Fakta om efterskoler

Efterskolerne er en skoleform for unge mellem 14 og 18 år, hvor eleverne bor og går i skole sammen. Ifølge efterskoleloven er skolernes hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Efterskolerne er frie skoler organiseret som selvejende institutioner, og det er muligt at gå på efterskole i 8., 9. og 10. klasse. På landsplan er der i dag 247 efterskoler, som omfatter mange forskellige skoletyper. Nogle skoler er specialiserede inden for bestemte typer af fag som f.eks. idræt, musik eller friluftsliv, men skolerne skal have et alment sigte. 20 efterskoler har specialiseret sig i ordblindhed, og derudover henvender 20 specialskoler sig til unge med særlige behov (www.efterskolerne.dk).

Efterskolerne har en lang historik. Den første efterskole blev grundlagt i 1851 i Ryslinge på Fyn af Kristen Kold, som var inspireret af Grundtvigs skoletanker. I dag bygger mange efterskoler forsat på et grundtvig-koldsk skole- og menneskesyn, men der er også efterskoler, som arbejder ud fra andre værdisæt. Det kan f.eks. være kristne eller humanistiske værdier eller værdier med rødder i spejderbevægelsen.

Efterskolernes elever

Gennem de seneste år har antallet af efterskoleelever været støt stigende (figur 1). Hvor der i 2013 var 26.893 elever, som gik på efterskoler, var antallet i 2023 oppe på lige knap 32.000 elever.

Figur 1: Antallet af elever på efterskole 2013-2023

Figuren viser antallet af efterskoleelever pr. 1. oktober i de pågældende år. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel UDDAKT20.

Ses der på efterskoleelevernes bopæl, ses en klar tendens til, at det er mere almindeligt at tage på efterskole, hvis man bor i Vestjylland, end hvis man bor øst for Storebælt.

Figur 2: Bopæl blandt efterskoleelever og samlet befolkning 

Kilde: Danmarks Statistik, UDDAKT20 og FOLK1A. Den samlede befolkning dækker over hele populationen, hvormed det ikke kun er unge der er inkluderet. Tallene er fra første kvartal 2023. Antallet af efterskoleelever er opgjort pr. 1. oktober 2023. 

Efterskolernes størrelse varierer, men det gennemsnitlige elevtal er på 132 elever (Analyse af elevtal 2024). Efterskoleeleverne fordeler sig næsten ligeligt på tværs af køn med 48 pct. drenge og 52 pct. piger i 2023 (Danmarks Statistik).

Det er som nævnt muligt at gå på efterskole i 8., 9. og 10. klasse, men størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. Som tabel 1 viser, udgør de undervisningspligtige elever (8.-9. klasse) 22 pct. af elevtallet i skoleåret 2024-25, mens de resterende 78 pct. er elever i 10. klasse.

Tabel 1: Elevernes fordeling på klassetrin 2024-25

Kilde: Analyse af elevtal 2024, www.efterskolerne.dk

På de fleste efterskoler er det muligt at tage folkeskolens afgangsprøver ligesom i folkeskolen, og undervisningen i 8. og 9. klasse skal generelt stå mål med undervisningen i folkeskolen, når det gælder de obligatoriske fag.

Lovgivningen og det statslige tilskud til efterskolerne

Efterskolernes virke er reguleret af efterskoleloven (Lov om efterskoler og frie fagskoler), og de enkelte efterskoler skal opfylde en række betingelser af organisatorisk og økonomisk karakter for at blive godkendt til statstilskud. Der er også nogle overordnede krav til undervisningens formål og karakter, men skolerne har stor frihed til selv at tilrettelægge undervisningen og til at drive efterskolen med udgangspunkt i det selvvalgte værdigrundlag.

Efterskolerne kom første gang på finansloven i 1895 og har siden da modtaget statstilskud. Tilskuddet er betinget af, at der også er deltagerbetaling fra eleverne, og der fastlægges årligt et minimumsbeløb for elevbetalingen.

Den største andel af statstilskuddet til efterskolerne består af taxametertilskud, som beregnes ud fra antallet af årselever. Derudover er der et grundtilskud og et bygningstilskud. Endelig kan skolerne modtage støtte til specialundervisning og særlige elevgrupper samt andre specifikke formål.

Som figur 3 viser, har det samlede statstilskud til efterskolerne ligget på et relativt stabilt niveau gennem de seneste ti år. I 2023 modtog efterskolerne 2,35 mia. kr. i statstilskud – heraf udgjorde taxametertilskuddet cirka 1,7 mia. kr. Det er dog værd at bemærke, at statstilskuddet har ligget relativt stabilt, på trods af at der har været en fremgang i elevantallet. 

Figur 3: Efterskolernes statstilskud (i mio. kr.)  

Kilde: Finanslovsdatabasens regnskabstal 2013-2023 (finanslovskonto 20.22.11: Efterskoler og 20.22.12: Grundtilskud til efterskoler). Beløbene er faste 2023-priser beregnet ud fra forbrugerprisindekset.