Vifo

Videncenter for Folkeoplysning evaluerer det internationale højskoleprojekt People’s Future Lab

20 højskoler fra hele verden er gået sammen for at udvikle og styrke højskolernes bidrag til den grønne omstilling. Videncenter for Folkeoplysning skal nu evaluere projektet, People’s Future Lab. 

*Projektet er afsluttet

De seneste tre år har ti danske og ti internationale højskoler samarbejdet om at bidrage til den bæredygtige omstilling. Det er foregået gennem udviklingsprojektet People’s Future Lab, som Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) har taget initiativ til. En af ambitionerne med projektet var at uddanne op imod 300 højskoleelever til såkaldte forandringsagenter.

Under uddannelsen til forandringsagenter blev eleverne klædt på til selv at være tovholdere på lokale bæredygtighedsprojekter, som blev udviklet i samarbejde med en partner fra højskolernes lokalmiljø.

Derudover har lærere fra alle højskolerne også deltaget i et underviserforløb, hvor fokus var på at udvikle den bæredygtige pædagogik. De danske og internationale højskoler har desuden ageret sparringspartnere for hinanden med vægt på inspiration, feedback og gensidig læring. 

People’s Future Lab blev i foråret 2023 afsluttet med en klima- og bæredygtighedsfestival, som indbød alle globale og lokale aktører til at præsentere deres projekter og skabe en fælles vision for en bæredygtig verden. 

People’s Future Lab, som har været et centralt element i FFDs internationale arbejde, blev støttet af Civilsamfund i Udvikling (CISU) med halvanden million kroner og skal nu evalueres af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) for FFD. 

Evalueringen skal belyse:

•    De konkrete indsatser, som højskolerne har gennemført
•    De danske og internationale højskolers læring og udbytte 
•    Forandringsagenternes (elevernes) læring og udbytte
•    Potentialerne for kombinationen af det lokale og globale

Evalueringen vil bygge på både spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews med de involverede aktører. Den vil dermed både have et dokumentations- og et læringsfokus. Hensigten er at skabe et vidensgrundlag, som kan inspirere højskolernes videre arbejde med at koble bæredygtighed og internationalt samarbejde.

Evalueringen er afsluttet. Du kan finde rapporten til download nederst på siden. 

Spørgsmål til projektet kan rettes til: 

Download rapporten

Højskoleelever
Vifo Udgivelse april 2024
People’s Future Lab – Et lokalt, aktivistisk udviklingsprojekt med globalt sigte

Læs mere om evalueringen

PFL festival
Vifo Artikel 16.04.2024
Højskoleprojekt har ført til større globalt udsyn og mange projekter om bæredygtighed