Yoga i hovedstadsområdet - udøvere, undervisere og uddannelser
Med økonomisk støtte fra Københavns Kommune og i samarbejde med FOF/HOF Lyngby/København undersøger Videncenter for Folkeoplysning/Idrættens Analyseinstitut yogamarkedet i København.
Projektet er afsluttet.
Yoga er en aktivitetsform i markant udvikling i Danmark, men endnu er viden om yogaens udbredelse, udøvelsesformer, deltagerprofiler, undervisere og uddannelser begrænset.
Med afsæt i tre delanalyser skal Videncenter for Folkeoplysning/Idrættens Analyseinstitut sætte yoga i København under lup. Formålet er at skabe forudsætninger for at udvikle den folkeoplysende yogapraksis, så der også fremover vil kunne tilbydes yoga af høj kvalitet inden for folkeoplysningens rammer.
Undersøgelsen inddrager både kvantitative og kvalitative undersøgelser til at belyse motiver, behov og ønsker hos en bred gruppe af yogaudøvere hos både folkeoplysende og private aktører. Også yogaundervisernes faglige niveau samt udbuddet og kvaliteten af uddannelserne kommer i fokus med henblik på at styrke samarbejde og vidensdeling aftenskolerne imellem samt mellem folkeoplysningsforeningerne og de private aktører på yogaområdet til gavn for begge parter.