere organisatoriske opgaver. Det ses bl.a. ved, at en større andel af frivillige ikke er medlem af den forening, de hjælper. De kommer altså bare og udfører arbejdet.

Det har fået centerleder og forsker Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, til at advare mod, at sammenhængen mellem at udføre frivilligt arbejde og at indgå i foreningens demokratiske liv med rettigheder, pligter og forventninger til hinanden måske er ved at blive svækket.

Læs også artiklen 'Unges frivillighed udfordrer foreningsdemokratiet'

Men unge indgår faktisk i vigtige demokratiske sammenhænge, når de udfører aktiviteter, påpeger Amalie Sondorp Utzon:

”De unge oplever, at der er brug for dem: Nogen skal hente bolde, ellers bliver der ikke noget boldspil med asylbørnene. De unge får et ansvar og skal finde ud af at skabe aktiviteter sammen med andre. Der foregår et levet handlingsdemokrati, og det giver langt mere mening end kun at se på, hvor mange der møder op til generalforsamlinger og udvalgsmøder. Det er reel, direkte samfundsforandring.”

Vil man udføre organisatorisk arbejde i Ungdommens Røde Kors, kan man styrke sine kompetencer på en intern lederuddannelse, og man kan f.eks. stille op til en styregruppe. Styregrupperne består af erfarne frivillige, og de står for den strategiske udvikling af hvert aktivitetsområde. Styregrupperne er demokratisk valgt af de lokale aktivitetsledere.

”Aktiviteterne bliver løbende tilpasset, forfinet og udviklet af de frivillige selv. Det giver ejerskab, og det tiltrækker de frivillige, som kan synes, at udviklingsarbejde i traditionel foreningsforstand med lange møder og generalforsamlinger er for abstrakt og uvedkommende,” forklarer Amalie Sondorp Utzon.

Aktiviteter fører til organisatorisk engagement

Hos UngEnergi er månedsmøderne i de fire lokalgrupper centrum for den demokratiske diskussion. Her er ved at blive dannet lokale, valgte bestyrelser.

For nogle unge fører arbejdet med aktiviteter til en stærkere involvering i de mere organisatoriske eller politiske opgaver, fortæller Clement Noe:

”Vi kan se, at når de frivillige har lavet en aktivitet, som de måske har fået fondsmidler til, så får de faktisk også lavet evalueringen. De går op i, at andre kan lære af deres erfaringer. Nogle begynder at indkalde til medlemsmøder, skrive dagsordener, tage referater, skrive fondsansøgninger, sørge for evalueringer m.v. Den type opgaver ville de unge nok ikke have sagt ja til i starten, men fordi de har ejerskab til deres projekt, gør de det. Ejerskab er afgørende. Det er jo ikke en leg. Vi mener det faktisk, når vi siger, at vi gerne vil arbejde for en bedre verden."

Medlemsbegreb snærer

UngEnergi vil gerne være medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd på linje med Ungdommens Røde Kors, og derfor er man nu ved at lægge en mere formel demokratisk struktur ned over græsrødderne. Det sker ikke uden diskussioner, fortæller landsformand Nanna Holdgaard Meineche:

”Naturligvis skal vi have et medlemsdemokrati. Men vi må nærmest vende vores organisation på hovedet og tilpasse os en anden logik for at skabe en landsforening. Vi er vant til, at de enkelte grupper er selvkørende. Nu har vi nedsat en central bestyrelse, vi er begyndt at tælle betalende medlemmer, og vi arbejder med fælles kampagner, som de frivillige kan vælge at koble sig på,” forklarer hun.

Medlemsbegrebet er problematisk for foreningen, fordi mange unge er aktive i et projekt i en kort periode, og så er de væk igen.

”I min optik er det oldnordisk at forlange et medlemskab af den organisation, man er frivillig for. De unge yder et stort stykke arbejde og udbreder viden om bæredygtighed, og de lærer en masse imens - men skal vi kræve penge af dem for et medlemskab? Det koster godt nok kun 100 kr om året, men alligevel. De er jo frivillige,” siger hun.

”Jeg ville foretrække at tælle aktive frem for betalende medlemmer. Men hvis UngEnergi skal være medlem af DUF og med tiden have mulighed for at søge offentlige tilskud, skal vi have et antal betalende medlemmer, så vi er nødt til at registrere de unge og bede om et kontingent, selv om de udfører et stort stykke ulønnet arbejde. Og det er vi også i gang med,” fortæller hun.

Mål ikke unge på en forældet foreningsmodel

Også i Ungdommens Røde Kors kan man være frivillig uden at være medlem. Amalie Sondorp Utzon mener, at foreningsbegrebet har vist sin berettigelse, men vi skal være åbne for andre foreningsformer.

”Nye organiseringsformer spirer frem hele tiden. Det er vigtigt at give unge plads til at skabe det samfund, de – vi – ønsker, uden at måle engagementet på en forældet foreningsmodel, der ikke passer til de unges virke. Se bare på Venligboerne, som er den største sociale bevægelse i Danmark lige nu. De opstod lynhurtigt på Facebook. Det er ikke en traditionel forening. Folk engagerer sig, fordi de gerne vil gøre noget ved samfundet, og de engagerer sig dér, hvor de kan gøre den størst mulige forskel. Dem, der kan honorere dét, vil få mange unge med.”

Er der ikke brug for et demokratisk skelet i alle sammenslutninger, så man sikrer, at konflikter kan løses på en ordentlig måde, og at der er gennemsigtighed i økonomien?

”Jo, det er der brug for. Men vi kan jo se, at 30-40.000 Venligboere ikke efterlyser en klar demokratisk model. De efterlyser måder at gøre en forskel på nu og her, og de yder samfundsgavnlige indsatser helt uden et demokratisk skelet,” siger hun og fortsætter:

”Det er ret stabilt sådan i Danmark, at 1/3 af befolkningen laver frivilligt arbejde. Det er alt for uambitiøst. Vi skal også give de andre 2/3 muligheden. Det kan vi måske gøre ved at arbejde med forskellige organiseringsformer og anerkende, at der er andet end den klassiske foreningsmodel, der duer.”