Unges frivillighed udfordrer foreningsdemokratiet
Unge foretrækker konkrete, tidsafgrænsede opgaver som frivillige. Samtidig er færre frivillige medlem af den forening eller organisation, de hjælper. Der er risiko for, at sammenhængen mellem frivilligt arbejde og demokratisk dannelse svækkes, lyder advarslen nu.
Unge har altid givet anledning til bekymrede panderynker i foreningslivet. De vil ikke ind i bestyrelser og udvalg, de vil helst løse konkrete, tidsafgrænsede opgaver, og de shopper rundt mellem foreninger, kommercielle tilbud og – i mindre grad – aftenskoler. Det er der ikke noget nyt i.
Men flere forskellige tendenser peger nu på, at sammenhængen mellem frivilligt arbejde i en folkeoplysende forening eller organisation og dét at indgå i organisationens mini-demokrati er under pres. Dermed svækkes den demokratiske dannelse, som sættes så højt i kommunernes og statens tilskudspolitik, men også i foreningslivet selv.
- For det første betyder unges valg af korte, praktiske opgaver, at der kan ske en opdeling i foreningen mellem dem, der løser praktiske opgaver, og dem, der tager det lange træk med at organisere frivilligheden.
- For det andet udfører langt flere ældre over 65 år frivilligt arbejde, mens færre unge gør det. Det kan give en alderssammensætning blandt de frivillige, som måske ikke er så attraktiv for unge.
- For det tredje er en større andel af de frivillige ikke medlem af den forening, de hjælper. De løser bare opgaverne.
Udefra ses stivnede strukturer
”Kerneproblemet er, at færre unge har fået foreningsmodellen ind med modermælken,” siger Henrik Bang Bjørgo, seniorkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd.
”Vi, der er vokset op med foreningsmodellen og har den på rygraden, kender den som fleksibel og demokratisk, og den sikrer en kontinuitet. Men en del af dem, der ikke kender foreningsmodellen ’indefra’, står udefra og kigger ind, og de ser stivnede strukturer og bureaukrati. Det er en udfordring.”
Derfor vil DUF nu undersøge foreningsmodellen og dens fremtid nærmere i projektet ’Fremtid i forening?’.
I DGI oplever man også, at færre unge oplever foreningsmodellen som den oplagte organiseringsform. Næstformand Birgitte Nielsen er til daglig viceforstander på Aabybro Efterskole. Hun siger:
”Vi skal være meget mere bevidste om, hvordan vi skaber demokratisk dannelse i foreninger og organisationer. Hvad vil vi danne de unge til? At det er godt at gøre noget for andre, eller at det er ok at koncentrere sig om sig selv? Og hvordan gør vi det i øjenhøjde med de unge? Folkeoplysningen skal formuleres ind i en ny kontekst, for de unge er i en anden situation i dag end tidligere. Vi skal være langt bedre til at motivere og forklare, hvad de får ud af at gøre en indsats. De vil nemlig gerne.”
Unge ønsker konkrete opgaver
De 16-30 årige er den aldersgruppe, hvor den laveste andel udfører frivilligt arbejde. Fra 2004 til 2012 faldt andelen fra 28 til 24 pct. blandt de 16-20-årige og fra 28 til 23 pct. blandt de 21-25-årige, viser SFI og Cifri’s undersøgelse af udviklingen i frivilligt arbejde (se figur).
Udviklingen i frivilligt arbejde fra 2004-2012
Andelen af befolkningen på 16 år og derover, som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år, særskilt for aldersgrupper. 2004 og 2012. Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2014.
Samtidig fravælger unge bestyrelses- og udvalgsposter og foretrækker i stedet konkrete, afgrænsede opgaver. Det er erfaringen hos bl.a. fra Projekt Frivillig, et tværministerielt initiativ, der siden 2010 har engageret knap 12.000 elever på landets ungdomsuddannelser som frivillige på især det sociale område.
”Unge vil gerne medvirke i klart beskrevne projekter, hvor det tydeligt fremgår, hvornår opgaven starter og slutter, hvad de skal lave, hvorfor og for hvem. Og så skal det give mening. Det er federe at fortælle, at ’Jeg hjælper tyve børn med…’ end ’Jeg sidder i bestyrelsen for ..’. De vil kunne se et klart formål, og det skal passe ind i den fortælling, de er ved at skabe om sig selv,” siger koordinator Brian Skov Nielsen, Projekt Frivillig.
De store, kvantitative undersøgelser viser, at unge er en lille smule mere nytte-orienterede end voksne i deres motiver for frivilligt arbejde. Og så er de mere værdiorienterede.
De 15-18-årige har et ret kort tidsperspektiv, lyder erfaringen fra Projekt Frivillig. De medvirker helst i opgaver, hvor de ikke binder sig for mere end nogle måneder ad gangen. De 19-25-årige er faldet lidt mere til ro og vil i højere grad godt medvirke i længerevarende projekter.
”Jeg bliver gang på gang overrasket over de unges valg af opgaver. Nogle vil være vågekoner hos døende, arbejde med tunge klienter hos Blå Kors eller arbejde med flygtningebørn. De er orienterede hen imod de valg, de skal træffe senere om uddannelse og job, og de vil gerne kunne bruge deres erfaringer fra frivillige opgaver,” forklarer Brian Skov Nielsen.
Det lange, seje træk med udvalgs- og bestyrelsesarbejde varetages ofte af lidt ældre frivillige, og i store foreninger og landsorganisationer er mange opgaver lagt over på ansat personale. Det sker altså en professionalisering.
Samtidig er ældre over 65 år langt mere aktive som frivillige end tidligere, og dét virker måske heller ikke ligefrem som et trækplaster for unge, der overvejer en dybere involvering i foreningen.
Flere hjælpere uden medlemskab
En anden tendens er, at flere frivillige nu har en løsere tilknytning til den forening, de hjælper. Undersøgelsen af udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 viser, at mens 79 pct. af de frivillige i 2004 var medlem af foreningen/organisationen, gjaldt det kun 70 pct. i 2012. ”De frivillige ser ud til i større omfang at være orienteret mod egne eller børns aktiviteter frem for foreningen,” står der i undersøgelsen.
”Faldet er markant, og det kan tyde på, at en større ændring er i gang,” pointerer en af forskerne bag undersøgelsen, centerleder Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.
”Sammenhængen mellem at udføre frivilligt arbejde og at indgå i foreningens demokratiske liv med rettigheder, pligter og forventninger til hinanden er måske ved at blive svækket. En større andel af frivillige udfører blot opgaven, fx som hjælpere ved en fodboldskole, og så er de væk igen. Dermed bliver det op til nogle centrale managere at orkestrere frivilligheden,” siger han.
”Det gælder også den anden vej: Den stigende tendens til centralisering og management-orientering i mange organisatoriske sammenhænge fører måske netop til denne måde at være frivillig på. Når det er vigtigere at få mange unge med, end at det foregår under demokratiske former, så får man måske netop unge, som ikke involverer sig i de formelle demokratiske roller.”
Synet på frivilligt arbejde er ved at ændre sig, mener Bjarne Ibsen. Hvor det tidligere handlede om at hjælpe hinanden og bidrage til velfærd og medborgerskab, ses frivilligt arbejde i dag mere som en ressource, man kan trække på.
”Den demokratiske dannelse har ikke et stærkt fokus i særlig mange organisationer og foreninger. Der er en enorm modsætning mellem festtalerne om de folkeoplysende foreningernes betydning for demokratiet – og så virkeligheden, hvor vi ser oplysningsforbund og landsorganisationer med svage demokratiske strukturer. Hvor meget insisterer foreninger og organisationer på at skabe involvering og engagement inden for deres eget mini-demokrati? Dét er interessant at undersøge,” påpeger han og tilføjer, at den landsorganisation, der gør mest ud af det, er Dansk Ungdoms Fællesråd.
Frivillige er langt mere demokratisk aktive
Har den så en effekt, den demokratiske dannelse?
Ja, det tyder det på i undersøgelsen ’Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for demokratisk deltagelse’ fra Syddansk Universitet, 2015. Personer, der udfører frivilligt arbejde i den forening eller organisation, de er aktive i, er langt mere aktive i det lille demokrati i foreningen og i lidt højere grad også i det store samfundsdemokrati, end de, som ikke arbejder frivilligt i foreningen. Men forskerne kan ikke påvise, at årsagen er det frivillige arbejde. Påvirkningen kommer sandsynligvis mange steder fra: Arbejdsplads, familie og uddannelsesinstitution.
Graden af involvering i foreningen har dog stor betydning for, hvor aktive de frivillige er i foreningsdemokratiet. En deltager på et aftenskolehold er ikke nær så demokratisk aktiv i organisationen som en instruktør på et foreningshold eller et bestyrelsesmedlem. Med andre ord: Vil man have medlemmer, der er aktive i foreningen, skal man involvere dem.
”Hvis der i stigende grad sker en adskillelse mellem unge frivillige, der løser konkrete opgaver, og en lille gruppe ledere, der organiserer frivilligheden og tager beslutningerne uden at invitere til medlemsindflydelse, så kan det være problematisk,” mener Bjarne Ibsen.
”Vores analyser viser, at frivilligt arbejde kan fungere som skoler i demokrati og bidrage positivt til en persons tillidsniveau og politiske interesse. Men det kræver naturligvis, at de frivillige inddrages i beslutningerne og får et medansvar.”
Arbejd med demokratisk dannelse
Selv om unge frivillige foretrækker korte, afgrænsede projekter, kan de godt få en demokratisk dannelse med sig fra indsatsen. Det handler om organisering og vilje i organisationen, påpeger Brian Skov Nielsen fra Projekt Frivillig.
”Demokratisk dannelse skal tænkes ind fra organisationens side, og den skal tænkes ind i kortere tidsintervaller, end mange organisationer er vant til, Dybest set handler det om at sikre, at der er gode måde at tage beslutninger på, at alle høres, at agere efter de fælles beslutninger, og at skabe en forståelse for, at der kan være forskellige synspunkter. Er man opmærksom på det og lader de unge få medindflydelse og medansvar, får de unge en demokratisk dannelse med sig også i korte projekter.”
Han opfordrer til, at foreninger og organisationer ser sig selv som et stop på vejen for de unge frivillige. De er nemlig ikke så trofaste. Den dannelse og viden, de får med sig fra én type opgaver, har andre organisationer og foreninger gavn af senere.
”Nogle er kun aktive i ganske kort tid. Andre bliver hængende. Og nogle bliver bærende kræfter i et projekt eller en forening senere. De bygger på de erfaringer, de fik med fra andre typer frivilligt arbejde. Så man skal ikke begræde, at unge frivillige flytter videre, men være glad for, at man har været med til at skabe en frivillig.”