Vifo bidrager til nordisk bog om folkeoplysning

Selvom der er en stærk tradition for folkeoplysning i alle nordiske lande, og hver tredje indbygger i Norden deltager i folkeoplysningsaktiviteter, er der stor forskel på, hvordan man opfatter og praktiserer folkeoplysning i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det fremgår af en ny bog om folkeoplysning, som også Videncenter for Folkeoplysning har bidraget til.

Bogen 'Folkbildning & Forskning Årsbok 2020' er udgivet af den svenske Föreningen for folkbildningsforskning og rummer 21 bidrag fra undervisere og forskere om en række aktuelle temaer inden for folkeoplysning med særligt vægt på det internationale perspektiv såsom folkeoplysningens globale udfordringer og folkeoplysningen som et nordisk fællesskab.

Bogen er dog ikke noget helhedsbillede af folkeoplysning i Norden, påpeger bogens redaktører, men en række eksempler på folkeoplysningens vilkår i de enkelte lande, og hvad der lige nu optager de mennesker, som beskæftiger sig med folkeoplysning.

Bogen er inddelt i fire sektioner:

• Bildningsbegreppet i brytningstid – dannelsesbegrebet i en brydningstid
• Folkbildningens globale utmaninger – folkeoplysningens globale udfordringer
• Folkboldning som nordisk gemenskap – folkeoplysningen som nordisk fællesskab
• Folkbildning i några nordiske lander – folkeoplysningen i de nordiske lande

Bogen rummer to bidrag fra analytikere fra Videncenter for Folkeoplysning. I et interview fortæller senioranalytiker Rasmus Kolby Rahbek om resultaterne af sin forskning i de danske højskolers pædagogiske praksis. I et andet kapitel beskriver senioranalytiker Malene Thøgeren og centerleder Henriette Bjerrum de danske aftenskolers historie, organisering, udbredelse og fagudbud.

Bogen er udkommet i maj 2020.