Fakta om folkehøjskoler

Der findes i 2021 73 højskoler i Danmark inkl. en højskole syd for grænsen, to på Færøerne, en i Grønland samt Nordiska Folkhogskolan i Sverige. Højskolerne har en lang tradition i det danske samfund. Folkehøjskolerne opstod i midten af det 19. århundrede som skoler for voksne med det formål at gøre dem til gode, oplyste statsborgere. Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844. Højskolerne var især inspirerede af Grundtvigs tanker om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket og ikke blot for de lærde i de større byer.

I dag modtager højskolerne statslig støtte via finansloven og er reguleret af ’Lov om Folkehøjskoler’ (opdateret version offentliggjort den 27. marts 2019).

Figur 1 viser udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2020. De sidste 50 år har antallet ligget mellem 66 og 107 skoler. I midt 80’erne til midt 90’erne var der over 100 højskoler i Danmark. Herefter faldt antallet ind til der i 2015 var 66 skoler, som er det laveste antal i den 50-års periode. I 2020 var antallet 75.

Figur 1: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2020

Kilde: https://ffd.dk/kommunikation/statistik-og-analyse/antal-hoejskoler/

Undervisningen på højskolerne skal have en bred, almen karakter, men der er store variationer i skolernes faglige profiler og tæller både fagspecifikke højskoler, der har specialiseret sig i eksempelvis teater, musik eller håndværk og design, idrætshøjskoler, kristne/spirituelle højskoler, livsstilshøjskoler, og ungdomshøjskoler samt seniorhøjskoler. Lige knap halvdelen af alle kursister valgte et kursus på en almen højskole i 2020.

Figur 2: Fordelingen af kursister på de forskellige skoletyper i 2020 (pct.)

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Elevtal

I 2020 var i alt 38.869 kursister på højskole. Det er færre end de foregående år, hvor antallet var over 40.000, som det fremgår af figur 3. Det lavere antal er ikke overraskende set i lyset af højskolernes nedlukning under COVID-19 i 2020, der har betydet aflysninger og hjemsendelse fra korte, mellemlange og lange kurser. Også bekymring for smitterisiko kan have afholdt potentielle kursister fra at deltage i eksempelvis sommerferiens korte sommerkurser.

Figur 3: Udvikling i antal kursister 2016-2020

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Elevtallet på højskolerne opgøres i ’årselever’, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev regnes som en kursist i 40 uger. F.eks. som én kursist i 40 uger, 2 kursister i 20 uger eller 40 kursister i 1 uge. Årselevtallet bruges blandt andet til at beregne højskolernes statstilskud. I 2020 var der 5.773 årselever på de danske højskoler.

Figur 4 viser udviklingen i antallet af årselever (ÅE) totalt og opdelt på højskolernes lange, mellemlange og korte kurser. Et langt kursus er af mindst 12 ugers varighed, mens et kort kursus varer maksimalt to uger. De mellemlange kurser er over to uger, men under 12 uger.

Figur 4: Udviklingen i antallet af årselever totalt, samt på lange, mellemlange og korte kurser (2000-2020)

Kilde: https://www.ffd.dk/kommunikation/statistik-og-analyse/elevstatistik/

Højskolerne er ifølge Lov om Folkehøjskoler forpligtet til at afholde mindst et kursus på over fire ugers varighed om året. Kun seniorhøjskolerne er undtaget denne regel. De lange kurser er da også klart højskolernes kerneaktivitet.

Højskolernes elevsammensætning

Højskolerne tiltrækker kursister i alle aldre med deres forskelligartede kursustilbud. Over halvdelen af alle kursisterne er over 50 år og deltager i høj grad i kurser af kortere varighed. Hertil er over en tredjedel af kursisterne unge under 30 år. Der er færrest kursister blandt de 30-50-årige, der således har andre prioriteter i disse år. Men på de lange og mellemlange kurser er det især de unge, der fylder. Det ses i figur 5, der viser aldersfordelingen blandt kursister fordelt på de forskellige kursuslængder. Man skal være fyldt 17½ for at starte på en almindelig højskole og 16, for at kunne komme på ungdomshøjskole.

Figur 5: Aldersfordeling på højskolerne 2020 (pct.)

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ01

Når man ser på aldersfordelingen på de forskellige højskoletyper, er der forskel på, hvilke aldersgrupper der især tiltrækkes af de forskellige højskoler. Generelt bliver alle højskoletyper besøgt af kursister over 50 år, men især seniorhøjskoler, livstilshøjskoler og almene højskoler er særligt godt besøgt af denne målgruppe.

Figur 6: Alder fordelt på kursustyper 2020 (pct.)

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Foruden ungdomshøjskolerne, hvis målgruppe er kursister under 20 år, har også de kristne og spirituelle højskoler samt idrætshøjskolerne et yngre segment med flere kursister under 30. De fagspecialiserede højskoler er den højskoletyper, der har den mest jævne fordeling på tværs af alder, mens livstilshøjskolerne er den højskoletype, der har flest 30-50-årige kursister, som ellers er de mindst højskoleaktive.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2020 var 26.136 kvindelige og 12.733 mandlige kursister på de danske højskoler. Det svarer til henholdsvis 67 og 33 pct. Denne fordeling har været stabil blandt højskolerne de sidste fem år, som det ses i figur 7.

Figur 7: Fordelingen mellem kvindelige og mandlige kursister 2020 (pct.)

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ01

Når vi ser tallene fra 2021, kan fordelingen dog se anderledes ud, da Kulturministeriet har imødekommet højskolernes ønske om i højere grad at kunne regulere kønsfordelingen.

Når man ser på kønsfordelingen blandt de forskellige typer af højskoler, er der imidlertid mere variation. Som figur 8 viser, har idrætshøjskolerne den mest lige fordeling, efterfulgt af ungdomshøjskolerne samt de kristne og spirituelle højskoler. På den anden side er der på seniorhøjskolerne den skæveste fordeling med 80 pct. kvinder.

Figur 8: Fordelingen mellem kvindelige og mandlige kursister efter højskoletype 2020 (pct.)

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Med tanke på Grundtvigs ambition om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket, så tyder det på, at højskolerne i særlig grad tiltrækker kursister, der tager længere uddannelser – men at de stadig favner en relativt bred målgruppe.

Når man sammenligner med det landgennemsnitlige uddannelsesniveau, er der flere højskolekursister med en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i befolkningen totalt set. Ligeledes er der færre med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Det tegner derfor et billede af, at højskolerne i højere grad tiltrækker kursister, der tager længere uddannelser.

Knap halvdelen af kursisterne på de korte kurser har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det generelt i befolkningen er 29 pct.

Figur 9: Højeste gennemførte uddannelse for kursister på korte kurser sammenlignet med hele befolkningen i 2020 (pct.)

Kilder: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ03A , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD11

Da det især er unge, der fylder på de mellemlange og lange kurser, er der en stor andel her, der endnu ikke har færdiggjort deres uddannelse. Derfor er det familiens højeste fuldførte uddannelse, der tages i betragtning i figur 10. 40 pct. af kursisterne på mellemlange og lange kurser har mindst én i familien, der har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 35 pct. fordeler sig mellem uddannelser af kortere længde, mens der mangler data for den resterende fjerdedel.

Figur 10: Højest gennemførte uddannelse i familien for kursister på lange kurser sammenlignet med befolkningen totalt i 2020 (pct.)

Kilder: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ02A , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD11

Der er flest kursister fra Jylland, hvor der også ligger det største antal højskoler. Når man sammenligner med befolkningen totalt set, er der flest højskolekursister fra Østjylland – også procentvis flest i forhold til antallet af indbyggere i det område. I den anden ende er borgere fra Vest- og Sydsjælland markant mindre repræsenteret på højskolerne i forhold til, hvor mange der bor i den landsdel. Der er dog et højt antal højskolekursister, vi ikke har oplysninger på.

Figur 11: Bopæl blandt kursister og øvrig befolkning 2020 (pct.)

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ04, https://www.statistikbanken.dk/FOLK1A

Det statslige tilskud til højskolerne

Højskolerne har modtaget statslig støtte siden 1851, og den første Højskolelov blev vedtaget i 1892 med regler for statslige tilskud til folkehøjskolerne. I dag er støtten primært fordelt på to poster: Grundtilskud samt aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud.

I 2019 blev grundtilskuddet fastsat til 707.079 kr. til alle godkendte højskoler. Det er dog det aktivitetsbestemte tilskud, der fylder mest. Over 90 pct. af statens støtte til folkehøjskolerne er aktivitetsbestemt, mens de resterende knap 10 pct. udgøres af grundtilskud.

Størrelsen på den aktivitetsbestemte støtte afhænger af, hvor mange årselever den enkelte højskole har, og hvordan de fordeler sig på hhv. korte, mellemlange og lange kurser. Derudover ydes der ekstra tilskud til specialundervisning, svært handicappede elever og unge uden kompetencegivende uddannelse.

Den samlede statslige støtte til folkehøjskolerne lå i 2020 på cirka 682 mio. kr., og er steget de senere år i takt med udviklingen i antallet af årselever, som er steget jævnt over de sidste 10 år.

Ses der på udviklingen i tilskud pr. årselev, er der forskel på udviklingen i de tilskud, der ydes til de forskellige kursustyper (se figur 12). Takst 3, der ydes for elever på de lange kurser af mindst 12 uger, er forblevet relativt stabil siden 2001. Der har derimod været store fald i takst 1 (basistaksten) og takst 2, som ydes for elever på mellemlange kurser. Faldet fra 2010 til 2011 skyldtes især ’genopretningspakken’, som medførte ændringer i taksttilskuddet.

Eftersom størstedelen af årseleverne gennemfører lange kurser og dermed udløser takst 3, er det denne takst, der betyder mest for størrelsen på det samlede aktivitetstilskud.

Figur 12: Udviklingen i støtte pr. årselev fordelt på takster (2020-priser)

Kilde: Finanslovsdatabasen. https://www.oes-cs.dk/olapdatabase/finanslov/index.cgi Tallene er fra anmærkningerne til de respektive finanslove og omregnet til faste 2020-priser vha. forbrugerprisindekset.