Aftenskoler

Yoga i afenskolen. Foto: Vifo/Thomas Søndergaard

Foto: Vifo/Thomas Søndergaard

Aftenskolerne er kendt overalt i landet. Det er foreninger, der driver aftenskolerne, ligesom der er tale om non-profit aktiviteter. Som der står i folkeoplysningsloven, skal de have et almennyttigt formål, og eventuelt overskud skal bruges i den folkeoplysende virksomhed.

Aftenskoler er åbne for alle voksne og deres undervisning må ikke formaliseres i form af prøver, eksamener eller lignende.

Aftenskoleområdet er mangfoldigt, og der er stor variation, når det gælder skolernes størrelse, professionaliseringsgrad og faglige profil. ’Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning’ færdiggjorde i 1998 et stort forskningsprojekt om aftenskolerne og inddelte aftenskolerne i fire forskellige typer:

  • Den traditionelle aftenskole: En mellemstor skole med en bred fagvifte hjemmehørende i mindre og mellemstore byer.

  • Oplysningsinstitutioner: Store skoler, der har et institutionsagtigt præg. De har et bredt aktivitetsudbud og opererer også typisk under andre lovgivninger – dvs. med daghøjskoler, specialundervisning, indvandrerskoler. Oplysningsinstitutionerne er typisk storbyfænomener og langt mere organiserede end de andre aftenskoler.

  • De mange små: Små skoler som typisk er baseret på enkeltfag og gennemsnitligt udbyder meget få hold hvert år. Ofte ikke en del af et landsdækkende oplysningsforbund, men styret af andre, af eksempelvis patientforeninger, Dansk Røde Kors, korsammenslutninger m.m.

  • Fagligt specialiserede skoler: Store skoler, der kun har et fagområde – f.eks. musik, bevægelse, sprog eller husflid. Disse skoler er ligesom institutionerne storbyfænomener.

De landsdækkende oplysningsforbund
De fem landsdækkende oplysningsforbund udgør tilsammen Oplysningsforbundenes Fællesråd, hvis medlemmer modtager driftstilskud fra udlodningsmidlerne (tidligere: tipsmidlerne). De fire af forbundene har deres rødder i politiske partier, hvilket understreger den tradition, der har været på aftenskoleområdet med holdningsbaseret oplysning til borgerne. De fem landsdækkende oplysningsforbund er:

  • AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund (ejes af 16 medlemsorganisationer/fagforeninger og er etableret i 1924).

  • LOF – Liberalt Oplysningsforbund (blev stiftet af Venstre i 1945).

  • FOF – Folkeligt Oplysningsforbund (udspringer af De Konservative og er oprettet i 1947).

  • DOF – Dansk Oplysnings Forbund (oprettet uafhængig af partipolitik i 1973).

  • Fora – Indtil efteråret 2014 kaldet NETOP - Netværk for Oplysning, som var en sammenslutning af Dansk Husflidsselskab og Frit Oplysningsforbund (etableret af Det Radikale Venstre i 1952).

Aftenskolernes udbredelse og aktivitetsniveau
Vifos undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’ viser, at der i 2014 var cirka 1.200 aftenskoler på landsplan med aktiviteter rundt omkring i landets kommuner.

Der er sket et drastisk fald i antallet af aftenskoler over de senere år: I 2005, hvor UNI-C gennemførte den seneste undersøgelse på området, var der cirka 2.100 aftenskoler med aktiviteter i kommunerne.

Der er store forskelle på tværs af kommuner ift. aftenskolernes udbredelse og aktivitetsniveau. Mens der er relativt flest aftenskoler i landets yderområder set i forhold til indbyggertallet, er aktivitetsniveauet størst i bykommunerne.

39 pct. af aftenskolerne tilhører ét af de fem landsdækkende oplysningsforbund. Selvom aftenskolerne uden for oplysningsforbundene fylder mest antalsmæssigt, står aftenskolerne inden for oplysningsforbundene for hovedparten af aktiviteterne.

Figur 1 viser udviklingen i antallet af undervisningstimer inden for oplysningsforbundene. I perioden 2002-2015 har der været et fald på 24 pct., men niveauet har været relativt stabilt over de senere år.

Figur 1: Antal undervisningstimer i de fem landsdækkende oplysningsforbund (2002-2015)

Aftenskoler _Antal Undervisningstimer I De Fem Landsdækkende Oplysningsforbund (2002-2015)

Kilde: Tal stillet til rådighed af Oplysningsforbundenes Fællesråd.

Økonomi
Aftenskolerne modtager kommunalt tilskud gennem folkeoplysningsloven i form af aflønning af ledere og lærere.  Frem til 2002 var tilskuddet på 2/3 af lønudgifterne, hvorefter det reduceredes til, at kommunerne maksimalt måtte dække 1/3 af lønningerne til almen undervisning og studiekredse.

Som figur 2 viser, er kommunernes tilskud til aftenskoleundervisning faldet drastisk i perioden 2002-2015. Det største fald skete umiddelbart efter lovændringen i 2002.

Figur 2: Den kommunale støtte til folkeoplysende voksenundervisning (2002-2015)

Aftenskoler _Figur 2_Den Kommunale Støtte Til Folkeoplysende Voksenundervisning (2002-2015)

Kilde: Konto 3.38.72 i de kommunale regnskaber på www.statistikbanken.dk (tabellerne REG31 og REGK31). Alle beløb er korrigeret for prisudviklingen via KL’ pris- og lønindeks med 2015 som basisår. Figuren omfatter udelukkende tilskud til undervisning og ikke tilskud til lokaler.

Udviklingen i det kommunale tilskud skal dog ses i sammenhæng med, at også aktivitetsniveauet har været faldende. Set over hele perioden er tilskuddet dog faldet betydeligt mere end aktivitetsniveauet. Over de senere år har både aktivitetsniveauet og tilskudsniveauet ligget på et relativt stabilt niveau.

Ud over løntilskuddet har aftenskolerne som andre foreninger ret til at få stillet kommunale lokaler til rådighed eller til at få lokaletilskud, hvis de benytter private lokaler.

Læs mere

 
 

Vifo er endvidere gået i gang med at undersøge aftenskolernes tilstand. Den første nationale undersøgelse på området siden 1998. Læs mere på projektets hjemmeside 'Aftenskolernes roller og potentialer - nu og i fremtiden.'

Se en oversigt over Vifos artikler om aftenskoler

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.