Ungepanel diskuterede god journalistik og ’Folkets Journalistpris’ på Ungdomsøen

Opdateret 12.05.23

Medierne har et ansvar for at medtænke unge i præsentationen og udformningen af journalistikken. Det mener Frirummet, der er et samarbejde mellem Friskolerne, Efterskolerne og Højskolerne. Det går nemlig den forkerte vej med unges interesse for og tillid til nyheder og særligt for de unges engagement i offentlige debatter, viser en rapport fra Reuters Institute. Unge under 35 år er således den aldersgruppe, der stoler mindst på medierne, og som desuden har den største tendens til at fravælge nyhederne. Det skyldes blandt andet, at medierne har tendens til at fokusere på de negative nyheder, og at de unge ikke føler, at de kan gøre noget ved problemerne.

”Nogle gange bliver debatten lidt skinger, og fronterne kan blive trukket ret skarpt op. Der er ret mange negative nyheder i stedet for, at der er fokus på det konstruktive,” siger Frederik Mortensen, der går på Asgård Højskole, og som håber på at blive optaget på journalistuddannelsen.

Dertil kommer, at halvdelen af de unge har lav demokratisk selvtillid, og at mange unge føler sig afkoblet fra den offentlige samtale. Det er et stort demokratisk problem, hvis de unge trækker sig og ikke føler sig inkluderet, mener Frirummet.

For 9.-klasseseleverne Karla og Ivalo er følelsen velkendt:

”Jeg tror ikke, jeg ville komme langt med at sidde og diskutere med en i et kommentarfelt på Facebook for eksempel. Jeg ville ikke få en ny holdning eller mening om noget, hvis jeg diskuterede med en, som ikke ville rykke sig,” siger Karla og Ivalo fortsætter:

”Man kan godt føle, at folk bare taler hen over hovedet på os, fordi vi ikke er ældre.

For at styrke den demokratiske deltagelse og dannelse har Frirummet skabt en proces omkring uddelingen af Folkets Journalistpris på Ungdomsøen ud for København, hvor et Ungepanel inddrages i beslutningsprocessen og giver inputs til den voksne fagjury, som i sidste ende tager en beslutning om, hvem der skal vinde prisen.

Ungeinddragelse er en vigtig del af processen

Fra 18.-19. april mødtes 40 unge fra syv forskellige frie skoler således for at forholde sig til de fem medier, som i år er nomineret til prisen: SEIN, TV2 Echo, Zetland, Østerbroliv og Klimakabalen.

Meningen er, at de unge skal være en del af den demokratiske proces, der stiller skarpt på mediernes ansvar for at medtænke unge i præsentationen og udformningen af journalistikken.

”Der er behov for en aktiv bevægelse væk fra ’som-om’-demokratiske processer, hvor forskellige formater trænes, og hen imod at skabe reelle handlerum, magt og indflydelse på ting, der betyder noget. Vi skaber rum, hvor børn og unge inddrages og gives ansvaret for og magten til at præge fællesskabet,” skriver Frirummet i deres principprogram.

De unge, som Vifo talte med i løbet af arbejdsdøgnet, var alle begejstret for at være en del af panelet.

”Jeg synes, det giver god mening at inddrage fremtidens publikum for journalistisk, og jeg synes, det er et fedt initiativ,” sagde Oliver fra 8. klasse, der var enig i, at debatter i dag ikke nødvendigvis er noget, man bliver specielt meget klogere af.

”I politik er der for eksempel rigtig meget drama – særligt op til folketingsvalg. Der handler det ikke længere om politik, men i stedet om at nedgøre den anden person, som man er uenig med, og så bliver det noget mudderkast, og så bliver det ikke særlig seriøst,” slog han fast.

Også Alfa fra 9. klasse var positivt indstillet over for Frirummets initiativ:

”Det er fedt, at de unge også bliver involveret, og at man kommer herud og skal evaluere sammen, så det ikke bare handler om at gå ind på nettet og stemme. På den her måde virker det lidt mere vigtigt,” sagde hun.

Ifølge Peter Bro, der er professor i journalistik ved Syddansk Universitet og formand for prisens jury, ér det særligt vigtigt, at de unge bliver inddraget og får lov at give mediebranchen feedback.

”Der findes mange journalistpriser, men de fleste er uddelt af branchen selv. Det kan være med til at fastholde journalistiske metoder frem for at udvikle. Vi har brug for at tænke medier og journalistik på nye måder, hvis vi skal undgå, at unge og andre grupper i befolkningen vælger medierne fra,” siger han i en pressemeddelelse fra Frirummet.

Hvis det sker, kan medierne ikke længere legitimere deres demokratiske funktion, mener han, og derfor er der behov for, at mediebrugerne inkluderes og stiller nye krav til, hvordan medier og journalister arbejder.

”Det er noget af det, vi kan med Folkets Journalistpris,” siger han.

I sidste ende er det dog op til den voksne jury på syv medlemmer at udpege en vinder af prisen.

Frirummets aktiviteter skal bredes ud til flere unge

I løbet af et døgn har de unge diskuteret, hvad god og konstruktiv journalistik er for dem, hvordan de nominerede lever op til prisens fire kriterier: Fællesskab, inspiration, nuancer og tillid, og sidst har de præsenteret deres holdninger for både de nominerede samt for den voksne jury.

For Frederik Mortensen og Johanne Bach Larsen, der begge går på Asgård Højskole og drømmer om at blive journalister, har det været en god oplevelse at være en del af ungepanelet.

”Det er superfedt, at Frirummet tager de unge med ind i en pris og giver dem indflydelse, men for mig har det mere handlet om det, der ligger uden omkring. Jeg har ikke tænkt så meget over, at der skal gives en pris ud. Jeg synes bare, det har været fedt at arbejde med den konstruktive journalistik,” sagde Johanne Bach Larsen.

For hende betyder det noget, at Frirummet og de nominerede arbejder for at få den konstruktive journalistik frem, og hun håber og tror på, at det er den vej, journalistikken går i fremtiden.

”Jeg tror, journalistikken kommer til at ændre sig markant indenfor de næste 10-20 år. Fordi der er så meget fokus på, at alt ikke skal være så negativt. Selvfølgelig må man gerne se kritisk på tingene, men der skal være fokus på at blive mere løsningsorienteret,” sagde hun.

Også Frederik Mortensen var begejstret for konceptet omkring den konstruktive journalistik, og derfor foreslog han og flere af de unge, at Frirummets aktiviteter blev bredt endnu mere ud.

”Vi er 40-50 stykker herude, og det har betydet noget for os, så det synes jeg, de skal fortsætte med at invitere til, men hvis det virkelig skal betyde noget og forankres, så tror jeg, det skal op i en anden skala. Det kunne for eksempel være fedt, hvis det også kom ud på skoler osv.,” foreslog han.