Vifo Artikel 31.01.2020

Bevægelseshold i aftenskolerne boomer trods stor konkurrence

En ny Vifo-undersøgelse af fagkatalogerne fra 28 aftenskoler viser, at antallet af motions- og bevægelseshold er steget markant i perioden fra 2007 til 2017, og at bevægelse er den største faggruppe i aftenskolerne.

’Yoga for begyndere’, ’Mave/balle/lår’ og ’Cross Dance’. Mulighederne for at dyrke motion på landets aftenskoler er mange. En undersøgelse lavet af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) viser, at det største fag i aftenskolerne er ’bevægelse’. Og ikke nok med, at det er den største faggruppe, så er antallet af netop bevægelseshold steget kraftigt i perioden fra 2007-2017. Faktisk er det inden for denne gruppe, at der er sket den største stigning i antallet af kurser.

På de 28 aftenskoler, som har deltaget i undersøgelsen, er antallet af bevægelseshold steget fra 444 i sæsonen 2007/2008 til 1.319 i sæsonen 2016/2017. Men stigningen er ikke overraskende, mener centerleder i Vifo, Henriette Bjerrum:

”Udviklingen stemmer fint overens med de tendenser, vi så i den landsdækkende undersøgelse ’Aftenskolerne – hvordan har de det’, hvor 46 pct. af de flerfaglige aftenskoler angiver, at bevægelsesfagene er deres største fag,” siger hun.

Desuden følger det den udvikling, som ses i Danskernes motions- og sportsvaner, hvor andelen af voksne danskere, der dyrker sport og motion i deres fritid, generelt er steget i perioden 2007-2016.

Det er ydermere interessant, at ikke kun antallet af bevægelseshold er steget, men at bevægelsesholdene også udgør en større og større andel af det samlede kursusudbud i aftenskolerne. Mens aerobic, zumba og lignende bevægelseshold udgjorde 30 pct. af det samlede udbud for de 28 aftenskoler i 2007/2008, så er det tal steget til 42 pct. i 2016/2017. Det kunne altså tyde på, at bevægelsesfagene spiller en helt central rolle for aftenskolernes aktivitetsniveau – også på landsplan.

Stor konkurrence på bevægelsesområdet

Aftenskolerne er som bekendt ikke de eneste udbydere af motions- og bevægelseshold. Idrætsforeninger og fitnesscentre er store spillere på markedet, og eksempelvis er antallet af fitnesscentre steget fra 330 i 2006 til over 880 i 2018. Det ser dog ikke ud til at spille den helt store rolle i forhold til aftenskolernes udbud. Og selvom 43 pct. af aftenskolerne tilbage i 2018 vurderede, at de har svært eller meget svært ved at konkurrere med andre udbydere, så ser det altså ikke ud til at afspejle sig i denne undersøgelse, hvor bevægelsesfagene i den grad vækster.

”Konklusionen må være, at de fag, der vokser mest, ikke nødvendigvis er de fag, hvor aftenskolerne har markedet for sig selv,” understreger Henriette Bjerrum og forsætter:

”Udviklingen er interessant både i forhold til et historisk perspektiv, men også i forhold til aftenskolernes gennemslagskraft og muligheder. Vi har i en tidligere undersøgelse fra Vordingborg Kommune set, at næsten hver tredje af de kursister, der gik til bevægelsesfag i aftenskolerne, ikke dyrkede bevægelse andre steder. Så noget tyder på, at aftenskolerne kan noget helt særligt på bevægelsesområdet – selv på et konkurrencepræget marked.”

Ifølge hende kan noget af forklaringen være, at aftenskolerne i højere grad har mulighed for at udbyde hold til særlige målgrupper, eksempelvis handicaphold, hvor kursister med funktionsnedsættelse i forhold til faget kan tilbydes undervisning på mindre hold.

Læs de øvrige artikler om undersøgelsen

kvinde taegr billede af bygning
Vifo Artikel 31.01.2020
Der er kommet flere foredrag og rundvisninger i aftenskolerne
Kvinde maler
Vifo Artikel 30.01.2020
Vi går til yoga, spansk og maleri i aftenskolen

Download rapporten

Folk dyrker yoga på aftenskole. Foto: Thomas Søndergaard
Vifo Udgivelse januar 2020

Udviklingsspor i aftenskolernes fagudbud

Læs lignende artikler

Mand med funktionsnedsættelse står ved svømmebassin
Vifo Artikel 31.01.2024
Aftenskoler i Rødovre samarbejder med kommunen om at nå nye målgrupper
Deltagere på aftenskolehold
Idan Vifo Artikel 22.01.2024
Aftenskolerne tiltrækker nogle af de grupper, som er mindst idrætsaktive
Kvinder laver keramik
Vifo Artikel 04.12.2023
Vifo offentliggør database med resultater fra undersøgelserne om folkeoplysning i kommunerne
Kvinder i keramiklokale
Vifo Artikel 06.11.2023
Vifo leder nyt projekt, der skal afdække rammerne for aftenskoleaktiviteter i Norden
Kåre Emtoft Rikke Lauritzen ved paneldebat
Vifo Artikel 29.09.2023
Formand for Aftenskolernes Samråd København: Kommunen begik stor fejl ved at afskaffe lokaletilskud
Kvinder dyrker yoga
Vifo Artikel 22.09.2023
Undersøgelse: Tættere samarbejde kan være vejen til flere aftenskoletimer i kommunale lokaler
Ældre mennesker laver vandaerobic
Vifo Artikel 09.08.2023
Vifo undersøger aftenskoleområdet i Rødovre Kommune
Tilhørere til konference
Vifo Artikel 13.12.2022
Samråd har fingre i alt fra fritidspolitikker til nye puljer og tilskud
Underviser i aftenskolen
Vifo Artikel 24.11.2022
Aftenskolerne i København har svært ved at finde egnede lokaler
Kvinder dyrker yoga
Idan Vifo Artikel 07.10.2022
Frygt for at nye regler for moms på undervisning vil skabe konkurrenceforvridning
AOF Center Odenses ladcykel
Vifo Artikel 14.09.2022
I Odense er folkeoplysningen kommet på hjul
Mænd på aftenskole
Vifo Artikel 24.01.2022
Aftenskoler skal muligvis til at betale moms af deres undervisning
Kvinde underviser ved en tavle
Vifo Artikel 20.10.2021
Aftenskolernes ildsjæle har også brug for efteruddannelse
Grupper maler keramik
Vifo Artikel 16.09.2021
Centrale temaer i debatten om folkeoplysningsloven nu og i fremtiden
Malekursus i aftenskolen
Vifo Artikel 07.09.2021
Kommunernes økonomiske støtte til aftenskoler: Mellem knaphed og overflod
Kvinder maler
Vifo Artikel 22.03.2021
Lidt færre aftenskoler nu end i 2014, men aktivitetsniveauet er stabilt
Kvinde strikker. Foto: GettyImages/kate_sept2004
Vifo Artikel 12.11.2020
Podcast om bæredygtighed skal gøre Fora mere interessant for unge
Kvinde på aftenskole
Vifo Artikel 05.11.2020
Politisk aftale sikrer ekstra corona-kompensation til folkeoplysningen
Mand og kvinde laver lerskåle. Foto: GettyImages/sanjeri
Vifo Artikel 13.10.2020
Kulturminister beder kommuner om at være fleksible overfor aftenskoler
Kvinder laver keramik
Vifo Artikel 24.03.2020
Folkeoplysende foreninger holder vejret, mens deres fremtid forhandles
kvinde taegr billede af bygning
Vifo Artikel 31.01.2020
Der er kommet flere foredrag og rundvisninger i aftenskolerne
Kvinde maler
Vifo Artikel 30.01.2020
Vi går til yoga, spansk og maleri i aftenskolen
par laver keramik
Vifo Artikel 03.12.2019
Ny tilskudsmodel gør aftenskolekurser i faglokaler dyrere
Fokus folkeoplysning
Vifo Artikel 03.12.2019
Aftenskoler: Ja tak til ny model for lokaletilskud

Læs mere om aftenskoler

Kvinde underviser i sang
Vifo Tema

Aftenskoler