Vifo undersøger højskolerne under coronanedlukningen
I en ny undersøgelse ser Videncenter for Folkeoplysning nærmere på højskolernes aktiviteter og pædagogiske praksis i forbindelse med coronanedlukningen.
Undersøgelsen er afsluttet.
Fællesskaber og kostskoleformen er grundsten for højskolerne, både i deres egen selvopfattelse og i forhold til loven. Det er denne ramme og den deraf tætte sammenvævning af undervisning og samvær der udgør et af de centrale kendetegn ved skoleformen og er en altafgørende del af højskolepædagogikken. Med da Danmark lukkede ned som følge af coronakrisen, og højskolerne blev pålagt at sende deres elever hjem, blev denne sammenhæng brudt.
Denne nye situation rejser en række spørgsmål, som Videncenter for Folkeoplysning vil undersøge i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening (FFD).
For hvad gør man som højskole, når eleverne er sendt hjem, og skolen er lukket ned? Fjernundervisning og e-learning står nærmest som modsætninger til højskolerne, hvor det normalt er fællesskabet og hjemligheden, der fylder. Så hvordan håndterer skolerne den nye virkelighed? Kan man lave højskole online? Og en ting er selve undervisningen – hvad med alt det andet omkring samværet?
Undersøgelsen tager dermed afsæt i den på alle måder unormale situation, højskolerne med nedlukningen blev sat i.
Undersøgelsens formål er at:
- etablere en viden om højskolernes virke under nedlukningen, der både vil have et dokumentationsfokus og et pædagogisk fokus
- dokumentere omfanget og typen af aktiviteter, som højskolerne har etableret under hjemsendelsen af elever
- undersøge, hvad der sker med højskolen som pædagogisk praksis, når den rykkes fra en traditionel kostskoleform til et (for mange højskolers vedkommende) nyt og anderledes online univers
- beskrive, hvordan elever og lærere har oplevet disse digitale aktiviteter, ikke mindst i relation til deres forudgående højskoleerfaring.
Undersøgelsen vil bestå af to delanalyser:
Den første delanalyse har til hensigt at kortlægge, hvordan højskolerne bredt set har ageret under hjemsendelsen af eleverne i forhold til videreførelse af undervisningsmæssige og andre pædagogiske aktiviteter. Delanalysen tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse, der sendes til alle landet højskoler.
Den anden delanalyse vil primært fokusere på de pædagogiske erfaringer, der opstår på baggrund af denne særlige situation. Analysen tager udgangspunkt i en række fokusgruppeinterviews samt dagbøger og breve fra lærere og elever fra fem højskoler. Formålet er at bruge denne undtagelsestilstand som en mulighed for at beskrive det særlige ved højskolernes pædagogiske opgave og praksis under ekstraordinære vilkår. En del af delanalysen vil således også fokusere på særligt elevernes oplevelse af forskellen mellem først at deltage i en ordinær højskoledagligdag og så pludselig at højskoleelev hjemme i deres egen stue.
