Vifo

Fakta om folkeuniversitetet

Folkeuniversitetet har eksisteret siden 1898 og har til formål at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater til den brede voksne befolkning gennem foredrag og kurser.

Folkeuniversitetet er struktureret som fem selvejende institutioner uden samlende organisering: Folkeuniversitetet Hovedstaden, Folkeuniversitetet Midtjylland, Folkeuniversitetet Sydjylland, Folkeuniversitetet Nordjylland og Folkeuniversitetets Komitestyrelse. De omkring 80 mindre lokalkomiteer kan selv bestemme, om de vil være tilknyttet én af de fire enheder eller Komitestyrelsen.

Frem til 1. august 2018 var Folkeuniversitetet organiseret som én lovbestemt organisation med afdelinger i universitetsbyerne Aalborg, Aarhus, Odense og København samt Komitestyrelsen. Herudover var der cirka 80 lokalkomitéer rundt omkring i landet (2015). Folkeuniversitetet var ledet af et nævn nedsat af Kulturministeriet, som havde det overordnede ansvar for organisationens samlede virksomhed. Formålet med organisationsændringen var at etablere en mere decentral struktur med færre administrative enheder.

Læs mere om ændringerne i Folkeuniversitetets struktur

Læs bekendtgørelsen for Folkeuniversitetet (pr. 1. august 2018)

Folkeuniversitetets aktiviteter

I 2019 var Folkeuniversitetets lokalkomitéers samlede aktivitetsniveau på 9.227 dobbelttimer, fordelt på forelæsninger, kurser og festivaler. Figur 1 viser, hvor mange dobbelttimer enhederne og de tilknyttede lokalkomitéer afholdt i 2019.

Figur 1: Folkeuniversitetets aktivitetsniveau (antal dobbelttimer) fordelt på enheder (2019)

Kilde: Stillet til rådighed af hhv. Folkeuniversitetets Komitestyrelse, Folkeuniversitetet i Midtjylland, Folkeuniversitetet i Nordjylland og Folkeuniversitetet i Hovedstaden, og Folkeuniversitetet Sydjyllands hjemmeside. Opgørelsen fra Folkeuniversitetet i Midtjylland er inklusive festivalaktivitet.

Deltagerantallet var i perioden 2001-2014 stigende og i 2014 deltog 159.238 personer i Folkeuniversitetets kurser og forelæsninger. I 2019 deltog i alt 135.679 personer i Folkeuniversitetets kurser og forelæsninger. Deltagerantallet varier dog betydeligt på tværs af enhederne og deres tilknyttede lokalkomitéer (figur 2).

Figur 2: Enhedernes deltagerantal i 2019

Kilde: Stillet til rådighed af hhv. Folkeuniversitetets Komitestyrelse, Folkeuniversitetet Aarhus, Folkeuniversitetet Aalborg, Folkeuniversitetet København og fundet på Folkeuniversitetet Odense og Koldings hjemmeside. Folkeuniversitetet Aarhus havde i alt 69.114 deltagere i 2019.

Efter organisationsændringen i 2018 har Folkeuniversitetets selvstændige enheder opgjort deltagerantal forskelligt. Folkeuniversitetets Komitestyrelse antager et gennemsnit på 40 deltagere til foredrag og 20 deltagere på kurser, hvis antal deltagere ikke er opgjort. Folkeuniversitetet i Hovedstaden tæller antal deltagere pr. hold, ikke pr. dobbelttime. Folkeuniversitetet Sydjylland benytter optællingsmetoden fra før organisationsændringen. Heri bortfalder deltagerantallet fra opgørelsen såfremt det ikke er optalt. Folkeuniversitetet i Midtjylland inkluderer deltagere til festivaler og arrangementer afholdt med bl.a. eksterne partnere, dog således at deltagere optælles hvis de har købt billetter gennem Folkeuniversitetet i Midtjyllands kanaler. Folkeuniversitetet i Nordjylland antager, hvis antal deltagere ikke er opgjort, et gennemsnit på 30 deltagere til foredrag og 20 deltagere til kurser.

Folkeuniversitetet er på Finansloven og modtog i 2021 14,4 mio. kr. i statslig støtte. Efter lovændringen pr. 1. august 2018 bliver statens tilskud opgjort som én samlet bevilling på finansloven. Tilskuddet bliver fordelt direkte til enhederne efter en model, som giver enhederne et beløb pr. komité, de har tilknyttet, hvorefter restbeløbet fordeles baseret på et gennemsnit af det tilskud, enhederne har modtaget i de foregående år. Enhederne vil dermed få udbetalt et samlet beløb én gang årligt, som de frit kan disponere over, dog under ansvar over for Kulturministeriet, der fører tilsyn med enhederne.

Der er på Finansloven for 2022 afsat et ekstraordinært driftstilskud til Folkeuniversitetsvirksomhed på 7,0 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024. Dermed er der i 2022 afsat 21,5 mio. kr. til Folkeuniversitetet på Finansloven. Det ekstraordinære driftstilskud fordeles efter den gældende fordelingsnøgle.

Figur 3 viser udviklingen i den statslige støtte til Folkeuniversitetet.

Figur 3: Tilskud til Folkeuniversitetet i perioden 2003-2021 (i millioner kr.)

Kilde: Finanslovsdatabasen (faste 2021-priser).

Den statslige støtte var frem til lovændringen vedrørende Folkeuniversitetets struktur fordelt på driftstilskud (11,7 mio. kr. i 2017) og administrationstilskud (2,6 mio. kr. i 2017). Driftstilskuddet gik til underviserhonorar samt rejsegodtgørelse til underviserne. Tilskuddet blev udbetalt til Folkeuniversitetsnævnet, der fordelte det videre til folkeuniversitetsvirksomhederne

Læs artikler om Folkeuniversitetet

Vifo Artikel 17.03.2023
Ny undersøgelse: Stabilitet i Folkeuniversitetets lokalkomitéer trods ny struktur
Kvinder dyrker yoga
Idan Vifo Artikel 07.10.2022
Frygt for at nye regler for moms på undervisning vil skabe konkurrenceforvridning
Personer sidder i klasselokale. Foto: GettyImages/skynesher
Vifo Artikel 22.03.2022
Vifo vil undersøge livet i Folkeuniversitetets lokalkomitéer
Christianborg
Vifo Idan Artikel 07.12.2021
Penge til Kulturens Analyseinstitut, Folkeuniversitetet og esport på ny finanslov
Kvinde på aftenskole
Vifo Artikel 05.11.2020
Politisk aftale sikrer ekstra corona-kompensation til folkeoplysningen
Kvinder laver keramik
Vifo Artikel 24.03.2020
Folkeoplysende foreninger holder vejret, mens deres fremtid forhandles
Yoga på padleboard
Vifo Artikel 12.06.2019
Alternative formater og samarbejdsrelationer kan tiltrække nye målgrupper
Vifo Artikel 07.01.2019
Vifo evaluerer Folkeuniversitetets Hearts & Minds festival
Vifo Artikel 26.10.2018
Vifo Forum ser på mænd i folkeoplysningen
Kvinder smiler
Vifo Artikel 13.04.2018
Ny struktur for Folkeuniversitetet vedtaget i Folketinget
Fyldt auditorie
Vifo Artikel 10.07.2017
Lovforslag om ny struktur for Folkeuniversitetet sendt i høring
Fyldt auditorie
Vifo Artikel 23.06.2017
Arbejdsgruppe foreslår nedlæggelse af Folkeuniversitetsnævnet
Publikum smiler
Vifo Artikel 21.03.2017
Arbejdsgruppe skal se nærmere på Folkeuniversitetets struktur
Troels Borring
Vifo Artikel 28.10.2016
Folkeuniversitetets formand stopper
Publikum til forelæsning
Vifo Artikel 30.05.2016
Folkeuniversitetet vil kulegrave sin struktur
Vifo Artikel 16.12.2015
Folkeuniversitetets lokalkomitéer – under udvikling eller afvikling?
Vifo Artikel 16.12.2015
Samfundsudviklingen udfordrer Folkeuniversitetets strukturer
Forelæsning
Vifo Kommentar 16.12.2015
Folkeuniversitetet skal satse på udvikling og samarbejde
Forelæsningssal med mange mennesker
Vifo Kommentar 16.12.2015
Folkeuniversitetet trænger til selvransagelse
Vifo Artikel 27.01.2015
Folkeuniversitetet - Én enhed, mange virkeligheder
Vifo Artikel 24.02.2014
Aftenskoler, folkeuniversitet og daghøjskoler: Vi savner anerkendelse

Læs mere om Folkeuniversitetet på temasiden

Fyldt sal på Aarhus Folkeuniversitet
Vifo Tema

Folkeuniversitetet