"Vi accepterede situationens alvor og gjorde det, der var i fællesskabets bedste"
Vifo har taget en snak med Evrim Citirikkaya, der er et af de syv jurymedlemmer, som skal bedømme ansøgningerne og udvælge de projekter og aktiviteter, som får tildelt midler fra 'De nye folkerum'.
Fra 14. september til 28. november 2022 er det muligt for foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige at søge midler fra Realdanias pulje ’De nye folkerum’, der støtter nogle af de mange gode projekter og aktiviteter fra coronatiden, som kan bidrage til øget livskvalitet også i tiden efter pandemien.
Der er nedsat en jury til at bedømme ansøgningerne og udvælge de projekter og aktiviteter, som får tildelt midler fra 'De nye folkerum'. Vi har taget en snak med jurymedlem Evrim Citirikkaya, der er kaospilot, konsulent og co-leder for Frontløberne samt medlem af Kunst- og Musikrådet i Aarhus Kommune.
Med dine faglige briller og udgangspunkt, hvad har du så lagt mærke til, at der skete i civilsamfundet i coronaperioden?
Coronaperioden var ekstrem. Ekstrem i dens alvor, i dens krav på ændringer i vores liv og i vores tålmodighed og accept. Jeg lagde i den periode mærke til, hvor omstillingsparate, betænksomme og generøse vi kan være, men tydeligst står ønsket om fællesskab.
Fællesskab i at 'stå sammen hver for sig', fællesskab i at tackle og overvinde pandemien, men selvfølgelig også fællesskaberne i mobiliseringen af utilfredsheden og modreaktionen. Det fortæller mig, at vi upåagtet omstændigheder altid søger holdning- og handlingsfællesskaber, hvor vi kan føle os som en del af noget større.
Jeg synes, at vi kan lære utrolig meget og lade os inspirere af den mobilisering og den kreative udfoldelse med baggårdskoncerter, arrangementer på live-stream og så videre. der fandt sted under svære omstændigheder. Viljen blandt både organiserede og uorganiserede kreative og kunstmiljøer til at ville bidrage og give 'åndehuller' fra situationens alvor i hjemmets fire vægge var enormt inspirerende.
Kan du pege på noget, som du synes er en spændende nyskabelse i civilsamfundet fra coronaperioden?
Jeg synes, at jeg så et ønske om at bidrage. Både i kreative fællesskaber, men også helt ned til dagligdagslivet, hvor unge købte ind for ældre. Det var fantastisk, synes jeg. Og det viser en solidaritet i vores samfund, som man nok ikke møder, når alt er i det normale.
På det mere individuelle plan har folks dyrkelse af det langsomme og af håndværket været vildt spændende. Folk har haft mulighed for at fordybe sig i deres hænder. Den bølge er meget omtalt, men det interessante bliver at se, om det giver folk mod til at åbne minibagerier eller til at brygge deres egen øl. Man har virkelig haft mulighed for at fordybe sig, og jeg er spændt på, om det kommer til at have en effekt på både arbejdsmarkedet og butikker, der opstår.
Hvad synes du, vi kan tage med fra coronakrisen?
Jeg synes, at vi kan tage den handlingsparathed, der var til stede, med. Når jeg siger handlingsparathed, så mener jeg, at vi accepterede situationens alvor og gjorde det, der var i fællesskabets bedste. Det fortæller mig, at vi kan gøre rigtig meget og mobilisere store kræfter, når situationens alvor påkalder det.
Jeg er spændt på, om vi formår at tage den bevidsthed med, altså at vi kan mobilisere og omstille os så hurtigt til andre kriser. At vi gør, hvad der er påkrævet af os, når der er klimakrise eller energikrise. Det håber jeg, at vi kan.
Videncenter for Folkeoplysning samarbejder med Realdania om puljen 'De nye folkerum'. Puljen er en del af Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der undersøger, hvordan COVID-19 påvirkede vores adfærd, og hvordan vi kan omsætte den nye viden og nye initiativer til bedre livskvalitet i fremtiden.
