Om Videncenter for Folkeoplysning
Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) indsamler, analyserer og formidler viden om folkeoplysningsområdet.
Vifo dækker primært den folkeoplysende voksenundervisning med fokus på aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversitetet samt det frivillige børne- og ungdomsarbejde med fokus på spejdere, politiske ungdomsorganisationer og religiøse ungdomsorganisationer.
Vifos opgaver er bl.a. at:
- skabe overblik over og indsigt i det brede folkeoplysningsområde
- analysere folkeoplysningsområdet
- initiere offentlig debat om centrale spørgsmål vedrørende det brede folkeoplysende område
Videncenter for Folkeoplysning er en del af Idrættens Analyseinstitut, der er et uafhængigt institut med formidling, dataindsamling og forskning som arbejdsområder.
Ud over Videncenter for Folkeoplysning og Idrættens Analyseinstitut består instituttet også af Play the Game, der er et initiativ, som arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.
Kontakt os gerne, hvis du har synspunkter eller ideer til konkrete analyser eller problemstillinger på folkeoplysningsområdet.
På Idans hjemmeside kan du læse nærmere om vores oplæg, konferencer, netværk og debatter, og hvordan du eller din organisation kan gøre brug af vores aktiviteter.
Vores værdier er:
Faglighed: Vi baserer vores arbejde på ordentlighed, professionalisme og relevante metoder.
Relevans: Vi arbejder proaktivt med temaer og områder, som er væsentlige og betydningsfulde.
Uafhængighed: Vi arbejder uvildigt, selvstændigt og med integritet.
Idrættens Analyseinstitut blev etableret af daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2004 i København. I praksis har instituttet været i drift siden 1. februar 2005.
I 1997 fandt den første Play the Game-konference sted. Indtil 2002 blev konferencerne afholdt i regi af DGI, men i 2004 gik dansk idræts hovedorganisationer sammen om at stifte Play the Game som en selvejende institution. I januar 2011 fusionerede Play the Game med Idan, som siden har stået for driften af initiativet.
Vifo blev skabt i perioden 2013-2015, hvor instituttet fik en treårig bevilling fra Kulturministeriet til at udvikle og etablere et videncenter på folkeoplysningsområdet.
Som en del af den daværende regerings Bedre Balance-plan om at udflytte statslige arbejdspladser fra København blev instituttets adresse i 2018 flyttet til hjertet af Aarhus, hvor vi har holdt til siden og nu består af mere end 20 medarbejdere.
Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning og Play the Game ledes af en bestyrelse på seks medlemmer. Kulturministeren udpeger formanden og fem menige bestyrelsesmedlemmer, der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke.
Ministeren skal sikre, at bestyrelsen repræsenterer værdierne i det samlede instituts arbejdsgrundlag, og at bestyrelsesmedlemmerne tilsammen har kompetencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.
Bestyrelsen modtager et honorar, som er fastsat af Kulturministeriet. Download forretningsordenen for bestyrelsen i Idrættens Analyseinstitut.
Den daglige ledelse varetages af direktør, Troels Rasmussen, som refererer til bestyrelsen. I 2022 udgjorde direktørens samlede løn inkl. ferietillæg og pension 1.011.725 kr.
Chefgruppen udgøres derudover af analyse- og forskningschef Rasmus K. Storm og centerleder i Vifo, Henriette Bjerrum.
Idrættens Analyseinstitut er finansieret gennem lov nr. 1532 af 19. december 2017 (Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri). Instituttets grundbevilling dækker både Idan, Vifo og Play the Game og består af cirka 10 mio. kr. om året.
Denne bevilling skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til det samlede instituts handlingsplan. Grundbevillingen skal også sikre den løbende drift af instituttets funktioner og dække husleje, administration, information og dokumentation, opdatering og bearbejdning af national og international forskning, kommunikation, konferencesekretariat etc.
Endvidere har instituttet flere gange modtaget særlige bevillinger til Play the Games arbejde med good governance i international sport.
Grundbevillingen skal hvert år suppleres af indtægter fra rekvirerede opgaver, eksterne projektbevillinger og anden indtægtsdækket virksomhed.
Referat, bestyrelsesmøde, 25. september 2024
Referat, bestyrelsesmøde, 18. juni 2024
Referat, bestyrelsesmøde, 19. marts 2024
Referat, bestyrelsesmøde, 11. december 2023
Referat, bestyrelsesmøde, 13. september 2023
Referat, bestyrelsesmøde, 15. juni 2023
Referat, bestyrelsesmøde, 28. marts 2023
Referat, bestyrelsesmøde, 16. november 2022
Referat, bestyrelsesmøde, 12. september 2022
Referat, bestyrelsesmøde, 27. juni 2022
Referat, bestyrelsesmøde, 21. marts 2022
Referat, bestyrelsesmøde, 16. november 2021
Referat, bestyrelsesmøde, 13. september 2021
Referat, bestyrelsesmøde, 19. maj 2021
Referat, ekstraordinært bestyrelsesmøde, 29. marts 2021
Referat, bestyrelsesmøde, 3. marts 2021
Referat, ekstraordinært bestyrelsesmøde, 3. februar 2021
Referat, bestyrelsesmøde, 24. november 2020
Referat, bestyrelsesmøde, 17. september 2020
Referat, bestyrelsesmøde, 15. juni 2020
Referat, bestyrelsesmøde, 23. marts 2020
Referat, bestyrelsesmøde, 29. november 2019
Referat, bestyrelsesmøde, 4. september 2019
Referat, bestyrelsesmøde, 27. maj 2019
Referat, bestyrelsesmøde, 8. marts 2019
Referat, bestyrelsesmøde, 21. november 2018
Referat, bestyrelsesmøde 29. august 2018
Referat, bestyrelsesmøde 30. maj 2018
Referat, bestyrelsesmøde 21. marts 2018
Referat, ekstraordinært bestyrelsesmøde, 31. januar 2018
Referat, bestyrelsesmøde, 13. december 2017
Referat, bestyrelsesmøde, 4. oktober 2017
Referat, bestyrelsesmøde, 28. juni 2017
Referat, bestyrelsesmøde, 20 marts 2017
Se også forretningsordenen for bestyrelsen i Idrættens Analyseinstitut