Fakta om folkehøjskoler

Folkehøjskolerne tilbyder ophold fra én uge til ti måneders varighed målrettet voksne. I højskoleloven formuleres skolernes hovedsigte som livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. På denne side kan du læse mere om folkehøjskolernes udvikling, kursisternes karakteristika samt økonomien på området.

Der findes i 2023 73 højskoler i Danmark inkl. en højskole syd for grænsen, to på Færøerne, en i Grønland samt Nordiska Folkhogskolan i Sverige. Højskolerne har en lang tradition i det danske samfund. Folkehøjskolerne opstod i midten af det 19. århundrede som skoler for voksne med det formål at gøre dem til gode, oplyste statsborgere. Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844. Højskolerne var især inspirerede af Grundtvigs tanker om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket og ikke blot for de lærde i de større byer.

I dag modtager højskolerne statslig støtte via finansloven og er reguleret af ’Lov om Folkehøjskoler’ (opdateret version offentliggjort den 27. marts 2019).

Figur 1 viser udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2023. De sidste 50 år har antallet ligget mellem 67 og 107 skoler. I midt 80’erne til midt 90’erne var der over 100 højskoler i Danmark. Herefter faldt antallet indtil der i 2015 var 67 skoler, som er det laveste antal i den 50-års periode. I 2023 var antallet 73.

Figur 1: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2023 

Figuren viser udviklingen i antallet af højskoler siden 1970. Der er ingen data fra 2003, hvorfor det er antaget, at antallet af højskoler i dette år var det samme som i år 2002 (88). Både Jaruplund Højskole syd for den dansk‐tyske grænse, Nordiska Folkhögskolan i Kungälv, to skoler på Færøerne og en i Grønland er talt med. Kilde: https://ffd.dk/kommunikation/statistik-og-analyse/antal-hoejskoler/.

Undervisningen på højskolerne skal have en bred, almen karakter, men der er store variationer i skolernes faglige profiler, der tæller både fagspecifikke højskoler, der har specialiseret sig i eksempelvis teater, musik eller håndværk og design, idrætshøjskoler, kristne/spirituelle højskoler, livsstilshøjskoler samt ungdomshøjskoler ogseniorhøjskoler. Lige knap halvdelen af alle kursister valgte et kursus på en almen højskole i skoleåret 2021/2022.

Figur 2: Fordelingen af kursister på de forskellige skoletyper i 2022 (pct.)

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Elevtal

I 2023 var der i alt 48.356 kursister på højskole. Dette er færre end det foregående år, hvor antallet af kursister var rekordhøjt på 50.031. Som det fremgår af figur 3, har højskolerne oplevet en stigning i antallet af kursister siden højskolernes nedlukning under COVID-19 i 2020. Figur 3 viser udviklingen i det samlede antal kursister, hvilket både dækker over kursister på lange, mellemlange og korte kurser.

Figur 3: Udvikling i antal kursister 2016-2023

 
Kilde: Danmarks Statistik, https://www.statistikbanken.dk/20122

Elevtallet på højskolerne opgøres i ’årselever’, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev regnes som en kursist i 40 uger. F.eks. som én kursist i 40 uger, 2 kursister i 20 uger eller 40 kursister i 1 uge. Årselevtallet bruges blandt andet til at beregne højskolernes statstilskud. I 2023 var der 6.372 årselever på de danske højskoler.

Figur 4 viser udviklingen i antallet af årselever (ÅE) totalt og opdelt på højskolernes lange, mellemlange og korte kurser. Et langt kursus er af mindst 12 ugers varighed, mens et kort kursus varer maksimalt to uger. De mellemlange kurser er over to uger, men under 12 uger.

Figur 4: Udviklingen i antallet af årselever totalt, samt på lange, mellemlange og korte kurser (2015-2023)

 
Kilde: Danmarks Statistik, https://www.statistikbanken.dk/20122

Højskolerne er ifølge Lov om Folkehøjskoler forpligtet til at afholde mindst et kursus på over fire ugers varighed om året. Kun seniorhøjskolerne er undtaget denne regel. De lange kurser er da også klart højskolernes kerneaktivitet.

Højskolernes elevsammensætning

Højskolerne tiltrækker kursister i alle aldre med deres forskelligartede kursustilbud. Over halvdelen af alle kursisterne er over 50 år og deltager i høj grad i kurser af kortere varighed. Hertil er over en tredjedel af kursisterne unge under 30 år. Der er færrest kursister blandt de 30-50-årige, der således har andre prioriteter i disse år. Men på de lange og mellemlange kurser er det især de unge, der fylder. Det ses i figur 5, der viser aldersfordelingen blandt kursister fordelt på de forskellige kursuslængder. Man skal være fyldt 17½ år for at starte på en almindelig højskole og 16 år for at kunne komme på ungdomshøjskole.

Figur 5: Aldersfordeling på højskolerne 2023 (pct.) 

 
Kilde: Danmarks statistik, https://www.statistikbanken.dk/20122. Figuren viser fordelingen af kursisternes alder i skoleåret 2022/2023

Når man ser på aldersfordelingen på de forskellige højskoletyper, er der forskel på, hvilke aldersgrupper der især tiltrækkes af de forskellige højskoler. Generelt bliver alle højskoletyper besøgt af kursister over 50 år, men især seniorhøjskoler, livstilshøjskoler og almene højskoler er særligt godt besøgt af denne målgruppe.

Figur 6: Alder fordelt på kursustyper 2022 (pct.) 

 
Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik. Figuren viser aldersfordelingen blandt kursister fordelt på højskoletyper i skoleåret 2021/22.

Foruden ungdomshøjskolerne, hvis målgruppe er kursister under 20 år, har også de kristne og spirituelle højskoler samt idrætshøjskolerne et yngre segment med flere kursister under 30. De fagspecialiserede højskoler er den højskoletyper, der har den mest jævne fordeling på tværs af alder, mens livstilshøjskolerne er den højskoletype, der har flest 30-50-årige kursister, som ellers er de mindst højskoleaktive.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at kønsfordelingen på højskolerne har været stabil de seneste år med en generel overvægt af kvinder. Figur 7 viser, at der i 2023 var 33.567 kvindelige og 14.789 mandlige kursister på de danske højskoler. Det svarer til henholdsvis 69 og 31 pct.

Kønsfordelingen er lidt mere lige, hvis man ser på antallet af årselever, hvor kvinderne udgør 64 pct. af alle årskursister, og mændene udgør 36 pct. 

Figur 7: Fordelingen mellem kvindelige og mandlige kursister 2029-2023 (pct.)

 
Kilde: Danmarks Statistik, https://www.statistikbanken.dk/20122 

Når man ser på kønsfordelingen blandt de forskellige typer af højskoler, er der imidlertid mere variation. Som figur 8 viser, har idrætshøjskolerne den mest lige fordeling, efterfulgt af de kristne og spirituelle højskoler samt ungdomshøjskolerne. På den anden side er der på seniorhøjskolerne den skæveste fordeling med 78 pct. kvinder.

Figur 8: Fordelingen mellem kvindelige og mandlige kursister efter højskoletype 2022 (pct.) 

 
Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik. Figuren viser kønsfordelingen blandt kursister skoleåret 2021/22 fordelt på højskoletyper.

Med tanke på Grundtvigs ambition om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket, så tyder det på, at højskolerne i særlig grad tiltrækker kursister, der tager længere uddannelser – men at de stadig favner en relativt bred målgruppe.

Når man sammenligner med det landsgennemsnitlige uddannelsesniveau, er der flere højskolekursister med en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i befolkningen totalt set. Ligeledes er der færre med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Det tegner derfor et billede af, at højskolerne i højere grad tiltrækker kursister, der tager længere uddannelser.

Halvdelen af kursisterne på de korte kurser har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det generelt i befolkningen er 32 pct. (figur 9).

Figur 9: Højeste gennemførte uddannelse for kursister på korte kurser sammenlignet med hele befolkningen i 2023 (pct.) 

 
Kilde: Danmarks Statistik, https://www.statistikbanken.dk/20139 og https://www.statistikbanken.dk/20122. Figuren viser højst gennemførte uddannelse blandt højskolekursister i skoleåret 2022/23 samt befolkningens højst gennemførte uddannelse i år 2023.  

Da det især er unge, der fylder på de mellemlange og lange kurser, er der en stor andel her, der endnu ikke har færdiggjort deres uddannelse. Derfor er det familiens højeste fuldførte uddannelse, der tages i betragtning i figur 10. 44 pct. af kursisterne på mellemlange og lange kurser har mindst én i familien, der har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 33 pct. fordeler sig mellem uddannelser af kortere længde, mens der mangler data for den resterende ca. fjerdedel.

Figur 10: Højest gennemførte uddannelse i familien for kursister på lange kurser sammenlignet med befolkningen totalt i 2023 (pct.)

 
Kilde: Danmarks statistik, https://www.statistikbanken.dk/20139 og https://www.statistikbanken.dk/20122. Figuren viser den højst gennemførte uddannelse i familien for kursister på mellemlange og lange kurser i skoleåret 2022/23 samt befolkningens højst gennemførte uddannelse i år 2023. 

Der er flest kursister fra Jylland, hvor der også ligger det største antal højskoler. Når man sammenligner med befolkningen totalt set, er der flest højskolekursister fra Østjylland – også procentvis flest i forhold til antallet af indbyggere i det område. I den anden ende er borgere fra Vest- og Sydsjælland markant mindre repræsenteret på højskolerne i forhold til, hvor mange der bor i den landsdel. Der er dog et højt antal højskolekursister, der ikke er oplysninger på.

Figur 11: Bopæl blandt kursister og øvrig befolkning 2023 (pct.) 

 
Kilde: Danmarks Statistik, https://www.statistikbanken.dk/20021 og https://www.statistikbanken.dk/20122. Figuren er baseret på antal årselever fra skoleåret 2022/23. Tallene for hele befolkningen er baseret på første kvartal 2023. 

Det statslige tilskud til højskolerne

Højskolerne har modtaget statslig støtte siden 1851, og den første Højskolelov blev vedtaget i 1892 med regler for statslige tilskud til folkehøjskolerne. I dag er støtten primært fordelt på to poster: Grundtilskud samt aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud.

I 2023 blev grundtilskuddet fastsat til 722.714 kr. til alle godkendte højskoler (takstkatalog for folkehøjskoler 2023). Det er dog det aktivitetsbestemte tilskud, der fylder mest. Over 90 pct. af statens støtte til folkehøjskolerne er aktivitetsbestemt, mens de resterende knap 10 pct. udgøres af grundtilskud.

Størrelsen på den aktivitetsbestemte støtte afhænger af, hvor mange årselever den enkelte højskole har, og hvordan de fordeler sig på hhv. korte, mellemlange og lange kurser. Derudover ydes der ekstra tilskud til specialundervisning, svært handicappede elever og unge uden kompetencegivende uddannelse.

Den samlede statslige støtte til folkehøjskolerne lå i 2024 på cirka 726 mio. kr. og er steget de senere år i takt med udviklingen i antallet af årselever, som er steget jævnt over de sidste ti år (figur 12). Der ses dog et stort fald i år 2010, som især skyldes ’genopretningspakken’, som medførte ændringer i tilskuddet.

Figur 12: Udviklingen i statstilskud (2023-priser)

 
Kilde: Finanslovsdatabasen. Tallene er fra anmærkningerne til de respektive finanslove og omregnet til faste 2023-priser vha. forbrugerprisindekset.

Ses der på udviklingen i tilskud pr. årselev, er der forskel på udviklingen i de tilskud, der ydes til de forskellige kursustyper (se figur 13). Takst 3, der ydes for elever på de lange kurser af mindst 12 ugers varighed, er forblevet relativt stabil siden 2005. Der har derimod været store fald i takst 1 (basistaksten) og takst 2, som ydes for elever på mellemlange kurser. Igen kan faldet fra 2010 til 2011 forklares af ’genopretningspakken’, som ændrede taksttilskuddet for de korte og mellemlange kurser. 

Eftersom størstedelen af årseleverne gennemfører lange kurser og dermed udløser takst 3, er det denne takst, der betyder mest for størrelsen på det samlede aktivitetstilskud.

Figur 13: Udviklingen i støtte pr. årselev fordelt på takster (2023-priser) 

 
Kilde: Finanslovsdatabasen. https://www.oes-cs.dk/olapdatabase/finanslov/index.cgi Tallene er fra anmærkningerne til de respektive finanslove og omregnet til faste 2023-priser vha. forbrugerprisindekset.