Vifo evaluerer ændring af folkeoplysningsloven

I december 2016 vedtog et flertal i Folketinget en ændring af folkeoplysningsloven som en del af en indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Bl.a. blev det indskærpet, at sådanne foreninger ikke kan få tilskud eller anvist lokaler, og at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at foreningerne overholder lovens krav. Desuden skal kommunerne offentliggøre indsendte foreningsregnskaber og lister over, hvilke foreninger der har fået støtte og afslag.

Lovændringen var en udmøntning af en bredere politisk aftale, som den daværende smalle Venstre-regering indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti rettet mod såkaldte hadprædikanter, dvs. religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier. Efterfølgende valgte også SF og Liberal Alliance at tilslutte sig skærpelsen af folkeoplysningsloven.

I lovforslagets bemærkninger blev det dog samtidig indskrevet, at lovændringens effekter skulle evalueres efter to år.

Det er denne evaluering, som Videncenter for Folkeoplysning nu foretager for Kulturministeriet. Formålet med evalueringen, som der blev indgået aftale om i slutningen af april, er at undersøge, hvordan folkeoplysningslovens nye bestemmelser er blevet implementeret i kommunerne, og hvilken effekt de nye regler har haft siden deres ikrafttræden i 2017.

Evalueringens fokus er at afdække følgende temaer:

• Kommunernes procedurer vedrørende tilsyn på området
• Omfanget af brugen af de nye bestemmelser i loven i forhold til afslag på tilskud og fratagelse af tilskud
• Hvilke typer af foreninger der har fået afslag/har fået frataget tilskud
• I hvilket omfang kommunerne har videregivet oplysninger til SKAT og modtaget oplysninger fra SKAT
• Kommunernes vurdering af ressourceforbrug som følge af lovændringen
• Kommunernes oplevede udfordringer og muligheder ved lovændringen.

Ved at kortlægge disse temaer skal Vifo give et samlet indblik i lovændringens konsekvenser, herunder om kommunerne oplever, at de med lovændringen har fået et brugbart redskab i den daglige forvaltning af folkeoplysningsloven.

Metodisk består evalueringen af en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes elektronisk til alle landets kommuners kultur- og fritidsforvaltninger.

Derudover vil kvalitative casestudier i fire udvalgte kommuner give en dybere indsigt i de kommunale procedurer på området og kommunernes oplevede udfordringer og muligheder. Ligeledes kan casestudierne belyse, hvorvidt kommunerne har oplevet tvivlstilfælde, og hvordan disse tvivlstilfælde er blevet håndteret.

Evalueringen vil samlet tilvejebringe et vidensgrundlag, der skal give mulighed for en vurdering af lovændringens effekter, og som kan danne baggrund for en videre diskussion af de lovmæssige rammer på området.

Evalueringen forventes afsluttet primo 2020.