Samråd har fingre i alt fra fritidspolitikker til nye puljer og tilskud

"Margaret Mead sagde - frit fortolket - at der ikke skal være tvivl om, at en lille gruppe begejstrede mennesker er i stand til ændre den verden, der er omkring dem, og sådan ser jeg også samvirket i Aalborg."

Så begejstret indledte Anna Marie Olesen fra Folkeoplysningssamvirket i Aalborg sit indlæg på den temadag om brugerinddragelse, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) indbød til i slutningen af november.

Her blev der blandt andet sat fokus på, hvad der kan komme ud af det arbejde, som foregår i forskellige typer af samråd rundt om i landets kommuner. Det er ikke så lidt, fandt deltagerne i temadagen ud af ved at lytte til repræsentanter for samråd inden for kultur, idræt, aftenskoler, børne- og ungeforeninger og uniformerede korps.

I Aalborg er 19 ud af kommunens 22 aftenskoler med i Folkeoplysningssamvirket, som har et repræsentantskab på fem personer, en daglig leder og fire medlemmer valgt ind i kommunens folkeoplysningsudvalg.

Samvirket lægger stor vægt på at sætte sig ud over egne snævre interesser og se på, hvad der gavner fællesskabet, og det er der kommet mange gode resultater ud af, fortalte Anna Marie Olesen.

"Vi har blandt andet fået skabt en landdistriktspolitik, der går ud på, at vi har lavet nogle undervisningsaktiviteter derude, hvor man kan køre på nogle små hold og samtidig få et forhøjet tilskud, der ligner det, man får på instrumentalundervisning. Det gør vi for at styrke de fællesskaber, der ligger ude i landdistrikterne, og jeg ved, at på det nye budget er det prioriteret højt," sagde hun.

I samarbejde med kommunen har samvirket har også sørget for særlige tilskud til økonomisk udsatte borgere.

"Det betyder, at mennesker, der er på overførselsindkomster eller studerende, får et tilskud til deres undervisning, når de går i aftenskole, på 6,50 kr. pr. time. Det betyder voldsomt meget for dem," forklarede Anna Marie Olesen.

Godt samspil med kultur- og fritidsudvalget i Skive

Lasse Højgaard fra Kulturelt Samråd i Skive var også begejstret og beskrev sig selv som decideret høj, efter at han aftenen før temadagen havde deltaget i samrådets årlige prisuddeling med over 260 deltagere.

Kulturelt Samråd i Skive står hvert år for en kulturuge og op mod 120 arrangementer rundt om i kommunen med mange forskellige kulturaktører, og deler altså også en række priser ud på vegne af kommunen. På temadagen fremhævede Lasse Højgaard dog især samrådets samarbejde med kommunens kultur- og fritidsudvalg:

"Vi har et godt samspil med kultur- og fritidsudvalget. De er meget interesserede, i at vi laver et godt stykke arbejde for dem," fortalte han.

Samrådet bliver inddraget tidligt i den toårige proces med at lave en ny kulturpolitik for kommunen, og samrådets medlemmer mødes med medlemmer af kultur- og fritidsudvalget til temadage en gang om året for at diskutere, hvad der rører sig på området.

Idrætsråd bidrager til idrætspolitik og skolereform

I Slagelse er Jørn C.  Nielsen formand for Slagelse Idræts Råd, som har cirka 140 medlemsforeninger med knap 30.000 medlemmer tilsammen. Han kunne også give flere eksempler på, hvordan idrætsrådet havde fået indflydelse på udviklingen i Slagelse Kommune.

Et af dem handlede om implementeringen af skolereformens krav om 45 minutters bevægelse om dagen, hvor idrætsrådet blev en vigtig stemme i skolereformudvalget.

"Det, der kom ud af det i Slagelse, er rigtig, rigtig fint. På et tidspunkt var vi oppe på 23, men nu har vi 17 foreninger, der har partnerskabsaftaler med skolerne. Og igen på ryggen af det har vi etableret Slagelse talent og elite, hvor elever fra ungdomsuddannelserne og folkeskolen laver fysisk træning to gange om ugen med omkring 160-170 unge mennesker," fortalte han.

Jørn C. Nielsen fremhævede også arbejdet med kommunens idrætspolitik. Her deltog 60 medlemmer af kommunens idrætsforeninger i workshops sammen med medarbejdere fra kommunen. Det førte til en idrætspolitik, der blev vedtaget af et enigt byråd i 2015, og det er stadig er den politik, man kører efter i kommunen.

Input fra samråd er uundværlige for kommunen

Anders Christian Larsen, som er sektionsleder for Folkeoplysning og Fællesskaber i Aarhus Kommune, pegede i sit indlæg på, at samrådene er vigtige samarbejdspartnere for en kommunes forvaltning, som kan supplere den fag-faglige indgang fra forvaltningen med en foreningsfaglighed.

"I Aarhus Kommune skal vi til at implementere en sports- og fritidspolitik gennem en handleplan, og her kan vi ikke undvære samvirkerne i forhold til at kvalificere handleplanerne for at finde de rigtige veje at gå," sagde han.

Han kom også med et friskt eksempel på samarbejde mellem forvaltning og samråd i form af puljen 'Go green with Aarhus,' som er en ny pulje for aftenskoler, der vil lave projekter med grøn omstilling.

"Den stammer fra en rest på tre mio. kr. i en pulje til at støtte særlige målgrupper i forbindelse med corona. Der talte vi med samrådet om, hvordan vi skulle bruge pengene, og det var et ønske fra dem om at lave en bæredygtighedspulje, som aftenskoleområdet bredt kan søge ind i. Det er ikke sikkert, at vi selv havde fundet på det, men nu samskabte vi så en pulje, der gav mening for området, " fortalte Anders Christian Larsen.

Legitimitet er nøglen til godt samarbejde

Samarbejdet mellem samråd og kommunernes forvaltninger og lokalpolitikere var også et tema i debatten.

For Anders Christian Larsen, der til dagligt samarbejder med samråd for aftenskoler, idrætsforeninger, amatørkultur og ungdomsforeninger, er samrådenes vigtigste styrke, at de optræder med legitimitet:

"Det, som understøtter det gode samarbejde, er en tillidsfuld relation, og at vi som forvaltning tør tro på, at samrådet taler for et samlet område. Det giver mening opad i systemet på det politiske niveau," fortalte han.

Ejner Bank Andreasen fra BUS i Viborg fremhævede respekt og dialog mellem samråd, forvaltning og politikere som vigtige redskaber:

"Vi har respekt for hinanden og med faglig og saglighed kan vi få næsten alt igennem. Udover fantastisk dialog med forvaltningen, er det også vigtigt at tale med politikerne, og i Viborg er der ikke nogen, der ikke ved, hvem Ejner er, " fortalte han.

Han pegede dog på, at han som frivillig oplever, at det kan være svært at passe ind i en kommunal arbejdsdag, og på det punkt var Kulturelt Samråd i Skive og Folkeoplysningssamvirket i Aalborg bedre stillede, fordi de har ansatte, som kan tage uformelle møder med forvaltningen i arbejdstiden.

Endelig fortalte Lasse Højgaard fra Kulturelt Samråd i Skive, at engagementet blandt samrådets frivillige til at lave arrangementer blandt andet er stimuleret af, at der er klare regler og rammer for samrådets arbejde.

"Det gode samspil opstår kun fordi, politikerne i kultur- og fritidsudvalgt er reelt interesserede i det kulturpolitiske arbejde, og fordi rollerne er meget klart fordelt mellem dem og os. De frivillige ved, hvad de kan, uden at politikerne blander sig," forklarede Lasse Højgaard.