Daghøjskoler

På tur med daghøjskolen. Foto: Seniordaghøjskolen/FO-Aarhus

Foto: Seniordaghøjskolem/FO-Aarhus

Daghøjskolerne tilbyder folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende voksenundervisning i et højskolemiljø med fokus på den enkeltes læring.

En daghøjskole er en uafhængig, selvejende institution, som tilbyder voksenundervisning med et folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende sigte. Deltagerne er primært ledige, men alle andre voksne kan også tage del i undervisningen mod et deltagergebyr.

Aktiviteterne foregår typisk i dagtimerne og spænder over en bred vifte af fag som for eksempel kunst og design, musik, idræt og sprog. Der tages som regel udgangspunkt i den enkelte deltager eksempelvis med henblik på at hjælpe vedkommende videre i beskæftigelse. Undervisningen forløber over flere uger og foregår oftest i dagtimerne 20-30 timer om ugen, hvormed den adskiller sig fra aftenskoleundervisning, som en kursist ofte følger færre timer ad gangen.

I dag findes der 32 daghøjskoler i Danmark. Blandt disse er 16 medlemmer af Daghøjskoleforeningen. Samtidig er de fleste daghøjskoler også medlemmer af et af de tre oplysningsforbund, der for tiden organiserer daghøjskoler: AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Fora.

Ifølge Daghøjskoleforeningen havde foreningens medlemmer 1400 årselever i 2015. Én årselev er lig med 40 deltageruger (uafhængigt af antallet af timer om ugen). I 2005 havde daghøjskolerne i gennemsnit 57 årselever pr. skole. I 2015 var det 84 årselever pr. skole.

Daghøjskolen opstod i slutningen af 1970’erne på baggrund af et ønske om højere uddannelsesniveau i befolkningen og for at imødekomme den stigende arbejdsløshed. Men den seneste årrække er antallet af daghøjskoler faldet markant. Mens der ifølge Undervisningsministeriet var 184 daghøjskoler i Danmark i 1995, er der i dag blot 32 tilbage.

Faldet i antallet af daghøjskoler er især sket, efter Lov om Daghøjskoler blev ophævet i 2002 på baggrund af et politisk ønske om en mere direkte erhvervsrettet arbejdsmarkedspolitik. Det fastsatte statstilskud blev fjernet, og det blev i stedet op til kommunerne selv at fastsætte støtten til daghøjskolernes aktiviteter, jf. folkeoplysningslovens §45a. Kommunernes tilskud kan ud over folkeoplysningsmidler også komme fra beskæftigelsesfremmende midler.

De kommunale tilskud har også været faldende, siden statsstøtten blev fjernet. I perioden fra 2002 til 2015 faldt det med 48,6 pct. fra 74,5 til 38 mio. kroner, men har siden 2010 ligget stabilt omkring 40 mio. kroner.

Figur 1: Det samlede kommunale tilskud til daghøjskoler i mio. kr. for perioden 2002-2015

Daghøjskoler _faktaside _figur 1

Note: Tilskuddet er opgjort i faste 2015-priser. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik, REGK31.

I løbet af de seneste 20 år er andelen af kommuner, der yder tilskud til daghøjskoler, også faldet. Som det ses nedenfor, er andelen overordnet set faldet fra 25 pct. af kommunerne i 1995 til 6 pct. i 2015. Især ses et markant fald fra 2002 til 2003 efter statsstøtten blev fjernet.

Figur 2: Andelen af kommuner, som har ydet støtte til daghøjskoler for perioden 1995-2015

Daghøjskoler _faktaside _figur 2

Bemærk: Figuren viser andelen af kommuner, som yder støtte til daghøjskoler, hvilket kan være årsagen til den voksende andel i 2007, hvor landets 271 kommuner ved kommunalreformen blev lagt sammen til 98. I perioden 1995-2002 var antallet af kommuner 275, i 2003-2005 271, i 2006 270 og fra 2007 som nævnt 98 kommuner. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik. REG31 og REGK31 omregnet til andele.

Ifølge Vifos kommuneundersøgelse var der i 2014 blot ni kommuner, som ydede støtte til daghøjskoler efter folkeoplysningsloven: Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Greve, Herning, Hvidovre, København, Aarhus og Aalborg. 

Læs mere om daghøjskoler

 
 
Daghøjskoleforeningens hjemmeside: www.daghojskoler.dk

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.