Fakta om daghøjskoler
Daghøjskolerne tilbyder folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende voksenundervisning i et højskolemiljø med fokus på den enkeltes læring.
En daghøjskole er en uafhængig, selvejende institution, som tilbyder voksenundervisning med et folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende sigte. Deltagerne er primært ledige, men alle andre voksne kan også tage del i undervisningen mod et deltagergebyr.
Aktiviteterne foregår typisk i dagtimerne og spænder over en bred vifte af fag som for eksempel kunst og design, musik, idræt og sprog. Der tages som regel udgangspunkt i den enkelte deltager eksempelvis med henblik på at hjælpe vedkommende videre i beskæftigelse. Undervisningen forløber over flere uger i 20-30 timer om ugen, hvormed den adskiller sig fra aftenskoleundervisning, som en kursist ofte følger færre timer ad gangen.
I 2024 fandtes der 15 daghøjskoler i Danmark, og i 2020 var 13 daghøjskoler medlemmer af Daghøjskoleforeningen. Samtidig er de fleste daghøjskoler også medlemmer af et af de tre landsdækkende oplysningsforbund, der for tiden organiserer daghøjskoler: AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Fora.
1891: Den første ’by-højskole’ bliver etableret af teologen Johan Borup i København.
1905: Betegnelsen ’daghøjskole’ bliver brugt om de aktiviteter i aftenskolen, der blev udført ved siden af de elementære fag.
1911: Folkehøjskolerne indfører korte kurser for folk, der ikke kunne deltage i et almindeligt højskoleophold med internatkrav.
1924: AOF nævner eksplicit daghøjskoler i deres formålsbeskrivelse.
1930’erne: AOF-daghøjskoler for arbejdsløse bliver etableret.
1939: Undervisningsministeren nedsætter et udvalg, der stiller forslag om styrkelse af voksenundervisningen.
1942: Ungdomsudvalget afgav betænkning til en ny ungdoms- og aftenskolelov med anbefaling om støtte til ’byhøjskoler’ efter Borups forbillede.
1940’erne-1960’erne: Daghøjskoler nævnes ikke eksplicit i litteraturen
1968: Fritidsloven vedtages. Loven nævner kurser for arbejdsledige
1975: Undervisningsministeren opfordrer Det Centrale Uddannelsesråd til at igangsætte nye projekter for personer, der ikke tidligere har anvendt tilbud om voksenuddannelse.
1978: Undervisningsministeriet opretter grundlaget for SVUA, som beskæftiger sig med planlægning af og gennemførelse af bl.a. daghøjskolekurser.
1979: Den første daghøjskole i moderne tid, ’Daghøjskolen for Arbejdsløse’, bliver etableret i Silkeborg.
Slut 1970’erne – start 1980’erne: Flere økonomiske midler til forsøgs- og udviklingsarbejder betyder en massiv vækst af daghøjskoler.
1981: AOF-landsforbund afholder konference, hvor muligheder for oprettelse af ’daghøjskoler for ledige’ drøftes. Efterfølgende danner flere lokale fagforeninger sammen med lokale AOF-afdelinger daghøjskoler.
1982: AOF er noteret for 28 daghøjskoler. Randers Daghøjskole etableredes som én blandt mange ’uafhængige daghøjskoler’ dvs. ikke organiserede i et oplysningsforbund.
1983: Kursus om kvindepædagogik på Fredericia Vandrehjem arrangeret af Danske Kvinders Nationalråd bliver starten på arbejdet mod en forening for daghøjskoleforeninger.
1984: Folketingsmedlem og formand for DFS Ole Vig Jensen fremstiller et 10-punktsprogram for udvikling af folkeoplysning og voksenundervisning.
1984: Daghøjskoleforeningen bliver etableret som ’faglig sammenslutning’. Både AOF-daghøjskoler og uafhængige daghøjskoler er medlem fra starten, men der er uenighed om foreningens politik.
1985: AOF-daghøjskoler er noteret for ca. 90 daghøjskoler, som har afviklet 402 daghøjskoleforløb med mere en 27.000 deltagere. Ifølge Randi Jensen, tidligere formand for Daghøjskoleforeningen, var der på det tidspunkt også mange andre daghøjskoler derudover. Samme år nedsættes et ’Folkeoplysningsudvalg’, Tilte Mågård er Daghøjskoleforeningsrepræsentant i udvalget. Leif Max Hansen fra AOF arbejder for en model med tilskud til daghøjskole som en del af oplysningsforbundsarbejdet.
Midt 1980’erne: Ni evalueringsrapporter kaldet ’Daghøjskolen’ sætter fokus på læringsmiljø og udbytte ved daghøjskolekurser.
1987: Der findes nu 100 daghøjskoler i Danmark, ikke kun AOF-daghøjskoler men også fra andre oplysningsforbund, men langt fra alle daghøjskoler var del af et oplysningsforbund. Samme år melder AOF-daghøjskolerne sig ud af Daghøjskoleforeningen. Foreningen arbejder målrettet mod, at skoleformen bliver selvstændig.
1988: Undervisningsministeren lover, at daghøjskolerne skal omfattes af folkeoplysningsloven, eller at der kommer en særlig daghøjskolelov. Frem til 1990 ses en række særbevillinger på finansloven efter udløbet af 10-punktsprogrammet.
1989: UTB-ordningen bidrager med hjælp til daghøjskolernes finansielle grundlag. Den forpligter- og giver ledige ret til at tage imod uddannelsestilbud for at bevare retten til dagpenge.
1991: Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler giver daghøjskolerne deres ’egen’ lovgivning for første gang. Dette sker parallelt med en ny lov om folkeoplysning.
1991: Daghøjskolerne skal være selvejende institutioner. Staten yder 45 pct. tilskud (indenfor en ramme på 23.000 pr. årselev), hvis kommunerne yder resten. Kommunerne skal godkende daghøjskolerne. Der er omkring 147 godkendte daghøjskoler. Der er 3.600 årselever.
1992: Maxbeløb på statstilskud nedsættes til 21.000 idet finanslovsbevillingen ikke øges i samme takt som antallet af daghøjskoledeltagere. Der er nu 158 skoler og 4.900 årselever.
1993: Arbejdsmarkedslovgivningen for Arbejdsformidlingen (AF) og kommuner ændres. Det medfører en række ændringer i økonomien på daghøjskolerne, som gør, at der iværksættes nød-regel og arbejdet med ny lovgivning går i gang. Der er nu 178 skoler og 5.600 årselever.
1994: Der findes nu mellem 170-190 daghøjskoler i Danmark, ca. halvdelen tilknyttet AOF og omkring 7.300 årselever.
1994: Lov om Den fri ungdomsuddannelse (FUU)[1] bryder med en forestilling om, at uddannelsesforløb er knyttet til en bestemt institution. I stedet får hver enkelt mulighed for at skræddersy sin egen uddannelse. Dette sker bl.a. i samarbejdet mellem den unge og vejledere på daghøjskoler.
1994: Parallelt med FUU træder arbejdsmarkedsreformen i kraft, hvilket mange mener forringer daghøjskolernes muligheder for at tilbyde samme gode forløb som tidligere.
1995: Daghøjskolerne får ny lov. Der er nu 185 skoler og 9.575 årselever.
1996- 2001 LBK, Bekendtgørelse af Lov om daghøjskoler. Bygger på kraftig forøgelse af statstilskuddet.
1996: Kommunerne godkender vedtægter og yder grundtilskud. Staten yder tilskud pr. årselev, 45.000kr. Der er nu 195 skoler og 10.281 årselever.
1997: Aktiviteten og udgiften på finansloven stiger. Der er nogle enkeltstående historier om useriøse daghøjskoletilbud, og der opstår ifølge Daghøjskoleforeningen politisk modvilje mod området. Daghøjskolerne reduceres. Der er nu 185 skoler, men 12.687 årselever.
1998: Daghøjskolerne tages af ’positivlisten’ så der ikke længere kan ydes uddannelsesorlov og voksenuddannelsesstøtte til daghøjskolekursister. Der er nu 172 skoler, men fortsat stigende antal årselever, (ca. 13.454).
1999: Daghøjskolerne har store økonomiske problemer. Organisationerne omkring rykker sammen om at reducere udfordringerne forbundet med en økonomisk omlægning af aktiveredes deltagelse i undervisningen. Der indføres en kommunal overgangsordning med kvoter til kommuner og arbejdsformidlingerne på baggrund af uddannelsespolitikere, der arbejder herfor. Der er fortsat 172 skoler og et fald af årselever til nu 9.456.
2000: Forberedende voksenundervisning (FVU) indføres og skrives ind i Lov om daghøjskoler m.v. som en ordinær daghøjskoleaktivitet. Der er nu 160 skoler og 7.840 årselever.
2001: Daghøjskoleforeningen færdiggør arbejde om lovændring, som Undervisningsministeriet var parat til at fremlægge til lovrevision, da der udskrives valg og regeringsmagten skifter. Der er nu 145 skoler og 7.597 årselever.
[1] Den Fri Ungdomsuddannelse havde sit udspring hos de Radikale og i folkeoplysningstraditionen. Det var en frigørende uddannelse og individualiseret, samtidigt med at den havde stærke elementer af fællesskab, bl.a. ophold på den uddannelsesansvarlige skole og andre skoler. FUU vendte imidlertid mange uddannelsesmæssige selvfølgeligheder på hovedet: i FUU var det de unge som stod i centrum og ikke uddannelsesinstitutionerne. Det var derimod institutionernes opgave at levere uddannelsesdele, som passede til den enkelte unges eget uddannelsesprojekt – og ikke omvendt. (…) I perioden 1995-2002 blev der uddannet 1200 FUU-vejledere, som havde deres virke på ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, daghøjskoler, højskoler – dvs folkeoplysende skoler. Nogle vejledere havde mange (op til 50) FUU-elever. De fleste havde langt færre, som de var vejleder for. Deres opgave var sammen med den unge at tilrettelægge et helt individuelt uddannelsesforløb, som skulle være bundet sammen af et overordnet tema og som indeholdt en række forskellige elementer (skoleophold i andre skoler end den uddannelsesansvarlige, udlandsophold, egne projekter) - og som blev afsluttet ikke med en prøve, men med en fællesudtalelse om elevens udbytte af uddannelsen (Sørensen, 2000). I rigtig mange tilfælde ønskede eleverne at forlænge deres uddannelse fra 2 til 3 år, fordi de havde et reelt ejerskab til deres egen uddannelse: det vidner samtidens beretninger om (se f.eks. Berg, 2002). (Tilgået 10.08.2023 https://www.leksikon.org/art.php?n=5147 )
2002: Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler bliver ophævet og daghøjskolerne blev overflyttet til rent kommunal regi. Daghøjskolerne reguleres herfra af Folkeoplysningslovens §45a, der trådte i kraft d. 1. juli 2002. FUU nedlægges samtidig. Der er nu 129 skoler og 5.540 årselever.
2003: Der er 105 skoler, antal årselever har ikke været muligt at fastslå.
2004: Daghøjskoler fremgår i titlen på Folkeoplysningsloven og har nu et særskilt afsnit (12a), der beskriver deres regulering. Der 85 skoler, antal årselever har ikke været muligt at fastslå.
2005: Den samlede kommunale støtte til daghøjskoleområdet er 81 mio. kr. Der er nu 60 skoler og ifølge Daghøjskoleforeningen ca. 3.500 elever.
2006: Der er nu 52 skoler og ca. 3.500 årselever.
2007: Der er nu 48 skoler og ca. 3.200 årselever.
2008: 13 kommuner yder støtte til området. Den samlede kommunale støtte til daghøjskoleområdet er faldet til 44 mio. kr. Der findes 44 skoler, antal årselever har ikke været muligt at fastslå.
2009: Der er nu 39 skoler, antal årselever har ikke været muligt at fastslå.
2014: Der er nu 25 skoler, ca. 2.000 årselever.
2016: Der er nu 21 skoler, antal årselever har ikke været muligt at fastslå.
2020: Seks kommuner yder støtte til daghøjskoleområdet. Den samlede kommunale støtte til daghøjskoleområdet er faldet til 39 mio. kr.
2021: Der findes nu 17 daghøjskoler. Blandt disse er 13 medlemmer af Daghøjskoleforeningen, hvoraf næsten 3/4 af skolerne nu ligger i københavnsområdet, Aarhus og Aalborg. Samlet set nu ca. 1.300 årselever.
2024: Der findes 15 daghøjskoler, hvoraf 13 er medlem af daghøjskoleforeningen.
Daghøjskoleforeningens 13 medlemsskoler havde i 2020 ca. 960 årselever. Én årselev er lig med 40 deltageruger (uafhængigt af antallet af timer om ugen).
Daghøjskoleforeningens medlemsskoler havde dermed i gennemsnit 74 årselever pr. skole i 2020. I 2015 havde daghøjskoleforeningens medlemmer i gennemsnit 84 årselever pr. skole og 2005 havde de i gennemsnit 57 årselever pr. skole.
Daghøjskolen opstod i slutningen af 1970’erne på baggrund af et ønske om højere uddannelsesniveau i befolkningen og for at imødekomme den stigende arbejdsløshed. Men den seneste årrække er antallet af daghøjskoler faldet markant. Mens der ifølge Undervisningsministeriet var 184 daghøjskoler i Danmark i 1995, var der i 2021 blot 17 formelt organiserede daghøjskoler tilbage, hvoraf næsten 3/4 ligger i Københavnsområdet, Aarhus og Aalborg.
Tilskud til daghøjskolerne
Faldet i antallet af daghøjskoler er især sket, efter Lov om Daghøjskoler blev ophævet i 2002 på baggrund af et politisk ønske om en mere direkte erhvervsrettet arbejdsmarkedspolitik. Det fastsatte statstilskud blev fjernet, og det blev i stedet op til kommunerne selv at fastsætte støtten til daghøjskolernes aktiviteter, jf. folkeoplysningslovens §45a.
Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at der i 2023 var fem kommuner, der yder støtte til daghøjskoler efter folkeoplysningslovens §45a: København, Hvidovre, Esbjerg, Aarhus og Herning. Kommunerne kan dog også yde tilskud til daghøjskoler med beskæftigelsesfremmende midler.
De kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven har været faldende, siden statsstøtten blev fjernet. I perioden fra 2002 til 2023 faldt det med lidt over 50 pct. fra 87 til 43 mio. kroner (i faste 2023-priser), men har siden 2010 ligget stabilt på lidt over 40 mio. kroner.
Figur 1: Det samlede kommunale tilskud til daghøjskoler i mio. kr. for perioden 2002-2023
Note: Tilskuddet er opgjort i faste 2023-priser. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik, REGK31, konto 3.38.77.
Siden midten af 1990’erne er andelen af kommuner, der yder tilskud til daghøjskoler, også faldet samlet set. Som det ses nedenfor, er andelen faldet fra 25 pct. af kommunerne i 1995 til 5 pct. i 2023.
Figur 2: Andelen af kommuner, som har ydet støtte til daghøjskoler for perioden 1995-2023
Figuren viser andelen af kommuner, som yder støtte til daghøjskole efter folkeoplysningsloven. I perioden 1995-2002 var antallet af kommuner 275, i 2003-2005 271, i 2006 270 og fra 2007 98 kommuner. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik. REG31 og REGK31 omregnet til andele.
Siden kommunalreformen i 2007 er andelen af kommuner der yder støtte til daghøjskolerne faldet fra 20 pct. til 6 pct. i 2020.
Figur 3: Andelen af kommuner, som har ydet støtte til daghøjskoler for perioden 2007-2020
Bemærk: Figuren viser andelen af kommuner, som yder støtte til daghøjskoler i perioden 2007-2020, efter folkeoplysningslovens §45a. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik. REG31 og REGK31 omregnet til andele.
Hvad er en daghøjskole?
Vifo har kategoriseret daghøjskoler på følgende måde:
- En uafhængig, selvejende institution (og ikke en forening som f.eks. aftenskolen)
- Kan modtage kommunalt tilskud jf. folkeoplysningslovens kapitel 12a
- Er registreret som daghøjskole i Undervisningsministeriets institutionsregister
- Er aktive med kursustilbud
- Tilbyder jf. §2 i Daghøjskoleforeningens vedtægter undervisning, der:
- Forholder sig til samfundsmæssige og eksistentielle vilkår
- Styrker deltagernes personlige kompetencer
- Forbedrer deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
- Foregår i et folkeoplysende læringsmiljø, præget af helhed og sammenhæng
- Forholder sig til samfundsmæssige og eksistentielle vilkår
Stubtoft, E. (1999). Fra oplysning til uddannelse. Historien om Arbejdernes Oplysningsforbund 1924-1999. Kap. 4: Folkeoplysning, aftenskole og daghøjskole. Jysk Centraltrykkeri. Viby J. (s. 147-148)
Daghøjskoleforeningens opgørelser omkring skoler og antal årselever
LBK, Bekendtgørelse af Lov om daghøjskoler https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2001/664
Dupont, S., & Ehlers, S. (1994). Daghøjskolernes udvikling. København: Foreningen af Daghøjskoler i Danmark.
Forslag til Lov om fritidsundervisning https://www.folketingstidende.dk/samling/19672/lovforslag/L97/19672_L97_som_vedtaget.pdf (s. 418 nederst)
Korsgaard, O. (1997). Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Aarhus (s. 439)
Daghøjskoleforeningen: Hjem | Daghøjskoleforeningen
