Valgoplæg fra DFS: Klimakrise og unges mistrivsel kan løses med folkeoplysning

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) gør klar til den kommende valgkamp ved at pege på tre områder, hvor folkeoplysningssektoren kan bidrage til at løse nogle af de største udfordringer, vores samfund står over for: Klimaforandringer, unges mistrivsel og at fastholde flere unge og voksne på arbejdsmarkedet.

Det sker i et nyt oplæg, hvor DFS ønsker at vise, at folkeoplysningen kan spille en central rolle i samfundet.

"Der er brug for en folkeoplysende indsats. Ved tidligere samfundsmæssige udfordringer som energikriser eller vigtige folkeafstemninger har den folkeoplysende indsats spillet en stor rolle,” siger Per Paludan Hansen, formand for DFS.

Én af de største samfundsudfordringer lige nu er klimakrisen, og her er politiske løsninger ikke nok, mener DFS. Der skal folkeoplysning til:

”Der er brug for løsninger, som engagerer den enkelte borgers lyst og vilje til at skabe adfærdsmæssige forandringer som et supplement til strukturelle løsninger”, som der står i oplægget fra DFS.

DFS foreslår, at der investeres i et demokratisk svar på klimakrisen. Det skal ske ved at oprette Den Grønne Demokratifond, der vil engagere civilsamfundet i den grønne omstilling gennem folkeoplysende og borgerinddragende indsatser. Forslaget er blevet til i et samarbejde mellem 15 forskellige aktører, herunder DFS, CARE Danmark, Danske Studerendes Fællesråd, Den Grønne Studenterbevægelse, Højskolerne og Mellemfolkeligt Samvirke.

Ønske om højere tilskud til folkeoplysningstilbud til unge

Et andet problem, som DFS mener at kunne bidrage med en løsning på, er unges mistrivsel.

Unge mennesker kæmper i stigende grad med psykiske udfordringer og dårligt mentalt helbred. Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil for 2021,  der er en undersøgelse af danskernes fysiske og psykiske trivsel, har 21 pct. af unge mænd i alderen 16-21 år et dårligt mentalt helbred. For unge kvinder er tallet endnu højere, nemlig 34 pct.

Mistrivslen kan skyldes flere ting - for eksempel pres fra eksamenskrav og karakterræs. Derfor vil DFS udbrede kendskabet til folkeoplysende tilbud til unge, der har brug for et afbræk i livet eller skoletiden, såsom højskoler, efterskoler, frie fagskoler og ungdomsskoler. DFS ser gerne, at tilskuddene til disse tilbud bliver større, og at politikerne skriver ambitionen om højere tilskud ind i det kommende regeringsgrundlag.

”Vi vil gerne gøre opmærksom på, at folkeoplysende skoler er et godt tilbud til unge med mistrivsel. Det har en dokumenteret effekt på løsningen af disse problemer,” siger Per Paludan Hansen.

"Klogt af politikerne at tænke folkeoplysningen med"

Det tredje forslag i udspillet drejer sig om folkeoplysningens voksen- og efteruddannelsestilbud (VEU).

DFS påpeger, at for mange danskere ikke uddanner sig videre efter grundskolen, og at det kan give dem problemer i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Livslang læring og VEU-fag skal gøres tilgængelige for flere unge og voksne, og tilbuddene skal især bredes ud til dem, der har svært ved at lære i mere klassiske skolemiljøer.

Per Paludan Hansen opfordrer politikerne til at se i retning af folkeoplysningen, når løsningen på disse samfundsudfordringer skal udtænkes.

”Der er brug for dialog, læring og oplysningsarbejde. Og det er ikke noget, man behøver at opfinde den dybe tallerken til. Det har aftenskoler, højskoler, og andre folkeoplysende tilbud allerede en ressource til. Det er klogt af politikerne at tænke folkeoplysningen med,” siger han.

De tre konkrete områder lægger sig i forlængelse af DFS’s generelle udspil til en revision af folkeoplysningsloven. DFS vil blandt andet gøre det billigere at gå til folkeoplysning, skabe større frihed i tilskudsmodellerne og forbedre og sikre folkeoplysningens adgang til passende lokaler.

Find DFS's oplæg til det forestående valg til Folketinget her.