Folkeoplysningsloven

Tekstlæsning. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Folkeoplysningsloven er en rammelov, der beskriver betingelser og vilkår for at modtage tilskud til de foreninger, der beskrives som folkeoplysende, frivillige foreninger.

Loven omfatter særligt to typer foreninger:

  • Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning
  • Foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

De to foreningstyper refereres ofte til som hovedområde 1 og 2.

Hovedområde 1 omfatter aftenskolerne, der udbyder kurser, foredrag og andre aktiviteter, der ikke er formelle og kompetencegivende, men frivillige og lystbetonede. Målet med at støtte denne type voksenundervisning er traditionelt at hæve det generelle vidensniveau i samfundet og hjælpe den enkelte til at forbedre sine livskompetencer.

Hovedområde 2 omfatter mange af de foreninger, borgerne i Danmark møder. Det er blandt andet idrætsforeninger, spejderorganisationer samt politiske og religiøse ungdomsorganisationer. Målet med at yde tilskud til denne type foreningsliv er traditionelt at styrke det lokale engagement, borgernes evner til og erfaring med at indgå i demokratiske processer samt at støtte arbejdet med børn og unge.

Ud over de to hovedområder har folkeoplysningsloven et særskilt afsnit med beskrivelse af mulighederne for at give tilskud til daghøjskoler, ligesom den lægger rammerne for folkeuniversitetet i Danmark.

Se loven med tilhørende bekendtgørelse:

 
 

Historisk
Staten har fra et tidligt tidspunkt givet støtte til forskellige dele af folkeoplysningen. I skoleloven af 1814 var det for eksempel indskrevet, at lærerne skulle tilbyde undervisning til dem, der var færdige med skolen, men som ønskede at blive bedre til at regne og skrive. Det var en tidlig indirekte støtte til voksenundervisning. I 1896 kom aftenskolerne på finansloven, og allerede i 1930 blev der vedtaget en lov om tilskud til aften- og ungdomsskolelærere, og for idrættens organisationer var tipsloven fra 1948 central. I 1969 kom de to områder sammen under Fritidsloven af 1969, indtil denne lov i 1990 blev erstattet af den første folkeoplysningslov. Den seneste revision blev foretaget i 2016, og den reviderede lov trådte i kraft pr. 1. januar 2017.

Kommunerne og folkeoplysningen
Folkeoplysningsloven en rammelov, hvor staten udstikker rammerne, men overlader det til kommunerne og kommunalbestyrelserne at fylde rammerne ud. Kommunerne skal således hver især prioritere, hvor mange penge de vil bruge til folkeoplysningsområdet, og hvordan midlerne skal fordeles.

Hver kommune er forpligtet til at udarbejde en politik på området, der beskriver, hvad de prioriterer, og hvordan deres tilskud fordeles.

På hjemmesiden www.folkeoplysningspolitik.dk kan du finde alle kommunernes folkeoplysningspolitikker. Den opdateres af Fritid og Samfund, der er en landsorganisation for de borgerinddragende udvalg, typisk kaldet folkeoplysningsudvalg, der i kommunerne arbejder med folkeoplysning (§35, stk.2 udvalg).

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.