Folkehøjskoler

Højskolerne. Foto: FFD

Foto: Folkehøjskolernes Forening

Folkehøjskolerne tilbyder ophold fra en uge til 10 måneders varighed, målrettet voksne. I højskolelovens formålsparagraf er der fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Folkehøjskolerne opstod i midten af det 19. århundrede som skoler for voksne med det formål at gøre dem til gode, oplyste statsborgere. Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844. Højskolerne var især inspirerede af Grundtvigs tanker om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket og ikke blot for de lærde i de større byer.

I dag modtager højskolerne statslig støtte via Finansloven og er reguleret af ’Lov om Folkehøjskoler’.

Undervisningen på højskolerne skal have en bred, almen karakter, men der er store variationer i skolernes faglige profiler. Den mest udbredte højskoletype er de traditionelle almene og grundtvigianske højskoler. Der er også en del fagspecifikke højskoler samt idrætshøjskoler. Derudover er der en mindre gruppe af kristne/spirituelle højskoler, livsstilshøjskoler, ungdomshøjskoler samt seniorhøjskoler.    

Antallet af højskoler har varieret over tid, og der har været stor udskiftning på området. En samlet oversigt over udviklingen kan ses på Højskolehistorisk Forenings hjemmeside.

Figur 1 viser udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2016. Som det fremgår, steg antallet af højskoler til over 100 i slutningen af 80’erne for derefter at falde støt fra 106 i 1995 til 67 i 2015; et fald på 37 pct. på 20 år. Antallet af højskoler i 2015 var det laveste i de seneste knap 50 år. Siden er en enkelt højskole kommet til, og i 2016 var der i alt 68 højskoler på landsplan inklusive tre ungdomshøjskoler, som er for aldersgruppen 16-18 år.

Figur 1: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2018

Højeskoletemaside 1

Figuren viser udviklingen i antallet af højskoler siden 1970. Der er ingen data fra 2003, hvorfor det er antaget, at antallet af højskoler i dette år var det samme som i år 2002 (87). Både Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse samt Nordiska Folkhögskolan i Kungälv er talt med. Kilde: http://ffd.dk/information-og-analyse/statistik-og-analyse/antal-hoejskoler/http://www.ffd.dk/foreningen/folkehoejskolens-historie.

Højskolernes elever
Hvor der i de seneste 25 år har været en klar negativ tendens ift. antallet af højskoler, har der siden 2005 været en positiv udvikling i antallet af elever på højskolerne. Figur 2 viser udviklingen i antallet af årselever på højskolernes lange og korte kurser. Et langt kursus er af mindst 12 ugers varighed, mens et kort kursus varer maksimalt to uger. De lange kurser er klart højskolernes kerneaktivitet. Således udgjorde de lange kurser i skoleåret 2015/16 81 pct. af højskolernes samlede årselevsaktivitet.

Korte kurser kan f.eks. være sommerkurser eller familiekurser. I 2014/15 deltog cirka 28.000 kursister på sådanne forløb. Det svarer til ca. 700 årselever. Som det ses i figur 2, er antallet af årselever på de korte kurser faldet en smule over de sidste 10 år.

Figur 2: Udviklingen i antallet af årselever på lange og korte kurser (2000-2016)

Højskoletemaside2

Figuren viser udviklingen i antallet af elever på lange og korte kurser på højskolerne. Lange kurser er af mere end 12 ugers varighed. Korte kurser er af maksimalt 2 ugers varighed. Elevtallet på højskolerne opgøres i ’årselever’, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev svarer til, at én elev deltager i 37 timers undervisning ugentligt i 40 uger. Da der ikke er opgørelser over hvor længe eleverne har deltaget på kurserne ud over de 12 uger, antages en gennemsnitlig kursuslængde på 18 uger. Kilde: Årsstatistik for højskolerne 2016, http://ffd.dk/media/7037/aarsstatistik_hoejskoleelever2016.pdf.

Ud over deltagerne på de lange og korte kurser er der deltagere på en række mellemlange kurser med en varighed af mellem to og 12 uger. Antallet af årselever på disse kurser udgjorde 6 pct. af den samlede årselevsaktivitet i 2015/16.

Højskolernes elever på de lange kurser er gennemsnitligt set 20-25 år gamle, mens der er en lille overvægt af piger. Det varierer dog lidt på tværs af højskoletyperne. Desuden har lidt over halvdelen af højskolerne i en undersøgelse gennemført af Vifo svaret, at de over de seneste år har oplevet ændringer i elevgruppens sammensætning. Det skyldes primært, at der er et voksende antal elever, som har behov for støtte og vejledning til at gennemføre opholdet, bl.a. pga. psykisk sårbarhed.

Det statslige tilskud til højskolerne
Højskolerne har modtaget statslig støtte siden 1851, og den første Højskolelov blev vedtaget i 1892 med regler for statslige tilskud til folkehøjskolerne. I dag er støtten primært fordelt på to poster: Grundtilskud samt aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud.

Grundtilskuddet var i 2017 fastsat til 698.564 kr. pr. højskole uanset højskolens størrelse eller udgiftsbehov, men reguleres dog ved større indtægter uden for højskoleloven. Det er dog det aktivitetsbestemte tilskud, der fylder mest. Over 90 pct. af statens støtte til folkehøjskolerne er aktivitetsbestemt, mens de resterende knap 10 pct. udgøres af grundtilskud.

Størrelsen på den aktivitetsbestemte støtte afhænger af, hvor mange årselever den enkelte højskole har, og hvordan de fordeler sig på hhv. korte, mellemlange og lange kurser. Derudover ydes der ekstra tilskud til specialundervisning, svært handicappede elever og unge uden kompetencegivende uddannelse.

Den samlede statslige støtte til folkehøjskolerne lå i 2017 på cirka 628 mio. kr. og har ligget på et relativt stabilt niveau over de senere år. Niveauet i den statslige støtte bør dog ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af årselever, som er steget jævnt over de sidste 10 år.

Ses der på udviklingen i tilskud pr. årselev, er der stor forskel på udviklingen i de tilskud, der ydes til de forskellige kursustyper (se figur 3). Takst 3, der ydes for elever på de lange kurser af mindst 12 uger, er forblevet stabil. Der har derimod været store fald i takst 1 (basistaksten) og takst 2, som ydes for elever på mellemlange kurser. Faldet fra 2010 til 2011 skyldtes især ’genopretningspakken’, som medførte ændringer i taksttilskuddet. Eftersom størstedelen af årseleverne gennemfører lange kurser og dermed udløser takst 3, er det denne takst, der betyder mest for størrelsen på det samlede aktivitetstilskud. 

Figur 3: Udviklingen i støtte pr. årselev fordelt på takster

Højskoletemaside3

Kilde: Finanslovsdatabasen. Tallene er fra anmærkningerne til de respektive finanslove og omregnet til faste 2016-priser vha. forbrugerprisindekset.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.