Vifo skal evaluere Frirummets modsvar til råbekultur og konfliktunderholdning
I samarbejde med Frirummet skal Vifo undersøge og evaluere udbyttet af formatet ’Frirumsdebatten’, der har som mål at forbedre den offentlige samtale ved at uddanne debatpiloter og iscenesætte konflikter på en anden måde.
En mangfoldig og levende debat er vigtig for et velfungerende demokrati. Det mener Frirummet, der er et initiativ skabt af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen, som arbejder for at forbedre den offentlige samtale.
Imidlertid viser Dansk Ungdoms Fællesråds årlige demokratianalyse fra 2021, at flere unge vælger at trække sig fra debatten, og at tilliden til blandt andet medier og politikere er lille. 61 pct. af de adspurgte unge i alderen 16-25 år er således helt eller delvist enige i, at tonen i den samfundsdebat, der foregår online, giver dem mindre lyst til at deltage i den, mens 71 pct. er helt eller delvist enige i, at debatten online er præget af ekstreme holdninger.
Spørger man de unge til, hvor stor tillid de har til syv forskellige demokratiske institutioner, ligger medierne efterfulgt af politikerne og regeringen i bunden, mens domstolene og demokratiet ligger i toppen.
”De frie skoler gik sammen som en reaktion på det, de dengang analyserede som en råbekultur og konfliktunderholdning. De følte, at der var en tendens til, at den offentlige debat var skruet sådan sammen, at den, der råbte højest, var den mest interessante, og at der var for lidt tid til eftertænksomhed og nuancer,” forklarer Josefine Weng, der er leder af Frirummet.
For at forbedre den offentlige samtale har Frirummet derfor udviklet et debatformat i samarbejde journalister og forskere, som skal fokusere mere på de holdningsforskelle, der ligger bag konflikten, end på selve konflikten. Den såkaldte frirumsdebat er faciliteret af en debatpilot og skal være et modsvar til den debatkultur, der udråber vindere og tabere.
En frirumsdebat består af tre runder. Den første runde trækker fronterne op, så det bliver tydeligt, hvor debattørerne er uenige. Herefter bliver debattørerne bedt om at forholde sig til modpartens argumenter i en refleksionsrunde, mens den sidste runde inviterer publikum til at byde ind med forslag til initiativer eller handlinger, der eksempelvis kan løse det problem, man står overfor.
Vifo skal evaluere Frirumsdebatten
I samarbejde med Frirummet skal Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) nu evaluere debatformatet med særligt fokus på debatpiloternes udbytte og brug af uddannelsen inden for debatformen, og hvad de unge får ud af at indgå i demokratiske processer, som har udgangspunkt i frirumsdebatterne.
”Nu har vi eksisteret siden 2016, og vi begynder at kunne se, at de initiativer, vi har udviklet og sat i værk, popper op alle mulige steder, også steder hvor vi ikke selv planter dem. Så vi har været interesseret i at blive klogere på, hvilken betydning det har, hvor det har fungeret godt, og hvor det måske har haft en anden effekt, end den vi havde regnet med,” siger Josefine Weng om evalueringen.
Frirummet har selv lavet diverse undersøgelser og evalueringer af indsatsen, men samarbejdet med Vifo er et forsøg på at få et andet perspektiv på det, fortæller Josefine Weng.
”Vi vil gerne have et andet perspektiv på vores eget arbejde, nogle andre indgangsvinkler og spørgsmål til det, vi synes, vi kan se en effekt af. Så vi har valgt at få lavet en ekstern kvalitativ undersøgelse for at få undersøgt, hvad Frirummets arbejde betyder, og hvordan det har forankret sig rundt omkring,” siger hun.
I Vifo ser man også frem til samarbejdet, siger analytiker i Vifo, Maria Elisabeth Jensen.
”Vifo er optaget af temaet omkring den demokratiske samtale, og hvordan samtalekulturen påvirker unges lyst til og tillid til at deltage i den, og det her samarbejde med Frirummet vil give os nogle spændende indsigter i, hvordan man konkret kan arbejde med unges inddragelse i demokratiske processer,” siger hun.
